Svar: Sygdom og spisevægring - 6 mdr.
Kære Mor A
Tak for dit brev og jeg er ked af at høre at jeres dreng nu er blevet syg .. Sygdom kan ødelægge alle gode vaner, det gælder både søvnvaner og spisevaner - ØV!
Du skal naturligvis sikre dig at han får væske nok og derfor holde godt øje med hans bleer. Det er vigtigt at han tisser og det er vigtigt at hans urin ikke er gul og koncentreret, men klar.
Det er rigtig godt og vigtigt at tilbyde ham brystet og netop når han dier kortvarigt, så får han den vandholdige mælk som slukker tørsten, så det er helt fint, hvis han nogle gange bare tager lidt, så får han væske. Du skal tilbyde ham brystet, men ikke presse ham til brystet. Hvis det er passende for ham at spise 5 gode brystmåltider i døgnet, så er det helt fint, han kan godt få nok ved dette, hvis du har godt med mælk :)
Derudover skal han tilbydes vand af kop og naturligvis også have lidt skemad. Det er godt hvis han vil spise, så han får næring den vej igennem, men det er vigtigt at han ikke tilbydes så store mængder skemad at han afviser brystet af den grund. Så må du skære ned i mængden af skemad og i stedet tilbyde hyppigere måltider og brystet. Det er altså bedre at han får ¾ - 1 dl. grød og mos og derefter gerne vil ammes end at du giver ham 1 ½ dl grød eller mos og han så afviser brystet.
Han må gerne få lidt frisk frugt i hånden at gumle på selv, med den alder han har. Det kan være f.eks. en appelsinbåd, som han kan sidde og sutte saften ud af eller et stykke blød melon, som du kan hjælpe ham med at holde og han så kan sutte på. Du må også gerne give ham ristede rugbrødsbjælker, agurk ...
... og lignende i hånden, som han kan gumle på, opbløde med spyt og gnaske i ... Det kan være dejligt, også hvis han har lidt ondt i halsen og ikke er helt frisk, det stimulerer ham mundmotorisk og samtidig holder det også gang i lysten til at spise ...
Du skal naturligvis være opmærksom på at det ikke udvikler sig til en halsbetændelse, lungebetændelse eller andet som kræver antibiotisk behandling. Hvis han fortsat virker til at hoste og være generet i halsen, så få lægen til at se ham efter en ekstra gang ...
Når du putter ham og han afviser brystet, så må du lade ham falde i søvn uden og så kan du lægge ham til, når han så vågner og gerne vil.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du spørger om du skal prøve med en flaske og det afhænger helt af hvordan du har det med amningen og hvad du tænker omkring amning fremover. Det kan godt være at han vil acceptere en flaske, fordi det er lettere at spise af en flaske end af et bryst og flasken kan han få imens han ligger i sin seng og det vil han måske nyde ... men du skal være bevidst om at jo mere du giver flaske, jo større risiko er der for at han vil foretrække flasken og afvise brystet. Især når han er begyndt at virke irriteret på brystet nogle gange ...
Hvis du gerne vil stoppe amning før han bliver 1 år, så bør han få flaske, fordi du så kan sikre hans behov for mælk ved at give ham modermælkserstatning i flasken. Men hvis du gerne vil amme så længe som muligt, så kan det være en god idé at du forsøger at få amningen til at fungere nu og ikke giver flaske, hvis det kan undgås.
Jeg håber du kan bruge dette videre, rigtig god bedring med ham! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sygdom:
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
24. september 2024 | Sygdom | 8 mdr.
Kære Helen. Lillebror på 8 måneder fik pludselig høj feber i går aftes -...
24. august 2024 | Sygdom | 1 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn datter på vej til de 7 uger, som har været et...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.