Brev:
Nattesøvn søges - 6 mdr.
Hej Helen.
Jeg vil rigtig gerne høre dine tanker om hvordan vi kan få en bedre nattesøvn.
Vores bandit er nu 6,5 mdr og han spiser bestemt ikke mindre om natten af den grund!! Han er glad, aktiv og trives godt om dagen.
Jeg har dine bøger om mad og søvn og bruger dem rigtig meget:) Meget af dagen og aftenen fungerer godt, men han tager tit nogle korte lure om dagen og så rykker det hele sig.
Vi er vist kommet ind i en dårlig vane hvor han spiser/drikker meget om natten. Brystet bliver ofte ”brugt som sut” om natten. Han har aldrig ville tage sut desværre. Meen den sidste 1½ uge er han dog faktisk begyndt og bruge den lidt når han er rigtig træt og enkelte gange kan jeg endda give ham den om natten som en ekstra trøster. Det er dog stadig meget ”ustabilt” om han vil acceptere den. Han bruger ikke sutteklud, han skubber den ofte væk eller det virker til den forstyrrer ham så han ikke kan falde i søvn.
Om dagen er han vågen ca. 2-2½ time af gangen hvor vi leger sammen, han ligger selv og leger, han kigger på det jeg laver eller vi er ude til forskellige ting. Dagene svinger, men jeg prøvet at beskrive vores rytme. Han vågner dog og kommer i seng på samme tidspunkt hver dag. Jeg både ammer og giver sutteflaske med Nan 1, da han ikke kunne blive mæt af amningen.
Dagsrytme:
Imellem kl. 6 og 7 Vågner
Kl. 7.30 Får øllebrød (inkl. lidt mme) eller majsgrød+ vand (han er ikke så vild med øllebrød og havregrød så giver ham nogle gange majs grød som er rigtig glad for). Evt. ammes hvis han søger brystet.
Kl. 9 Frugtmos + Jern og d-dråber
Kl. 9.15 Får flaske nan 1 ca. 90 ml
Formiddags lur (imellem 25 min og 2 timer)
Ca. kl 11.30- 12 Får majsgrød (inkl. Lidt mme) med sveske + vand (agurk, appelsin, melon eller lign. I hånden)
Ca. Kl. 13 Ammes, Puttes til anden lur ...
... (imellem 25 og 2 timer)
Lidt frugmos eller banan om eftermiddagen.
Ca. Kl 17, Får flaske nan 1 (ca 90 ml) og puttes til 3. lur (altid en powernap på ca. 30 min)
Kl. 18, Grøntsagsmos + vand (agurk, appelsin, melon eller lign og sutte på)
Ca. Kl. 20- 20.30, Puttes til nat. Får en sutteflaske ca. 150 ml. Han falder hurtigt i søvn.
Ca. kl 23, Min kæreste giver en drømmeflaske nan 1 (drikker ca. 150 ml)
Ca. Kl. 2.00 Vågner og ammes - han virker sulten!
Ca. Kl. 4.00 Og frem til han vågner om morgen vågner han flere gange og klynker ”når der er en prut på vej” eller når han hoster. Når han græder ender jeg ofte med at trøste med brystet. Kan jeg gøre noget for han ikke skal have så meget luft der generer? Jeg synes han er svær og få til at bøvse om natten.
Jeg ammer faktisk også lidt om dagen udover det jeg har skrevet i dagsrytmen - der er jeg nok ikke helt så struktureret kan jeg se nu hvor jeg skriver det ned ….. Jeg ammer når han søger brystet , til trøst hvis vi er ude, som en hyggestund eller hvis han har spist eller drukket meget lidt.
Han spiser ikke så meget af gangen max ½ dl og ofte kun få mundfulde. Han er vild med at sutte på frugt, agurk, peberfrugt osv (og får måske lidt væske derfra?). Jeg presser ham ikke og lader ham sidde med skeen så det er en hyggelig og god oplevelse. Han er altid glad når han ser sin tallerken. Vi har givet ham mad siden han var 5 mdr.
Han drikker meget lidt vand af snapseglas (Han snakker mere i det, jeg tror faktisk banditten tror det er en sjov leg vi leger ….!) Skal jeg bruge tudekop, har egentlig hørt man ikke skal, da de så skal vendes fra det igen. Men han har indimellem lidt hård mave så jeg tror ikke han får vand nok.
Jeg glæder mig til at høre dine tanker- så vi forhåbentlig kan få lidt bedre nætter:)
Hilsen
En træt Mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
29. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder - del 2
Hej Helen Mange tak for dit lange og uddybende svar til min udfordring...
28. december 2024 | Amning | 7 mdr.
Smertefuld amning grundet tænder
Kære Helen Jeg er mildest talt frustreret og ulykkelig over at føle mig...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
Viden om børn:
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.