Annonce

Annonce

Brev:

Dagsrytme og nedskæring af amning


29. april 2012

Alder:
7 mdr.

Dagsrytme og nedskæring af amning

Hej Helen!

Ja, så skriver jeg igen - men er bare så superglad for dine svar, som du skriver så dejligt anerkendende, tydelige og forstående.

Vores datter bliver 7 mdr lige om lidt og trives alt i alt. Har lige været igennem, hvad vi tror var et tigerspring, hvor alt var træls for hende - ville pludselig ikke sove i barnevogn og græd hjerteskærende, når, hun skulle væk fra mig og ned i soveposen, sov som vinden blæser, ville slet ikke ligge selv og slet ikke være hos far...osv. Puha. Det lysner dog lidt nu.

Jeg øver mig på, at hun ikke mere skal falde så meget hen ved brystet, men så falde i søvn i barnevognen - har dog brug for at blive kørt lidt frem og tilbage (nogengange i længere tid) - og det er forståeligt nok nyt for hende jo, men det skal jo læres. Ik?

Jeg vil lige ridse vores dagsplan op:

7-7.30: Hun vågner. Spiser ca ½-3/4 dl havregrød + Frugt/rugbrødsbjælke i hånden, vand af kop
9-9.30: Ammes og puttes i barnevogn. Sover ca 30-45 min (gennemsnitlig)
11-11.30: Øllebrød med frugtmos eller grøntsagsmos med kød/fisk fra aftenen før + lidt til selv at spise, vand af kop
13- 13.30: Ammes og puttes i barnevogn. Sover alt mellem ½ t - 2 t. Hun vågner ofte efter ½ t - og ikke altid kan vi lulle hende i søvn igen desværre.
ca. 15-15.30: får lidt frugtmos/grød + lidt til selv at spise, vand af kop
ca.17.30: ammes og puttes i barnevogn til powernap - sover ca 20-30 min. Hun er meget træt her - kan ikke undvære den endnu.
18-18.30: grøntsagsmos med kød/fisk i, lidt til hånden og vand af kop
19.30: tilbydes lidt modermælkserstatning i flaske (vi øver i at sutte på flaske, så far engang også kan putte...)
20-20.30: Vi går i seng (mor og barn), ammes i vores seng og puttes sovende i vuggen ved siden af.

Og så starter vores lidt rodede aftener/nætter. Jeg kommer ik ud af soveværelset om aftenen mere, da hun ofte ...


Annonce

... vågner hver ½ time hele aftenen, og jeg kan kun trøste hende med brystet. Hun bruger ikke sut - og jeg prøver alle dine metoder (har både bøger og set klip på nettet osv) - men det er svært, når hun nu falder til ro efter 5 min ved brystet jo...

Hvornår skal jeg begynde at være mere "konsekvent"? Noglegange kan hun godt sove 3t i streg - i nat sov hun fx fra 22 - 02.30, spiste ved mig, sov igen fra 03-05, tog hende over i sengen og ammede liggende og hun småsov igen fra 05-7.30.
Hvad tænker du om sådan en nat? De kører ret sjældent som dit forslag i bogen, så det er svært, det med at skære "midt-på-natten-amningen" væk.

Hmm. Hvad er mit spørgsmål egentlig... Har bare brug for at høre dine tanker om vores dag/nat?
Kan læse, at ved 7 mdr skal(/kan?) amningen før formiddagsluren skæres væk og erstattes med frugt - men synes det er svært at nå alle de måltider noglegange og hun virker ikke altid sulten igen allerede. Skal hun så bare puttes "alligevel" selvom hun ikke vil have noget frugt fx? Skal jeg følge "slavisk" retningslinjerne ift hvilke amninger der nu kan udelades - eller er det ok, det er lidt flydende noglegange? Jeg elsker at amme og hun elsker at blive ammet - så det er så trist, at der bliver færre af dem nu. Sig gerne nogle vise ord om dette - måske kan jeg tænke det på en anden måde, istedet for at se det som et tab...

Og generelt - skal jeg stole på, når hun nogle gange heller ikke vil have øllebrød, at hun selv opvejer det senere? Eller skal jeg skynde mig hen og lave noget andet grød/mos? (er klar over at det ikke skal være sådan, når hun blir ældre - men endnu er hun jo så lille og meget mad er nyt endnu). Generelt spiser hun godt og varieret og elsker større klumper i maden hun selv kan "tygge".

Nå, det var igen en rodet mail - håber, du kan finde essensen af det trods alt;-)

Kærlig hilsen Nadia

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


29. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder - del 2

Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2024 | Amning | 7 mdr.

Smertefuld amning grundet tænder

Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce