Svar: Modermælkserstatning - 2 mdr.
Kære Joan
Tak for dit brev og velkommen tilbage. Dejligt at høre fra dig igen og hvor dejligt at I har fået en lillebror, tillykke :)
For at din krop kan følge med og din mælkeproduktion langsomt nedsættes, så kan det være en god idé at erstatte en amning af gangen med flaske. Det vi være sådan at jo mere flaske din dreng får, jo mindre mælk producerer du og kroppen vil sætte mælkeproduktionen ned. Og det er vigtigt at dette sker stille og roligt hen over nogle uger eller måneder, som du selv nævner, så du ikke får brystbetændelse eller andre problemer, fordi dit bryst ikke bliver tømt tilstrækkeligt.
At erstatte en amning af gangen betyder at, hvis du f.eks. ammer 6 gange i døgnet nu, så kan du amme 5 gange og give flaske en gang. Herefter begynder du så at give flaske 2 gange og amme 4 gange, give 3 flasker og amme 3 gange osv. Indtil du så er gået helt over på flaske. Det kan være en god idé at udskifte amninger lidt på afstand af hinanden, altså sådan at der går længere tid imellem amningerne. Så når du giver halvt af hver, så giver du hver anden gang flaske og hver anden gang ammer du. Mange synes det er dejligt at give flaske om aftenen, som del af aftenputningen og mange vil derfor starte med at introducere flaske der. Andre har glæde af at give flaske inden putning til middagsluren. Der er ikke nogen faste regler for, hvad amning du først erstatter med en flaske.
Når du skal lave modermælkserstatning, så er det vigtigt at følge brugsanvisningen på pakken med modermælkserstatningspulver. Mængden af pulver og vand skal være nøjagtig og der kan være forskel imellem de forskellige produkter.
Følg nedenstående fremgangsmåde:
- Tænd for den kolde hane, lad vandet løbe lidt så ca. 200 ml er løbet ud inden du tager vand til modermælkserstatningen.
- Kog vandet i en gryde eller el-kedel.
- Nedkøl vandet til temperaturen, som anbefales på pakken med modermælkserstatningspulver. Det er som regel mellem 40-60 grader.
- Hæld den ønskede mængde vand i flasken. Hæld altid lidt mere op end du regner med dit barn kan spise.
- Tilsæt passende mængde pulver. Læs igen på pakken med modermælkserstatningspulver.
- Ryst flasken grundigt.
- Dryp mælk ud på indersiden af håndledet eller på håndryggen for at mærke at temperaturen er passende. Mælken må ikke føles hverken varm eller kold.
- Der bruges altid kogt vand i de første 4 måneder og gerne længere, da dette nedsætter risikoen for bakteriel forurening.
- For at mindske infektionsrisikoen bør man altid kun fremstille 1 flaske af gangen. Denne ...
... anbefaling gælder for børn født til tiden de første 2 måneder. Til for tidligt fødte børn, børn med lav fødselsvægt og børn med medfødte immundefekter bør der kun tilberedes 1 flaske af gangen i den tid, hvor de udelukkende ernæres med mælk på sutteflaske.
- Mælk bør aldrig opvarmes igen og den mælk, som således kan være tilbage i flasken, når barnet har spist, skal altid kasseres.
Når I skal på tur og har behov for at tage mælk med til jeres dreng, kan det anbefales at medbringe rene skoldede flasker med kogt vand og først fylde pulveret på flasken umiddelbart før han skal spise.
I kan også købe ”brikker” med færdigblandet modermælkserstatning, som hældes på en ren flaske umiddelbart før måltidet. Du kan være heldig at være på en cafe eller lignende, hvor de vil opvarme mælken. Du kan også anbringe brikken med mælk under hans dyne eller bære den tæt på din egen krop, så mælken på den måde får kropstemperatur. Det sker der ikke noget ved, da mme på brik er UHT–behandlet.
Når flaskerne skal rengøres, så skal dette gøres mellem hvert brug, og du skal være meget omhyggelig med hygiejnen, fordi varm mælk samler bakterier. Mælkerester sidder i skruegangen og på kanterne af flasken samt i låget.
Flasker og låg renses med flaskerenser/opvaskebørste, opvaskemiddel og varmt vand. Sutterne gnides med groft salt så de slimede mælkeresterfjernes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flasker og sutter skyldes grundig og koges under låg i 2-3 minutter i almindeligt vand. Herefter opbevares flasker og sutter tørt og tildækket.
Når I flytter og du får opvaskemaskine kan flaskerne vaskes i den. Du skal dog vaske mælkerester af før flaskerne kommes i maskinen. Og flaskerne bør skoldes efterfølgende for at fjerne eventuelle sæberester.
Du kan også vælge at købe en "flaskesterilisator". De fås til mikrobølgeovn men fås også elektriske til at sætte i stikkontakten.
Det er bedst hvis han får modermælkserstatning i sine flasker, da han så får den næring han har behov for. Der er ikke noget næring i vand. Det kan dog godt være at han i takt med at det bliver sommer og varmere, så kan få brug for at få lidt vand at drikke og det må du naturligvis gerne give ham. Du skal her sikre dig at han indtager sit udregnede behov for mælk, hvilket vil være 1/6 af hans vægt i døgnet. Indtager han dette og virker til at have brug for yderligere væske, så kan du give ham lidt vand ud over dette. Kogt afkølet vand de første 4 måneder og når han begynder med skemad, så kan han få lidt vand af en kop ... :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god pinse! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
18. december 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Vores barn på 7 måneder spiser ikke skemad trods alle vores...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.