Brev:

Putteproblemer og nattelige opvågninger

Hej Helen,

Jeg har den dejligste dreng, Frede, på 17,5 måneder. Jeg har dog store problemer med at putte ham og med nattelige opvågninger. Jeg aner faktisk ikke helt, hvor jeg skal starte, da problemerne nærmest har stået på hele Fredes liv. (og da der er sket meget i min lille drengs liv allerede nu.)

Jeg vil gerne have lov at starte med at slå fast, at Frede er en utrolig glad, kærlig og veltilpas dreng, der smiler og griner rigtig meget. Efter de allermest trælse aftener/nætter, kan han være lidt træt i dagplejen om formiddagen, men det er ikke noget, der er specielt udpræget, og han er aldeles velfungerende i dagplejen, hvor han har gået siden han blev 10 mdr.

Lige lidt baggrundsviden:

1) Faren og jeg gik fra hinanden, da Frede var 1 måned gammel. Det har naturligvis præget mig rent og følelsesmæssigt, og dermed må det også have præget Frede, uanset hvor meget jeg har prøvet at gemme det væk. Frede og jeg flyttede ind hos mine forældre, hvor vi boede i ca. 3 mdr. Her kom faren ca. 1 gang om ugen et par timer (nogle gange hver 2. uge). Da Frede var ca. 5-6 mdr. blev samværet udvidet nogle timer og hver anden uge kørte vi ud på besøg til faren, og hver anden uge kom han hos os.

Da Frede var omkring 11 måneder, fik jeg en kæreste, som vi ser et par gange om ugen, hvor han typisk overnatter her hos os.

Da amningen stoppede, og Frede var omkring 13 mdr., trappede vi op til én overnatning hos faren én gang hver 2. uge. En optrapning, som viste sig, at være lige hurtig nok, da Frede begyndte at reagere med ret voldsom separationsangst, når vi skulle sige farvel i dagplejen om morgenen og når der skulle puttes osv. I det hele taget havde han det bedst, når jeg var lige i nærheden. Sådan er han for det meste stadigvæk, når jeg er der. Han har generelt altid haft lidt svært ved at lege alene.

De sidste par måneder har Frede stadig overnattet én gang hver 2. uge hos sin far, men samtidig har han også set ham nogle timer en dag i mellemtiden eller fået en overnatning ind imellem, hvor det lige har passet med ferie/helligdage.

Han reagerer ikke så kraftigt mere, men er stadig meget ”morsyg” den dag jeg henter ham fra hans far. Og han har haft nogle gange, hvor han er vågnet op SKRIGENDE om natten eller 2. nat efter han har været på weekend.

2) Frede har kæmpet meget med øreproblemer og har i det hele taget været meget snottet og forkølet det meste af sit liv (lige p.t. er han helt rask for første gang i laaaaang tid). Da han var ca. 9 mdr. fik han lagt dræn. Siden da har han også haft mellemørebetændelse og snot i ørerne MANGE gange. Ørelægen siger dog, at det ikke giver smerte, da han har dræn i.

Han har derfor sovet med sengen hævet lidt siden før han fik dræn. Tænker at det stadig kan hjælpe.

3) Han har også rallet meget det meste af hans liv og det viste sig så for et par måneder siden, at han har astmatisk bronkitis, så det får han nu medicin for. (aerobec og aeromir).

Frede blev født ved akut kejsersnit, men alt var som det skulle være da han først kom til verden efter han fik lidt ilt. Sund dreng. Dog havde jeg allerede fra starten af problemer med at putte ham. Jeg ammede ham, og det eneste sted han syntes at kunne falde i søvn, var ved mig i forbindelse med amningen. Jeg kunne aldrig lægge ham fra mig efterfølgende, hverken efter 5, 20, 45 eller 60 min. søvn hos mig. Han skulle rulles i søvn i barnevognen. Om aftenen kunne jeg heller ikke putte ham. Det var det samme, der gjorde sig gældende, så vi endte med at lægge os til at sove sammen i forbindelse med amningen – og dette kunne tage til hen på natten før der var egentlig ro.

Frem til Frede var ca. 4 mdr. foregik det på denne måde (med mange natlige amninger). Vi flyttede så i egen lejlighed og i den forbindelse kom han i tremmeseng og pludselig kunne han selv falde i søvn! Det varede desværre kun ved et par måneder, hvorefter han så igen blev svær at putte. Om natten kunne han vågne op til 8 gange for at blive ammet. I starten brugte jeg en og samme godnatsang som en del af putteritualet og da han var omkring ½ år begyndte en lille godnathistorie også at blive en del af godnatritualet (den samme bog i måneder af gangen..).

Det skal også lige nævnes her, at han aldrig har været glad for sin sut og efter adskillige forsøg blev den droppet. Desuden har jeg ihærdigt forsøgt med sovebamser, men der er ikke nogen han har taget til sig. (alligevel sover han med de 2 samme bamser både hjemme og i barnevognen og det har han gjort siden han blev født.). Det er som om han kun har kunnet bruge mig som sin ”puttebamse”… og det er lidt et problem, synes jeg.

Jeg ammede ham, til han var lidt over 1 år. Han har altid været glad for at blive ammet. Han er også meget madglad, så heldigvis kom vi let og smertefrit over ammestoppet. Jeg følte, han var fuldstændig klar.

Frem til ammestoppet vågnede han stadig mange gange om natten for at spise. Det kan jeg ikke sige, at han gør nu, men det er muligvis også, fordi han kommer ind til mig, når han vågner første gang, og så sover han trygt og godt videre.

Som det er nu, har jeg to store problemer, som omhandler søvn:

1) Putning
2) Nattelige opvågninger/sove i mors seng

Vores putte ritual ser således ud:

1) Jeg sidder med Frede på en hyggemadras på gulvet på hans værelse med en lille lampe tændt. Her læser vi godnathistorie. Vi læser den samme bog flere måneder i streg, så han efterhånden kan den udenad. Vi finder øjne, ører, mund osv. på bamse i bogen og på Frede. Vi sidder med hans babydyne med et bestemt betræk på (han sover med juniordyne), som han har taget til sig som en slags puttebamse indenfor de seneste par måneder. Han er meget glad for den, og den bliver krammet og slæbt rundt på herhjemme. I det hele taget en hyggelig lille stund på madrassen.

2) Så slukker jeg lyset og går med ham og ”puttedynen” på armen og synger ”Jeg en gård mig bygge vil”, som jeg har sunget for ham, siden han var helt spæd.

3) Herefter bliver han lagt i sin seng. ...

... Han ruller trygt om på siden og venter på jeg har tændt for vuggevisemelodierne på babyalarmen og jeg har sat mig ved hans side. Så rækker han hånden bagud efter min. De sidste 2-3 uger er jeg begyndt at gennemgå dagen med ham. Det er rigtig hyggeligt og han giver sit besyv med. Han lytter til, hvad jeg siger og gentager de ord han kan eller siger hej hej og vov vov, hvor det lige passer ind. (Før jeg begyndte på dette, kunne jeg sidde i 1 time, måske mere hos ham, før han ville sove. Og MANGE gange i løbet af den tid, ville han lige vende sig om, for at tjekke at jeg var der, eller rækker armen ud efter mig. Eller bare rode rundt i sengen. Som om han slet ikke kunne få ro på. Og FØR dette har jeg prøvet at ligge mig med ham i en LANG periode for at få ham til at sove. I starten fungerede det ok, men efterhånden tog det op til 1 time og derfor gik jeg over til at sidde med ham i stedet.)

4) Her ville de fleste jo nok gå ud af børneværelset, men det kan jeg ikke, da han rejser sig med det samme og græder og rækker ud efter mig. Når jeg kommer hen til ham, kan jeg lægge ham ned igen, men så snart jeg tænker på at gå, rejser han sig og græder ulykkeligt igen. Det skal også nævnes, at jeg også har prøvet at trøste ude fra gangen med ssshhh-lyde eller bare ved at fortælle, at jeg er der, og hvad jeg laver, men han SKAL se mig, for at blive trøstet.

Derfor har jeg, den sidste lille måned forsøgt med at sidde på en stol midt i rummet med ryggen til, for at han kunne se mig og jeg samtidig gjorde så lidt ud af det som muligt. Han kiggede efter mig flere gange, men fandt dog ro, når han så, jeg befandt mig i rummet. Det fungerede ret godt et par uger, men så igen: 1 time med det, før end det skulle lykkes for ham at sove!

Jeg synes, det er hårdt, at det meste af aftenen går med putningen. Han puttes ca. kl. 20. Det bliver hverken værre eller bedre med putningen hvis jeg putter før eller efter. Jeg har også prøvet med et godnatbad og godnatgrød. Intet af dette hjælper hverken fra eller til.

Det er sket 2 gange i Frede’s liv, at han har sovet fra han faldt i søvn til næste morgen. Efter han er faldet i søvn, vågner han gerne mellem 2-4 timer efter. Her kan jeg nogle gange putte ham igen med en tår vand. Andre gange bliver han ked af det med det samme og vil kun op til mig. Jeg kan ikke putte ham. Hvis jeg insisterer, bliver han dybt ulykkelig og kan OVERHOVEDET ikke falde til ro. Derfor har den letteste og rareste løsning for os begge været, at jeg tager ham ind til mig i min seng. Her falder han i søvn i det sekund han rammer sengen! Det er vel blevet en vane, for han rækker selv frem og peger ud af sin egen dør når han vågner om natten.

Lige nu er mit store dilemma, at jeg på den ene side er ved at være mere end træt af at bruge så lang tid på putningen om aften. Samtidig er jeg bekymret for om putningen hos mor om natten kan gå hen og blive en alt for dårlig vane, som han aldrig kan slippe + jeg har fået en kæreste, som er RIGTIG glad for min søn og mig, men som synes, det er meget forstyrrende at dele seng med en 17 måneder gammel mosledreng OG sin nye kæreste. Derfor har min kæreste presset på med, at jeg skal gå ”hårdere” til værks med putningen. Jeg har prøvet det lidt før, men ikke så ”alvorligt” som i går aftes/nat. Fremgangsmåden er muligvis meget normal, men jeg kan ikke holde al den gråd ud.

Han bliver puttet efter alle de sædvanlige ritualer og så går jeg ud. Han græder. Så går jeg (eller min kæreste, som er sød til at hjælpe med dette også) ind til ham, trøster og putter og ud igen. Og så fremdeles. Det samme om natten. Det giver en masse gråd og en bundulykkelig dreng. I forhold til hans forhistorie og hans liv i det hele taget, er jeg dybt bekymret for, om han oplever det som flere svigt og mere adskillelse fra mig. Jeg synes, det er svært, da jeg ikke kan gennemskue, om det er decideret frygt (separationsangst), eller om det bare er et spørgsmål om vilje fra hans side. Han kan jo ikke fortælle mig det.

Mit moderhjerte og alle mine værdier og instinkter, siger mig bare, at det er helt forkert, at han skal være SÅ ked af det før end han kan sove, men samtidig hører jeg også bare så tit folk fortælle om ”kampen”, de skulle tage før end deres børn kunne sove igennem eller stoppe med amningen og, så er det vel helt normalt?
Hmmm…. jeg vil bare det allerbedste for min lille dreng, som jeg føler har nogle helt specielle vilkår, idet han skilles fra sin mor hver 2. weekend og i det hele taget oplever mange afskeder.

Så altså, egentlig skriver jeg til dig for at få et alternativ/en metode (hvor jeg ikke risikerer at svigte/skade mit barn) til den lange putning, og det at han skal ind til mig og sove, når han vågner om aftenen/natten.

Altså hvad er din professionelle holdning til:

1) Er det skadeligt for Frede, hvis jeg prøver den måde, hvor jeg går ud og han græder, går ind og lægger ham, går ud og han græder osv. osv. til han sover?
Og er det bar mig ”det går ud over” når jeg synes det er svært?

2) Putteproblemer, natteproblemer, ”morsyg”, besøg med overnatning hos faren… Alle tingene hænger måske sammen… Eller skal jeg ikke koble ”morsyg” sammen med vores afskeder hver 2. weekend og hans i det hele taget noget anderledes barneliv?
Hvis det bare er en fase, hvor lang tid skal den så vare?

Som det er nu, trives min lille dreng og det skulle han gerne blive ved med. Derimod er JEG noget frustreret og håber vanvittig meget, at du kan hjælpe mig med at få lidt styr på mine bekymringer. På den ene side, vil jeg gøre alt i verden for min dreng og tage alle de hensyn, der skal tages i forhold til hans livssituation, men samtidig vil jeg heller ikke blive for meget en hønemor, som pylrer for meget og kommer til at bruge hans situation og mulige ekstra stærke separationsangst, som en undskyldning, for at pylre ekstra…

Hvad synes du, jeg skal gøre?

På forhånd tak for dit svar, som jeg ser meget frem til!

Venlig hilsen
”Alenemor til den dejligste dreng i verden”

Læs Helens svar »

Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse

Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.

Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar

16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar

12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar

17. maj 2024 | Diverse | 16 mdr.

Cyklus efter fødsel

Hej Helen Jeg har denne gang et spørgsmål, som ikke direkte vedrører mine...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: