Svar: Hjælpe renlighed på vej
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Rent praktisk kan du overveje at købe en eller anden form for barriere creme, som din datter kan blive smurt med. Det vil sige en creme, der lægger sig som en hinde på hendes numse og som derfor holder syren fra urin og afføring lidt væk fra huden, så huden ikke bliver helt så irriteret, hvis hun ikke skiftes med det samme. Vælg så vidt muligt en svanemærket creme eller salve. Spørg på apoteket. Derudover skal du naturligvis bede personalet om at være lidt ekstra obs på at de skal skifte hende, fordi hun ikke selv siger til.
Jeres datter lyder ikke til at være helt parat til renlighed endnu. Et godt tegn på at hun begynder at være parat er, at hun kan holde sig i mindst 3 timer. I kan derfor prøve at skifte hende hver 3 time i en periode og se om hun er tør ...
Derudover så har renlighed tre faser:
1. Hun registrerer at hun har brug for en ny ble og kommer og beder om at få en ren og tør ble på.
2. Hun registrerer selve vandladningen og siger "nu tisser jeg!".
3. Hun når at sige til lige inden og løber med jeres hjælp for at nå toilet eller potte i tide.
Det kan være en rigtig god idé at udnytte sommeren og tage bleen af hende, så I på den måde får "skubbet lidt til faserne", fordi hun bliver opmærksom på, hvad der egentlig foregår og hvad det er for signaler hun skal lægge mærke til. Hun hun står i haven med et par bikinitrusser på og pludselig tisser, så vil hun naturligt blive opmærksom på det, hun vil kikke ned, mærke vandet der løber, måske blive lidt forskrækket over det og I vil kunne sige "nu tisser du" og på den måde hjælpe hende til at få en bevidsthed omkring det.
I kan så hente potten ud i haven så den er i nærheden og motivere hende til at mærke efter næste gang, så hun måske kan prøve at sætte sig på ...
... potten, når hun skal tisse igen.
Ellers er jeg ikke tilhænger af at man tager bleen af for tidligt i selve renlighedstræningen. Jeg tror på at man kommer længere med den succesoplevelse det er at have en tør ble, fremfor det nederlag det er, hver gang man står med våde bukser.
Derfor foreslår jeg at man indfører faste toilettider, så hun følges på potte eller toilet på de tidspunkter, hvor vi andre også tisser normalt. Det vil sige det første når vi står op om morgenen, det sidste vi gør inden vi går i seng (med børn kan det ofte være i forbindelse med aftenbadet), inden vi kører op for at handle, løber ud for at lege eller lignende.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når I begynder med dette, så skal I ikke spørge om hun skal tisse, for så kan I være sikre på at hun siger nej og tisser få minutter efter. I stedet skal du tage hende i hånden og følge med hende på toilettet og sige "kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører" og så tisser I som en helt naturlig regel, der gælder både for børn og voksne. Kommer der noget, så er det super flot. Er bleen tør, så er det super godt, så roses hun for det, så kan bleen bruges igen (selv små dryp kan ikke mærkes i en ble) så bleen bruges som et par underbukser der trækkes op og ned. Og har hun så tisset i bleen og den skal skiftes, så var det jo godt at hun havde den på :) Fuldstændig ro på og det hele så naturligt som muligt.
Og så skal hun naturligvis selv vise interesse for samarbejdet, hvis hun ikke selv virker motiveret, så må I vente og se om hun ikke bliver klar senere hen :) De fleste børn vil, når de først er startet i børnehave begynde at fornemme at nogle af de andre tisser på toilettet og ikke længere bruger ble, og så vil de naturligt være mere motiverede og vil gerne gøre som de andre ...
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.