Annonce

Annonce

Brev:

3½-årig som har det så svært


29. april 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 8 mdr.

3½-årig som har det så svært

Kære, søde Helen.

Så er jeg tilbage igen. Et barn rigere - så jeg nu er mor til en dejlig datter på 3 år og 8 måneder - og en kær, lille søn på knap et år.

Jeg skriver til dig nu, fordi min lille pige går igennem en vældig svær tid.

Siden hun blev storesøster for knap et år siden, har hun kun reageret "i det små". Men på det seneste, efter lillebror er blevet mere mobil og på mange måder fylder mere i familien - er hun blevet noget så frustreret.

Det udmønter sig på flere måder:

Hun er begyndt at tegne mange tegninger, hvor lillebror bliver ædt af monstre. Det er jo rigtig fint - og hun får luft for nogle svære følelser på den måde

Hun har sværere ved at omgås lillebror. Han bliver f.eks. trukket i benene henover gulvet, skubbet til, så han falder - og en enkelt gang blev han slået med en togskinne fra hendes Briobane :(((

I situationerne stopper jeg det - nok lidt panisk - fordi jeg ikke ønsker at lillebror skal udsættes for de her ting. Der lyder en del "STOP SÅ - JEG VIL IKKE HAVE DET" tilråb i vores stue.

Hun er blevet utroligt grænsesøgende .. Vores nej bliver afprøvet i et væk. Og jeg kan mærke, jeg bliver rigtig irriteret på hende. Og ind imellem kommer irriationen desværre også ud i rummet til hende - som kritik/spydigheder... Ja, det er ikke godt.

Hun lækker - om jeg så må sige - hun har for første gang siden hun blev renlig omkring sin tre-års fødselsdag - skidt i bukserne to gange i denne forløbne uge - samt haft daglige uheld i børnehaven, så de har måtte skifte hendes tøj 2-3 gange om dagen!

Hun er "Kontrær" - siger jeg, at hun skal have tøj på, løber hun væk, siger jeg, at det er spisetid, er hun ikke sulten, siger jeg, at hun ikke må tænde fjernsynet, er jeg "dumme mor" (ja, det er jeg så.. Men jeg fik sagt den anden dag, at ...


Annonce

... hvis jeg var dumme mor, så var hun dumme "S" - "Så kan du se, hvordan det er, når nogen kalder en dum" argumenterede jeg.. Hvilket jeg jo godt ved er helt hen i skoven at sige til så lille et barn - men det fløj altså ud af munden på mig :'(

Jeg har frygtelig dårlig samvittighed overfor hende. Du kender jo lidt til min historie med hende, og jeg ved, at nogle af mine samvittighedskvaler bunder i min sorg over den svære tid vi havde, da hun var spæd.

Hun og jeg går til dans sammen om lørdagen - som udgangspunkt for at have lidt mor- datter- tid. Dansen kombinerer vi af og til med enten en tur på legepladsen, biblioteket eller en tur i svømmehallen bagefter. Det nyder hun - men hun får så sandelig også afløb for sin frustration over sin mor - eller hvad det nu er, hun får afløb for. Jeg bliver i hvert fald prøvet voldsomt af i de timer, hun har mig for sig selv.. Og det er yderst hårdt, synes jeg. F.eks. løber hun fra mig, vil ikke tage tøj på, plager om dit og dat, er meget pjevset, (Idag udtrykte hun det selv: "Jeg er pyldret mor, du skal trøste mig") Men fordi mit eget overskud ikke er så stort for tiden (Min mand arbejder desværre alt, alt for meget - og jeg er selv lige ved at starte op i mit (hårde) job igen) har jeg ikke evnen til at rumme hendes kvaler - selvom jeg ser tydeligt, at hun har vældig meget brug for netop dette.

Jeg ved faktisk slet ikke, hvad jeg vil spørge dig om, Helen.. Håber måske bare, du kan give mig et par bevingede ord, så jeg kan tage hånd om min lille datter - og om mig selv - i en lidt hård tid. Så vi kan komme bedst muligt igennem, trods for lidt overskud. Et par gode hjælpesætninger, måske...

Kærlig hilsen
En faktisk rigtig heldig mor til to sprællevende unger - hvor lykkelig har man da lov at være :) (selvom det er benhårdt)

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

12. januar 2025 | Udvikling | 3 år

Børnehave og uro

Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.

Nervøs for potte

Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Navn - navngivning

Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.

Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce