Brev:
Frustration hos 3 årig
Hej Helen
Jeg har den seneste tid oplevet en slags frustration hos vores dreng på knap 3 år (bliver 3 år til august), som jeg gerne vil høre din vurdering af.
Situationerne hvor vi oplever at F bliver frustreret er især når han er tilstede med to eller flere voksne personer som er vant til at omgåes ham og passe/være sammen med ham. Fx herhjemme når både jeg og hans far er tilstede, eller hjemme hos mormor hvor jeg eller vi begge også er der. Eller som et andet eksempel når jeg henter ham ved dagplejen.
Det jeg oplever er at han kan blive pylret eller vred/frustreret over de mest simple ting, som fx hvis jeg hos dagplejen beder ham om lige at lægge to styk legetøj på plads når vi skal køre hjem, eller han kræver at blive båret ud i bilen af mig når vi er på vej ud fra dagplejen.
En anden situation kan være at vi er hos mormor, hvor han pludselig vil bestemme et eller andet uden alligevel at ville det han egentlig forsøger at få lov til. Fx sidde på den stol som mormor sidder på, og reagere meget kraftigt med højlydt brok/pyller så snart mormor ikke retter ind efter ham. Giver mormor sig så og flytter sig, vil han alligevel ikke sidde på stolen og udviser endnu mere frustration over det.
Jeg har erfaret at den bedste måde at komme ud af sådan en tilspidset situation hvor han slet ikke ved hvad han egentlig vil men bare bliver vildt frusteret - er at lade ham være. Dvs ikke stille en masse spørgsmøl og byde ham alverdens ting for at gøre ham tilfreds, men blot lade ham selv komme ud af sin frustration. Så kan vi godt efterfølgende tage en snak om hvad det var han blev så ked/sur af, og forsøge at få ham til at sætte ord på det.
Fælles for alle som er vant til at passe ham, inkl os selv er at han generelt er meget nem at omgåes og være sammen med, når vi har ham på tomandshånd. Så opstår der sjældent disse situationer med frustration og ubeslutsomhed. Og han har rigtig god forståelse for alt hvad vi fortæller ham, og acceptere fuldt ud at jeg/far/mormor etc i sidste ende er den der bestemmer.
Men det kan bare vende på et splitsekund så snart en af hans andre nære relationer træder ind i rummet.
Jeg tænker selv at den kan være en del af selvvstændighedsalderen som han jo er i lige nu. Og som en del af det er vi også opmærksomme på at sætte grænser for ham og så vidt muligt holde fast i dem. Men jeg er nok af den overbevisning at jeg ikke har lyst til at være konsekvent i alle situationer der opstår i løbet af en dag, hvor han udviser lyst og vilje til ...
... selv at bestemme nogle ting. Og i sådanne situationer kan det godt ske at jeg i første omgang har sagt nej, hvorefter han så prøver til igen og jeg så siger ok. Men de ting som virkelig betyder noget tager jeg gerne kampen op med ham og holder fast i at jeg bestemmer. Og jeg synes også at kan mærke på ham at han godt ved, hvornår jeg virkelig mener det jeg siger, hvorefter han ret hurtig acceptere det. Men er det for løst? Altså er det skadeligt at jeg kan gå fra nej til ja på den måde?
Jeg/vi mener begge også at det er naturligt at han følger de regler som er i det hjem som han befinder sig i. Dvs de regler som vi har derhjemme er ikke de samme i dagplejen eller hos mormor/farmor og det er fint nok. Men når vi er på besøg hos mormor oplever jeg tit at både jeg og min mor begge træder i karakter som den der bestemmer og irettesætter ham hvis han gør noget uhensigtsmæssigt. Og det giver altså af og til nogle situationer, som jeg godt kan se ikke er så gode for ham. Hvordan anbefaler du at man gør i sådan en situation, hvem bør bestemme her?
På samme måde har hans far og jeg også forskellige måder at tackle situationer på. Jeg tænker nok ofte mere på hvad der er bedst for F frem for altid hvad F selv vil lige i situationen. Fx hvis han vil have chokoladeknapper inden aftensmaden eller vil gå rundt med han sut i munden hele dagen - så vil jeg holde på at det skal han ikke fordi "vi snart skal spise" eller "du behøver ikke sutten lige nu...", hvorimod hans far ofte ikke gider at gøre et stort nummer ud af det (han ser det ganske enkelt ikke som et problem) og så giver ham 2 chokolade knapper og sutten.
Er det uhensigtsmæssigt at have så forskellige måder at håndtere tingene på forældre i mellem, eller kan han godt håndtere at vi ikke er enige om sådan nogle ting?
Nu står vi jo overfor store forandringer i vores familie, idet vi flytter fra hinanden indenfor den næste måned. Det i sig selv giver mig naturligt nok en masse bekymringer, men jeg tænker også om det har stor betydning for F om vi som forældre forsat arbejder med de samme værdier og grænser for hvad han må og ikke må. Altså at der stort set er de samme regler hos mor som der er hos far - eller igen, er det noget som han godt kan håndtere er forskelligt?
Direkte uenige vil jeg ikke sige vi er, men der er nogle områder hvor vi er mere løse i principperne end den anden.
Det blev en lang smøre, men jeg håber at jeg formåede at beskrive vores situation på en brugbar måde for dig.
Med venlig hilsen
Pia
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
16. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for svar omkring lillebror, det går allerede meget...
Viden om børn:
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.