Annonce

Annonce

Svar: Protein i babymad


30. april 2012

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Madickens mor

Tak for dit brev og dejligt at høre at du har købt min bog om børn og mad :)

Børn vokser rigtig meget det første leveår. Vægten tredobles i det første år, de indre organer, herunder hjernen opnår i løbet af de to første leveår en størrelse, der er ca. 90 % af størrelsen hos en voksen. Derfor er der store krav til det lille barns ernæring og hvis børn fejlernæres kan det få betydning for deres vækst og udvikling og kan give øget risiko for sygdomme senere i livet.

Barnet har brug for energitæt mad og derfor anbefales det at børn under 1 år tilbydes ekstra fedt blandt andet via deres skemad, ligesom det også anbefales, at når og hvis de får komælksprodukter, at de så får produkter med et fedtindhold på 3.5% - det der også hedder "sødmælksprodukter". Fedt indeholder mere end dobbelt så meget energi per gram som protein og kulhydrat.

Det lille barns nyrer har en begrænset evne til at udskille affaldsprodukter og salte og modermælk og modermælkserstatning har et lavt indhold af mineraler og protein, som barnet bruger det meste af til vækst og nyrerne skal ikke arbejde med at udskille overskuddet. I 4-6 månedersalderen er barnet fysiologisk parat til at indtage lidt skemad ud over modermælk eller ...


Annonce

... modermælkserstatning og barnets nyrer er bedre til at udskille proteiner og mineraler, hvorfor indholdet af dette kan øges via netop skemaden. Barnet kan således stille og roligt introduceres til mere proteinrige levnedsmidler, og dette falder fint i tråd med starten på overgangsperioden.

Når det anbefales at man ikke giver produkter med et højt proteinindhold som f.eks. ymer, ylette og kvark før efter 1 års alderen, så er det for ikke at belaste barnets nyrefunktion. I stedet kan gives sødmælksprodukter, A38 og tykmælk.

Kød og fisk indeholder som du selv nævner også protein, men det frarådes ikke, da mængden, der indtages, er beskeden og samtidig har kød og fisk også en positiv effekt på barnets jernstatus mv.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Undersøgelser viser at danske børn i slutningen af første leveår, har et proteinindtag der ligger højere end det anbefalede. Sundhedsstyrelsen skriver:

"Sammenfattende er der ikke bevis for negative effekter af det proteinindtag, man ser hos danske spædbørn, selvom det ligger betydeligt over det fysiologiske behov. Det er dog rimeligt at undgå specielt høje indtag (5-6 g/kg kropsvægt)". Citat, Anbefalinger for Spædbarnets Ernæring, Sst. 2005.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Spiser ikke fast føde

Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce