Annonce

Annonce

Svar: Nattesøvn søges - 6 mdr.


14. maj 2012

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse for dagen - og dejligt at høre at du har købt mine bøger om både mad og søvn ... :)

Når jeg ser på din dagsrytme og også læser at du ofte ammer mere end du skriver, både om dagen og om natten og at det generelt handler om "trøst, som hyggestund eller hvis han har spist eller drukket meget lidt", så tænker jeg at han får for meget mælk og skal have mere rigtig mad og også mere vand af kop ... Nogle af de overvejelser som jeg kan læse at du også selv har gjort dig :)

Det vil være rigtig fint med 6 amninger eller flasker i døgnet. Så er hans behov bestemt dækket ind og derudover kan han få skemad og vand af kop. Og ja du må gerne bruge en tudkop af den gammeldags model, hvor koppen har to hanke og hvor tuden kan fjernes med tiden og så kan han drikke af den som en almindelig kop. Der er et billede af en sådan kop i "Helens bog om børn og mad" på side 16 og på side 44 :)

Til at holde maven igang naturligt, vil det være rigtig godt at du nu begynder at variere hans indtag lidt mere og det betyder at han nu skal have mere grøntsagsmos, han skal have kød og fisk i sin mos, han skal have lidt sovs og maden skal stille og roligt tage mere og mere udgangspunkt i den mad I voksne spiser. Han skal også have de grovere grødtyper, som vil være gode for hans mave - havregrød, øllebrød og stille og roligt flerkornsgrød.

Da han er gladest for majsgrød, så kan du godt blande f.eks. majs og havregrød sammen, så han på den måde vænner sig stille og roligt til at få havregrød, det vil sige lidt grovere grød med større flager. Du kan også prøve at købe en færdig havregrød til ham, for at se om han vil synes bedre om denne konsistens og så stille og roligt køre ham over på den hjemmelavede grovere grød ... :)

Da han tilsyneladende har rigtig meget brug for brystet midt nat i øjeblikket så synes jeg at du skal lade ham bibeholde amningen her. Det vil så være en god idé ikke at amme tidlig morgen, men i stedet starte dagen med grød.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Morgen 7.30: Tilbydes grød, der varieres mellem de forskellige typer og prøv at mixe majsgrød med f.eks. havregrød, så han vænnes til at spise den grovere grød. Vand af kop, gerne tudkop.

Formiddag 9: Frugtmos jern og d-vitamin og tilbydes frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop, igen gerne tudkop.

Ammes eller flaske og puttes til ...


Annonce

... formiddagslur ca 9.30

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og der begyndes nu med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker (vænner ham til rugbrødssmagen), agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes eller flaske og puttes til middagslur ca kl 13, som nu

Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden og må også gerne ammes eller få flaske om eftermiddagen.

Powernapper evt. - nogle dage kan den måske springes over, hvis han har sovet en god lang middagslur ...

Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk, får stille og roligt mad, der minder om jeres mad, får f.eks. lidt sovs på mosen osv. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes eller flaske og puttes til natten 20-20.30 som nu. Tidspunktet afhænger naturligt af hvorvidt han har sovet 3 lur i løbet af dagen og hvor sent den 3. lur ligger og hvor lang den er ...

Sen aften 23-24: Drømmeflaske

Nat 02: Ammes, da han virker til at have behov for dette, og derefter sover han så til næste morgen tidlig, hvor dagen starter med grød og vand af kop.

Natteuroen han har med luft i maven osv. kan naturligt hænge sammen med at han sluger lidt luft af flasken eller ved amningen, men det kan være svært at undgå .. Det er en god idé at han eleveres med hovedet, når han får flaske sen aften af far. Enten ved at han tages op og får flasken siddende i fars favn eller ved at hans madras løftes op i hovedenden ved at I lægger en lille pude, et sammenrullet tæppe eller lignende ind under madrassen.

Natteuroen som skyldes luft og uro i maven kan dog også hænge sammen med maden og sammensætningen af maden og du fortæller at han ud over luft der generer også har lidt tendens til forstoppelse og her vil det være en rigtig god idé at give en variation mellem grød og grøntsagsmos og også tilbyde frugtmos og frisk frugt. Det kan være en god idé at forsøge med grød til morgen og så grøntsagsmos frokost og aften, for at se om det gør nogen forskel og når han så bliver 7 måneder, så kan du give grød morgen og eftermiddag og bibeholde grøntsagsmos frokost og aften og stadig give frugt som mellemmåltid ....

Og så er væskeindtaget vigtigt, men ikke ved at han ammes ekstra, for han får amninger og flasker nok - snarere ved at han drikker vand af kop og gerne tudkop, hvis det er det, der øger hans indtag :)

Håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for din plan for dagen, både hvad angår søvn og mad. Det er lykkes os at overholde din plan og det har været guld værd. Nu sover vi alle sammen meget bedre om natten.

De sidste 3 uger, har han faktisk kunne sove fra kl. 20 til 06 hver nat - og det er fantastisk, før vågnede han en gang i timen!

Tak fra drengens forældre


Annonce