Annonce

Annonce

Svar: Besværlig putning, kaos om natten og en mor i opløsning


28. april 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Tine

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der er ingen tvivl om at der sker rigtig meget udviklingsmæssigt med jeres datter og at det naturligt påvirker hendes søvn. Hun er godt igang med separationsfasen og det betyder at hun på en gang har rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at I er der og at hun ikke er forladt og samtidig er hun begyndt at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd og det betyder at hun ikke længere sidder så meget på skødet, hun har således ikke samme fysiske kontakt som tidligere og putter og kæler ikke så meget mere i løbet af dagen.

Men behovet for nærhed har hun stadig og netop om aftenen viser dette sig ofte. Her hvor roen skal falde over hende, hvor hun skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - her søger hun ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som hun viser behov for, det der skal til for at hun trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Det at hun motorisk er så godt igang som hun er, betyder også at hun fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når hun skal sove. Hun kravler både om dagen, når hun er vågen og aktiv, men hun gør det også om natten når hun sover. Hun får sig lagt i nogle stillinger som hun ikke selv kan komme væk fra og hun har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal I lade hende karte rundt, lige trække tiden lidt, lade hende trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal I være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få hende videre i søvnen.

Når du putter hende og hun protesterer, så er det vigtigt at du forsøger at finde ud af, hvorfor hun er ked af det og ud fra dette prøve at vurdere, hvordan du så skal handle.

Det er vigtigt at puttetidspunktet er rigtigt. Hvis hun græder fordi hun er overtræt og har brug for hjælp til at falde i søvn, så vil det være godt at lade hende ligge, holder hænderne på hende, berolige hende og hjælpe hende med at falde i søvn i sin seng. Men hvis hun græder fordi hun er utryg og har brug for at mærke at du er der, så nytter det ikke noget at lade hende ligge, så er du nødt til at tage hende op, berolige, betrygge og når der er ro på hende, så prøve at få hende ned i sengen igen.

Hvis hun er puttet for tidligt, så vil hun naturligt heller ikke sove og så kan det være nødvendigt at gå tilbage i stuen med hende igen og vente på at "søvntoget" kommer forbi og så springe på det næste tog. Ingen kan sove på kommando og jeres datter lyder til umiddelbart at sove sent i løbet af dagen, så måske har hun brug for at sove lidt senere til natten ... :)

Det er en god idé at holde fast i at hun falder i søvn, der hvor I gerne vil have hende til at sove. Hvis hun falder i søvn et andet sted end i ...


Annonce

... sin seng og I så senere flytter hende over i sengen, så risikerer I at hun vågner og pludselig oplever at ligge et andet sted, at være væk fra mors og fars favn og det giver yderligere utryghed.

Som du selv er inde på, så spiller dagens rytme og indtag af mad også ind og har naturligt indflydelse på hendes søvn. Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Vand af kop.

Tilbydes en banan eller anden frugt som mellemmåltid inden hun ammes og puttes til middagslur kl ca 14 som nu.

Sen eftermiddag 16.30: ½ bolle med smør, ost, tilbydes en lille portion tykmælk med revne æbler eller lidt rugbrødsdrys, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, - gode børnevenlige retter som pasta med kødsovs, boller i karry, frikadelle, laks fra ovnen, - der skal være mad i stykker og også moset mad og maden skal smage af noget. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Kommer i bad ca. 18.30

Tilbydes en godnatgrød som del af putteritualet ca kl 19.30

Ammes (eller flaske) og puttes til natten ca 20-20.30 - Tidspunktet afhænger af hvor sent hun står op fra sin middagslur.

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes x 1

Som du kan se er der i min plan lidt flere mellemmåltider end du har i den nuværende plan. Derudover anbefaler jeg vand af kop og lidt mindre mme, også for at give plads til mere rigtig mad. Som du kan se anbefaler jeg også mere mad med bid og mad der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser, mad med mere smag og almindelige børnevenlige retter, ligesom jeg også har indført et bad og en godnatgrød om aftenen.

De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger eller flaske i døgnet og de ligger ofte hensigtsmæssigt inden middagsluren, aften og sen aften (eller en gang i løbet af natten).

Det kan hos jer måske være en løsning at amme kl 20 og igen kl 24, eller måske fungerer det bedre at amme kl 20 og 04. Det kan være en fordel at amme kl 04 i stedet for kl 06, fordi det giver mere plads til morgengrøden, som så også kan lægges ind til tidligere, hvorved der også bliver bedre plads til et formiddagsmåltid før luren.

Det vil være rigtig godt at din datter også puttes uden at have brystet i munden så hun ikke forbinder brystet med at skulle sove - så hendes behov for mælk skal naturligvis stilles, men hun skal også stille og roligt lære at sove uden at behøve brystet i munden og kunne nøjes med dine hænder, kærtegn osv. når hun vågner og har brug for at mærke at du er der, at hun ikke er ladt alene, som hun naturligt har brug for med den alder og store udvikling hun går igennem :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Klapvogn - køb af klapvogn

Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.

En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Jeg vil blot sige dig tusind tak for din hjælp. Min egen sundhedsplejerske synes jeg ikke er til at snakke med, så det er en stor trøst at kunne vende sig til dig og din brede viden. Jeg tror at du kender mig og min søn bedre end hun gør.

Jeg er særlig glad for dine hurtige svar, når jeg ikke har formået at formulere mit problem så jeg har været nød til at spørge igen...

Det er rart at have dig i baghånden og jeg har anbefalet dig til alle de nybagte mødre jeg kender.

Tak!!


Annonce