Brev:
Putning - 22 mdr.
Hej Helen,
Det her er mit første brev, men jeg har læst mange breve og tit haft meget hjælp af dine svar - så tak for det! Her kommer mit dilemma!
Felix har aldrig været god til at falde i søvn. Hele hans liv har vi været nød til at gøre et eller andet for at han skulle sove. Vugge, gå omkring med ham i voksiposen, gå turer i barnevognen og flytte ham over i sengen, i lang tid (alderen 6-10 mån ca) ammede jeg ham i søvn (også om natten til trods af at han ikke havde brug for det - fordi jeg havde ikke noget andet "hjælpemiddel"). Jeg var endda så desperat at jeg købte et eller anden dims fra Australien som vuggede hele tremmesengen som jeg kunde styre på fjernbetjening (som faktisk virkede ganske godt en periode:-)). Han har også sovet i perioder i vores sansegynge i en lift - så vi kunne gynge ham når han vågnede eller skulle sove.
Fidusen med ham er at han har aldrig ved nogen tidspunkt haft nogen som helst "ting" som gav han tryghed. Aldrig har han været interesseret i sut, flaske (prøvede jeg i lang tid når jeg ville holde op med at amme), bamser eller sutteklude. Vil aldrig have dyne på sig eller har noget forhold til noget i sin seng. Han var heller aldrig specielt interesseret i at op til ca 18 måneders alder sove sammen med os, så vi havde heller ikke mulighed at bare lægge ham i vores seng. Det virkede bare som om han blev irriteret hver gang vi rørte os eller lavede noget lyd.
Han havde heller ikke noget forhold til de forskellige steder han sov i og på - rejsesengen, tremmesengen, vores seng, gyngen, vognen - det var lidt lige meget. Det var jo i og for sig godt da vi kunde putte ham alle steder, men intet virkede hver gang.
Omkring 6-7 mån alder flyttede vi ind han til eget værelse, men det var ikke noget han reagerede specielt på - det var det samme.
Vi har aldrig, ikke ens en eneste gang, prøvet nogen form for metode i stil med at gå frem og tilbage, stryge tøj eller lignende. Han gik helt amok hvis vi ikke var der når han skulle sove og "gjorde et eller andet" for at hjælpe ham til at falde i søvn. Så vi har altid været til stede "og gjort eller andet" (som ændret sig hvad det var over tid) når han skulle falde i søvn, også om dagen.
I en periode, gennem dagplejer og senere vuggestue, lærte han sig at falde i søvn alene om dagen i sin vogn - så længe han kunne høre at nogen bare var i nærheden. Men det virker ikke så godt mere.
Omkring 1 års alder begyndte han at nægte at sove i sin tremmeseng, som han i og for sig aldrig rigtigt virker som om han har kunnet lide eller haft noget forhold til. Det var som om han følte sig indspærret til trods af at vi sat eller lå ved siden af. Så da lagde vi en madras på gulvet i hans værelse. Der har vi siden da leget ved siden af ham når han skal falde i søvn. Det har virket fint i perioder. Det tog tit 20 min eller lignende, så gik vi, og tit sov han også hele natten igennem. Hvis han vågnede gik en af os ind og blev der til han sov igen, gik tilbage til vores seng eller bare blev der og sov videre selv.
For 2 mån siden begyndte han at komme ind i vores seng når han vågnede om natten, fordi han kan jo bare stå op selv. Det var ok et stykke tid, men jeg havde problem med at sove - fordi han klamrer sig fast til mig og lægger sig tit ovenpå mig. Så nu har vi gået tilbage til at vi må skiftes at være hos ham på hans værelse, fordi jeg har brug for hver anden nats uforstyrret søvn.
Problemet er nu at det for tiden tager os 2 timer at putte ham. Vi har altid haft eksakt den samme rutine (med kun små forændringer i forhold til alder) - og der er vi benhårde. Aftensmad kl 18, bad kl 18.45, leg, pyjamas, godnatgrød 19.30 og putning omkring 20. Han står op kl 07-07.30 og alle rutiner på ...
... dagen er de samme. Nu går han i vuggestue og de gør jo også alting på samme tid hver dag. Uanset hvor vi er eller hvem der passer, så har det altid været det samme.
Vi siger godnat til far/mor, går ind på hans værelse, lægger os ned i sengen, læser en lille bog og så skal vi sove. Det er ikke det at han klager særligt meget, han ligger oftest og slapper mere eller mindre af. Han prøver selvfølgelig at starte en leg, men vi snakker ikke efter bogen er læst ud over "godnat og nu skal vi sove" og ligger helt stille og er ganske kedelige. Han putter ind til os, eller oven på en(!) og så ligger han bare der - lige nu i op til 2 timer - og slapper af. Man kan se at han virkelig kæmper og kæmper mod søvnen, og det er han desværre meget god til. Han klamrer sig fast til en og virker meget bange for at man skal gå, til trods af at vi jo aldrig gør det.
De har også problemer i vuggestuen; han kan ikke sove inde i sovesalen men bliver nød til at tage vognen ind i stuen så han kan se og høre dem. De vugger han tit i vognen ellers så falder han ikke i søvn. Hvis de ikke gør det så sover han ikke. Farmor lykkes ikke nogle gange, og da er han vågen hele dagen. I vuggestuen sover han ikke mere end 2 timer.
Han er enormt tryghedsøgende også om dagen. Hvis bare EN af pædagogerne går fra stuen så klager han højlydt. Hjemme er han altid der vi er, og følger efter en ind på toilettet enda. Det er ikke så meget at man skal krammes og være fysisk tæt, men man skal være der - lige der - hele tiden.
Det undrer mig at han er så tryghedsøgende på den måde, da vi jo ikke givet ham andet end tryghed konstant hele tiden. Meget mere end jeg oplever andre forældre gør. Vi har altid altid været lige der og aldrig gået fra ham. Men måske er det også derfor??
Han er ellers en enorm glad dreng og supersød mod alle og elsker at lege med sine biler og altid sød og sjov og dejlig. En lille spilopper og laver sjov og snakker og er meget fysisk aktiv, og virker meget intelligent (siger moren;-)). Han knytter sig hurtigt til andre mennesker og børn, så er nem at passe (ud over når han skal falde i søvn) - så det er ikke så meget mor/far - men bare NOGEN der altid skal være der. Heller ikke så meget problem med at gå fra ham - så længe han ligesom bliver afleveret til en anden person som han så føler sig sikker på skal passe på ham.
2 timer til putning er for meget for os selvfølgelig. Og jeg ville ønske at vi kunne gøre ligesom alle andre forældre der nærmest bare virker som om de lægger sit barn ned og så sover de selv.
Så jeg antager at min spørgsmål er - hvordan kan vi få ham til at føle sig mere tryg for sig selv, så at vi på sigt kan putte ham i sengen og han kan lære sig at falde i søvn alene?
Da vi jo aldrig har gået fra ham ved putningen, hvordan kan vi rent konkret nå der hen? Han sover jo også i en åben seng nu, så han vil jo bare stå op og gå efter os hvis vi gik. At gå tilbage til tremmeseng er jo ikke et alternativ - så hvordan vil planen på lang sigt for det være?
Vi vil også på kort sigt selvfølgelig få han til at falde i søvn hurtigere, og det eneste jeg har kunnet finde i din brevkasse er det råd at lægge han senere når vi er sikre på at han er træt. Det virker nogenlunde - men igår for eksempel lagde vi ham 21.30 når han helt klart er træt - men han holde alligevel ud i en time og faldt så i søvn kl 22.30!
Han synes jo selvfølgelig det er superhyggeligt at ligge der og putte med en af os, men hvordan kan man give ham den tryghed og hygge uden at det skal tage 2 timer - og samtidigt lære ham at han kan føle sig tryg til trods af at vi ikke er lige der?
Det er vel noget af et spørgsmål at svare på;-) Jeg glæder mig til at høre om dine tanker...
Tak på forhånd!
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.
Skoldkopper, bedsteforældre og smitte
Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.
Kun far kan putte - og det tager +1 time.
Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...
23. maj 2024 | Sovevaner | 2 år, 2 mdr.
Putte senere eller vække fra lur
Kære Helen Tusind tak for dit forrige svar angående night terror. Der var...
Viden om børn:
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...