Svar: Bider, slår sig selv og andre børn og voksne

---

Kære søde du

Tak for dit brev :)

Det er godt du skriver og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig. Det er dog vigtigt at du også bruger psykologen i vuggestuen og at I stadig jævnligt drøfter, hvordan I kan hjælpe jeres lille dreng bedst muligt :)

Når børn bider, så vækker det ofte større frustration hos forældre end at barnet skubber, slår, hiver i hår eller andet. Det er meget ubehageligt at have et barn der bider og at have et barn der bliver bidt er mindst ligeså slemt. Det at børn bider er altså en ulykkelig situation både for den der bliver bidt og for den der bider og derfor er det rigtig godt at der er blevet sat ekstra støtte på jeres dreng. Det handler jo om at hjælpe ham og lære ham hvordan han skal tackle situationer, der er svære for ham.

Når børn bider, slår, sparker, river i hår osv. så skyldes det ofte:

- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.

- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her"

- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde

- Det kan være det eneste der virker

- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.

- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.

- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor

- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.

Og når jeg læser dit brev, så lyder det som om at det hos jer sker i mange forskellige situationer. Det sker især når han er træt eller sulten, hvilket I naturligvis skal forsøge at løse ved at sikre ham mad og søvn til faste tider, men det lyder også som om at det ofte sker, fordi han mangler ord. Han kan ikke sætte ord på sine følelser og frustrationer og når verden går ham imod, når tingene ikke går som han gerne vil, så reagerer han fysisk - enten med at bide, slå, sparke jer eller andre eller ved at gøre ondt på sig selv ...

Det lyder som om at det har stået på længe og at der er blevet meget stor fokus på jeres dreng og på hans reaktionsmønster og det er naturligvis rigtig godt og vigtigt for at få det ændret - men det lyder som om at han måske næsten kan være kommet dertil, hvor man forventer at han reagerer sådan og at det måske næsten bliver hans rolle "han er den der slår og bider" og det er rigtig skidt.

Derfor er det rigtig vigtigt at han så ...

---

---

... vidt muligt afledes og hjælpes og guides, så det ikke sker. Han må ikke nå derud, hvor han ender med at reagerer sådan, han må ikke komme dertil, hvor han forløber sig - men skal hjælpes til at reagerer mere hensigtsmæssigt, så det er det nye han lærer og gør mere og mere af.

Det betyder ikke at han skal have sin vilje, for han prøver naturligt også grænser og når I siger nej, så skal I naturligvis holde fast i det nej, også selvom I ved at han bliver frustreret.

I skal altså holde øje med ham, for I kan sandsynligvis godt se på ham, hvornår en svær situation vil opstå, hvornår følelserne løber af med ham. Og så skal I prøve at gribe ind og stoppe ham inden det når dertil. Sker det så alligevel, så må I naturligvis markere, at det vil I ikke tolerere. Hvis han slår, bider eller skader en anden, så må I sætte ord på dette og samtidig trøste det barn, der går ud over "Det var forkert at han bed dig, det gør ondt, man skal ikke bide andre" så han hører at det han gjorde var forkert, samtidig med at du får trøstet den anden og han ser, hvad det gør ved den der er bidt.

Hvis han slår eller bider jer, så må I sætte ham fra jer, evt. gå væk, så I markerer at en sådan opførsel vil I ikke være med til. Han kan ikke være på skødet, hvis han slår jer. Det synes I ikke er rart.

---

---

---

Hvis han yder skade på sig selv, så må I forhindre dette, holde om ham, trøste ham, sætte ord på osv. som du også forsøger.

Og I situationer, hvor I fornemmer at han mangler ord til at sige fra, så må I hjælpe ham med det. Han skal ikke "straffes", hvor han i situationer siger fra fordi han mangler ord. Her skal han guides i hvordan man kan sige fra på en god måde for alle. For nogle gange skal han jo også have lov til at sige fra, det er jo ikke sådan at de andre børn altid opfører sig korrekt og det er vigtigt at være opmærksomme på dette. Nogle gange sker det f.eks. at en anden dreng tager bilen fra jeres dreng og jeres dreng reagerer så med at slå til ham ... I en sådan situation dur det jo ikke at jeres dreng står for skud og næsten forventes at være "ballademageren", - her er det vigtigt at begge børn lærer at det er forkert at tage bilen fra en anden, at man skal spørge, at man kan låne og give tilbage. Der er altså to børn der skal lære sociale spilleregler her og det er vigtigt at være opmærksomme på dette.

Og så skal I naturligvis også huske at fortælle jeres dreng om alt det gode han gør og huske at sætte ord på alt det I nyder og når det er hyggeligt at være sammen. For nogle gange så bliver fokus rigtig meget på alt det han gør forkert og man glemmer at fortælle ham, når han så gør noget rigtig godt og dejligt. Og det er vigtigt at man husker også at fortælle ham det - han skal jo vide, hvad det er I gerne vil have mere af og ikke kun have at vide, hvad han gør forkert, for så vil han jo også føle sig forkert og det vil ingen bryde sig om. Det bliver tingene kun værre af :)

Jeg håber at ovenstående giver lidt hjælp med på vejen, fortsat held og lykke :)

Og knus herfra! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---