Svar: Interesseret i at smide bleen - 2 år, 6 mdr.
Kære Bassens mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres dreng er rigtig godt igang med sin renlighed og fysiologisk har rigtig godt styr på det. Han kan mærke sin tisse- og afføringstrang og han formår at holde igen, - selvom han et par gange når at begynde at tisse, så kan han holde sig og tisse videre på potte eller toilet. Det er meget flot, når han kun er 2½ år gammel.
Det er også rigtig godt at han selv beder om at få bleen af og dermed viser tegn til at ville forsøge, at han er parat til at prøve uden ble nu. Det er dog vigtigt at I hele tiden medtænker at det er en succes med en tør ble og et nederlag med våde bukser, så det er ofte bedre at han har bleen på og så når toilettet end at fjerne den for tidligt og han så bliver utryg og ked af det, fordi det sker i tøjet ... Når og hvis I giver ham ble på, så er det vigtigt at sige til ham at han ikke skal tisse eller lave i bleen, men stadig skal følges på toilettet. Det er vigtigt at bleen kun er en sikkerhed og at I stadig vil hjælpe ham med at komme på toilettet og det er det han skal bruge nu :)
Bleen skal være en bukseble, som kan trækkes op og ned som et par underbukser. I fortæller at han én gang har lavet afføring i bukserne og at det har gjort at han nu er rigtigt ked af, hvis det skal ske igen ... så brug af ble, f.eks. om natten, kan være en god idé, fordi han godt kan føle det som et nederlag, når og hvis han pludselig oplever at hele sengen sejler og alt skal skiftes midt om natten ... Selvom I siger at det ikke gør noget, så kan det stadig påvirke ham rigtig meget og give ham en følelse af ikke at være god nok ... Så er det hurtigere overstået med en ...
... våd ble, som I skifter og siger "pyt, så var det jo godt du havde den på" ... :)
Han skal have faste toilettider, som hjælper ham til at holde sig og få succesoplevelsen med at tisse på og lave på toilettet. Det kan være det første om morgenen, når han står op og det sidste inden han kommer i seng. Han skal også følges på toilettet inden han løber ud at lege, før han sætter sig til bordet og spiser osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til hans angst for at lave stort i bukserne og at han beder om at få en ble på, så er det helt okay. Han må godt få en ble på lige nu, hvor han har svært ved at slippe sin afføring. Jeg tænker dog at I godt kan hjælpe ham videre, ved at kræve at han bliver på badeværelset, gerne at han sætter sig på toilettet med bleen på. Så han ikke går i stuen og har afføring bag sofaen i sin ble, men så det stadig er noget der sker på toilettet. I skal være der, støtte ham osv. og gøre ham tryg. Stille og roligt kan han så prøve at sidde på toilettet uden ble :)
Det kan være en god idé at læse lidt bøger for ham om renlighed og også gerne om afføring, så han ser det som noget naturligt. Der findes forskellige bøger om emnet f.eks. "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet på lort på dens hoved" eller Sebastian Kleins bøger "Gæt en lort". Det kunne også være bogen "Må jeg kikke i din ble". Det er en lille billedbog, der handler om en mus, som kikker i alle de andre dyrs bleer. Til sidst vil vennerne naturligvis gerne vide, hvad der er inde i musens ble ... og hvis jeg husker rigtigt, så er der ikke noget, for det har musen jo lavet på potten:)
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...