Annonce

Annonce

Svar: Gider ikke sove om dagen


20. maj 2012

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der sker rigtig meget med din datter udviklingsmæssigt lige nu og det er det du mærker og som gør at hun protesterer mod at skulle sove og også søger brystet lidt ekstra om natten ...

Hun er i separationsfasen, hvilket betyder at hun øver sig i at separere sig fra dig, hun øver sin selvstændighed og øver mere og mere at være på egen hånd. Hun øer sig i at være på afstand af dig rent fysisk, bevæger sig væk fra dig på gulvet og øver sig i at finde ud af at du er der, selvom du går ind i et andet rum. Du oplever måske at hun græder, hvis du går i køkkenet og lader hende være alene i stuen ...? Hun har rigtig meget brug for at se dig for at vide at du er der, at du ikke har forladt hende.

Hun protesterer over at skulle sove, vil ikke ligge ned men vil sidde op og kikke på verden. Hun protesterer sandsynligvis også på puslebordet og vil ikke skiftes eller hun lukker munden for skeen og vil spise selv ... Alt sammen tegn på at hun udvikler sin selvstændighed og egen vilje og dermed tegn på en sund og god udvikling.

Børn i denne alder vil ikke sove, de vil følge med, de vil opleve verden og de "vil ikke gå glip af noget" og derfor vil jeg foreslå dig at du prøver at lade hende være vågen lidt længere end du plejer lige nu. Samtidig skal du sikre at hendes vågne perioder er aktive perioder, hun skal bruge sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt, så hun er så parat som muligt til at sove, når hun så puttes.

Jeg vil foreslå dig at du sætter hende op i barnevognen, og triller en tur, når hun skal sove. Du skal ikke lægge hende ned og hun så bliver ked af det, men lade hende sidde op, blive fyldt med indtryk - mærke vinden i ansigtet, kikke på dyr, biler osv. som I kører forbi og først lægge hende, når hun tydeligt er parat.

Sæt ryglænet i barnevognen op, så ...


Annonce

... hun kan læne sig tilbage, når hun har lyst og det på den måde er hende selv der bestemmer.

Giv hende en frugtbåd eller måske en bolle eller lignende i hånden at sidde og gumle på, det er mentalt stimulerende og trætter hende, det kan virke næsten meditativt, fordi hun jo er træt, men kæmper mod trætheden :)

Giv hende en drypfri kop eller en kildevandsflaske med tut i vognen, som hun kan få lidt at drikke af imens hun sidder eller ligger i vognen. Det kan også lulle hende lidt til ro.

Hold øje med tiden og hvornår hun rent faktisk falder i søvn, det kan give dig en idé om hvornår hun vil være parat til at blive puttet, når du en dag vil prøve at putte hende indenfor igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Mange børn vil i denne alder ikke sove mere end samlet 2 ½ time om dagen og det er helt okay. Det kan f.eks. være en formiddagslur på kun 45 minutter fra kl 9.45-10.30 og så en middagslur fra 13.30-15 ... Og det vil være helt okay, - bare så du har en idé om hvad du kan forvente lige nu :)

Og netop fordi hun søger selvstændighed, så søger hun også brystet lidt mere. Hun har brug for at vide at du stadig er der for hende og brystet er her det mest trygge hun kender. Det er derfor helt okay hvis hun lige nu har brug for 4 amninger i døgnet, det er bare vigtigt at du er opmærksom på at hun ikke søger brystet unødigt mange gange og at I ikke får skabt nogle vaner, hvor hun pludselig får for meget mælk hos dig og spiser for lidt rigtig mad.

Det er en rigtig god idé at holde fast i godnatgrøden, så du er sikker på at hun er fyldt ekstra op til natten og det kan også være en idé at indføre et aftenbad så hun f.eks. får aftensmad kl 18, kommer i bad kl 18.30, tilbydes godnatgrød kl 19.30 og puttes med amning kl 20 ...

Jeg håber at ovenstående tanker hjælper videre på vej og giver lidt idé om hvad der sker hos jer lige nu :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Pethidin ved fødsel

Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.

Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce