Annonce

Annonce

Svar: Måltiderne - 3 år, 9 mdr.


8. maj 2012

Kategori:
Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Dorthe

Tak for dit brev, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Det er rigtig dejligt at du er glad for at lave mad og laver mad der som udgangspunkt er børnevenligt og sundt. Det er også rigtig dejligt at storebror tilsyneladende spiser fint, - det smitter ofte lidt og medvirker til gode spisevaner, hvis familien generelt er glade for og prioriterer maden.

Med den alder dine drenge har, så vil det være oplagt at du inddrager dem og lader dem være med til at lave mad. De kan hjælpe til begge to samtidig eller du kan lade dem have hver sin maddag, hvor de så er med til at bestemme, hvad der skal laves og med til at lave maden.

Når børn deltager i madlavningen så ved de for det første hvad maden indeholder. De kender ingredienserne der kommer i, kender forskellige retter osv. og maden skal naturligt ofte smages lidt til undervejs - det giver en naturlig fornemmelse for og også lyst til at smage, når man "prøve smager" for at vurdere om der skal lidt mere krydderi i en ret.

Lad også drengene være med til at dække bord og gøre klar til aftensmaden, - det sender nogle signaler om at det at spise er noget I prioriterer og ikke noget der skal overstås i en fart og at det er vigtigt at I hygger jer, når I spiser. Det skal være en hyggestund og ligeså dejligt at sidde omkring bordet og spise aftensmad, som at sidde foran f.eks. fjernsynet.

Og derfor skal du også sørge for at der er en god stemning ved bordet og det betyder at du skal prøve at lade være med at rette på din søn. Lad være med at kommentere på hvordan han spiser, hvad han spiser og hvor meget han spiser.

Sørg altid for at der er mindst en ting på tallerkenen som din dreng godt kan lide. Hvis du ved at han f.eks. altid spiser brød eller gerne vil have pasta, kartofler eller andet, så lad en af disse ting være en del af maden. Når I så skal spise, så kan han starte med at spise sit brød og så er han igang. Hvis han ikke vil have noget af det andet, så lad ham være - så har han fået brød og så må det være ...


Annonce

... sådan.

Tving ham aldrig til at spise op, men accepter at der er mad han ikke spiser eller ikke bryder sig om. Du kan godt motivere ham til at spise lidt af maden - hvis han f.eks. beder om at få et stykke brød mere, så kan du godt sige "det må du gerne få, men du skal lige spise din frikadelle først" eller lignende. Men andre gange skal du bare lade ham spise sit brød og så er det den mad han spiser der.

Snyd ham aldrig ved at fortælle at maden er noget andet end det er. Så vil han ikke tro på dig og vil ikke føle sig tryg ved at spise og ved at smage på maden.

Giv ham sunde og nærende måltider dagen igennem. Hvis han spiser sundt, godt og varieret i løbet af dagen, så behøver du ikke bekymre dig så meget om hans indtag til aften.

Hold igen med sukker og sukkerholdige fødevarer. Giv ikke saftevand, sodavand, cacaomælk eller lignende, - det tager pladsen og appetitten og lysten til rigtig mad væk.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Brug ikke slik og søde sager som belønning for at spise sund mad. Det er at inddele maden i klasser, hvor de sunde ikke er rart at spise, men det usunde er bedst.

Og han skal ikke sidde ved bordet længere end I andre gør. Han bliver tilbudt mad sammen med I andre og kan spise det der er, - hvoraf der altid er en ting som han kan lide og som du ved han spiser, og når I er færdige med at spise, så er han også færdig.

Og så er det rigtig vigtigt at du ikke overhører hans signaler om sult og mæthed. Når han siger "Jeg er sulten" så skal du reagerer på det med det samme og give ham noget sundt at spise. Og sker det ½ time efter I har spist aftensmad, så gemmer du noget af aftensmaden til ham, så han kan få noget af det, når han kan spise det. Det er uden betydning om maden er blevet kold - hvis han spiser det og bedst kan lide det sådan, så er det okay.

Og ja - han må også meget gerne få et stykke rugbrød, en grovbolle eller en portion havregrød inden sengetid, så han ikke går sulten i seng. Det er helt okay.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Fortsat god appetit! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.

Curling vs. Selvstændighed?

Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

Sur 2-årig

Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Hård ved lillebror

Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Opdragelse | 3 år

Fysisk reagerende 3 årig

Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...

Læs hele brevet og Helens svar


13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Konflikter - 3 år, 4 mdr.

Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex

Tun og børn

Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.

Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.

Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce