Svar: Mor nr. 2
Kære triste mor
Jeg kan godt forstå at du bliver ked af det, når du føler at din datter afviser dig. Det er dog vigtigt at du ved, at det er helt naturligt at børn i perioder foretrækker den ene forældre mere end den anden.
Der er sandsynligvis flere ting der spiller ind hos jer og du har naturligvis ret i at hun kan have følt det svært, at blive afleveret i gæstedagpleje og til en vis grad har følt sig svigtet. Det alene tænker jeg dog ikke spiller ind, der er mange faktorer som påvirker situationen.
Hun har en alder, hvor hun lige nu oplever verden større og begynder at få lidt farefornemmelse. Hun går rundt nu, løber og udforsker verden mere og mere motorisk og øver sig på den måde i at give slip på dig. Det er her vigtigt at finde balancen mellem at være der for hende, anerkende, give hende den kontakt hun har brug for - både fra dig og fra far - og samtidig også prøve at acceptere at du nogle gange afvises, fordi det er et led i at øve sin selvstændighed.
Det er vigtigt at du ikke afviser hende eller skubber hende fra dig. Det er f.eks vigtigt at du ikke siger "nu må du lige vente lidt!", men viser hende at du gerne vil hende. Og på samme måde er det rigtig vigtigt at far ikke skubber hende hen til dig "nu må du gå hen til mor!", så hun føler sig presset, det er vigtigt at I kan være om hende begge to.
Far og datter må godt lave ting sammen alene, men det må mor og datter også og det kan være en rigtig god idé at du laver noget sammen med hende, som kun er for jer to. Det kan være dagligdagsting derhjemme, at det f.eks. altid er dig der giver hende aftenbadet eller det kan være at gå i svømmehallen, tage på legepladsen, eller noget andet, som er jeres ting.
Det er vigtigt at I begge er med til at putte hende. Det vil være rigtig godt at I begge siger godnat og at det ikke er en ...
... kamp om "hvem der nu dur". For som noget helt naturligt skal I sige godnat til hende begge to. Nogle gange putter far - og mor kommer og kysser godnat og andre gange starter mor f.eks. med at læse en historie eller lignende, og så kommer far.
Det er også en rigtig god idé at brede putteritualet ud, så du f.eks. giver aftenbad, ren ble, nattøj, godnatgrød osv. og far putter. Jo mere du deltager i tingene op til putningen, forberedelserne på putningen, jo mere naturligt vil du på sigt også kunne overtage selve putningen.
Det er vigtigt at sætte ord på, så hun hører at I forstår hvad hun vil og at far også bakker op om at du sagtens kan. I kan fortælle hende at "nu bader mor dig, far kommer lige om lidt", så hun hører at du gerne vil hende og samtidig også mærker at far naturligt stadig er der. I er der for hende begge to og far støtter op om at du sagtens kan.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og det er vigtigt at du ikke lader dig afvise og trækker dig, fordi du bliver ked af det og såret. For det er en reaktion som naturligt er spændende at udforske og som gør at hun kan finde på at afvise dig igen og igen.
Prøv at være fælles om flere ting, hvis hun f.eks. skal have skiftet ble eller have sin jakke på og protesterer, når det er dig, så lad far være ved siden af og støtte op om at du sagtens kan. Far kan sige "nu er det mor der giver dig jakken på skat, far er lige her imens" så hun fornemmer at far faktisk synes det er okay, det mor gør.
Det er også vigtigt at hun mærker at I forældre er glade for hinanden og at hun ikke kan spille jer ud mod hinanden. Det er vigtigt at hun ser jer knuse og kramme hinanden. Det er vigtigt at I overfor hende fremstår som en enhed og ikke diskuterer over hovedet på hende om I nu skal reagere på den ene eller den anden måde :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
Viden om børn:
Hjemmefødsel
Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.
Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.