Svar: Falde i søvn - 22 mdr.

---

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Nogle gange kommer børn ind i en vane / rutine, hvor det at blive puttet pludselig forventes at tage flere timer og hvor det handler om at først skal der læses historie, så skal der læses en mere, så en mere, så skal der hentes vand, så skal der smides sutter, så skal der ... Det ender med at blive en helaftensforestilling og barnet oplever det som en leg og det lyder faktisk som om at det er ved at ske hos jer ...

Løsningen på dette vil for det første være at forsøge at skabe så fast en rytme dagen igennem som muligt. Det vil sige at I skal stå op til samme tid hver morgen uanset om det er hverdag eller weekend, han skal spise, aktiveres, lege osv til fast tid hele dagen igennem ligesom han også skal puttes til middagslur til samme tid hjemme som i dagplejen. At rytmen er ens betyder at hans indre ur påvirkes og at han naturligt derfor begynder at få lidt fornemmelse for hvornår han er træt og har brug for at sove.

For det andet, så vil det ofte være nødvendigt at putte ham sent i en periode og det betyder at hvis han lige nu først sover kl 21.30, så skal I ikke putte ham før kl 21. 30. Det betyder også at I stadig skal stå op om morgenen og holde fast i rytmen om dagen og ja - det kan være nødvendigt her at vække ham, efter at han har sovet 2½ times middagslur ... Og så skal puttetidspunktet stille og roligt flyttes frem, så han i stedet puttes kl 21.15, 21.00, 20.45, 20.30 osv. Putteritualet skal være det samme hele tiden og skal være et ritual som I vil bruge fremover, at I f.eks. læser en godnathistorie, giver ham en tår vand og kysser godnat.

Det handler om at han stille og roligt skal lære at det at blive puttet betyder noget der varer et kvarter. Han skal altså puttes så sent, at I er sikre på at han vil sove i løbet af ca. 15 minutter og med det ritual I gerne vil have bruges. Og i takt med at puttetidspunktet så flyttes frem og rutinerne om dagen holdes, så lærer han at det at blive puttet er ikke noget der trækker ud i timer, men bliver noget han forbinder med at få læst sin historie og så falde i søvn ...

I kan vælge at gå ud og komme ind igen med få minutters interevaller, dette for at signalere at det ikke er legetid, men at I mener at han rent faktisk skal sove nu. Jeg kalder dette for "se-til-metoden". Det er her vigtigt at han ikke græder og ikke er utryg ved at I går og I skal også gå tilbage til ham, selvom han ikke græder. Hvis ...

---

---

... han smider sutten på gulvet, så lader I den ligge indtil I kommer tilbage 3 minutter efter så samler I den op, giver ham den igen, putter ham, kærtegner ham, siger kærligt godnat osv. Og så vurderer I hele tiden om I skal gå igen eller om han lægger sig til at sove trygt ved at I lige bliver der et par minutter fordi han netop ved at I er gået lidt frem og tilbage har forstået at det er puttetid og ikke tid til leg og underholdning.

Hvis han bliver meget ked af at I går, så kan I bruge det jeg kalder for "stryge tøj metoden", som handler om at I skal stille jer hvor han kan se jer og lave noget praktisk. Det kan være at stryge tøj eller lægge tøj sammen.

Det at være i gang med noget praktisk og monotomt, noget kedeligt, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig, der er ikke noget hyggeligt, ikke noget du går glip af og samtidig kan I så verbalt betrygge ham ved at fortælle at I er der og holde fast i at han skal sove.

---

---

---

I kan sige direkte "Jeg er lige her, læg du dig ned skat", I kan svare når han kalder "Moaar!" eller "Faaar!" - "ja skat, du skal sove nu, jeg passer på dig" eller lignende og sender samtidig et signal til ham om at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove, men som sagt laver noget kedeligt. Og I betrygger og beroliger og lader ham mærke at I stadig er der, I gør ham tryg :) Og netop det at I siger "læg dig ned skat", giver ham en melding om, hvad der forventes af ham og sandsynligheden for at han bliver liggende er større, når han selv lægger sig ned end hvis det er jer der igen og igen vender tilbage til ham og lægger ham ned i sengen ....

Stille og roligt kan dette ritual så udvides med "jeg henter lige noget mere tøj" og så går I ud for at hente dette. I har således et formål med at gå frem og tilbage, som ikke handler om, eller stiller krav om, at han skal sove, men som handler om at I har noget kedeligt der skal gøres, når han sover :)

Det kan godt være at jeres tur i byen har været det som har skubbet til denne søvnændring, det kan dog også sagtens handle om den alder og udvikling han lige nu går igennem, hvor han naturligt er meget bevidst om at I sidder og hygger i stuen, når han er puttet i seng og han vil naturligt hellere være sammen med jer og være en del af dette end at sove for sig selv ....

Håber mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---