Brev:
Suttestop og blestop
Kære Helen
Mit næste spørgsmål drejer sig ironisk nok også om sut – men med det modsatte formål: At sige farvel til den.
Storebror er lige fyldt 3 år. Det kalder jo på stillingtagen til den kære sut. Der er også tegn på, at bleen måske kunne komme af.
Storebror er meget glad for sutten. Han bruger den til at sove med og til trøst, når han slår sig, og i bilen. Det sidste er en dårlig vane, som vi er kommet ind i uden at nogen af os, husker hvordan. Når vi trøster med sutten, skal han give den igen, når han vil i gang med at lege igen. Han har den altså ikke i munden, når han går omkring. Og vi beder ham konsekvent tage den ud af munden, hvis han vil sige noget til os i f.eks. bilen. Men vi bruger den altså en del. Han bliver ikke kun trøstet med den, når han slår sig, men også hvis han bare bliver ked af det pga. træthed, frustration osv.
Mit spørgsmål går på, om der er nogle tegn på parathed/modenhed, man kan gå efter i forhold til at slippe sutten? Eller er det kun et spørgsmål om at se på kalenderen, hvad hans alder er, og hvornår der er en ferie eller lignende til at komme af med den?
I forhold til bleen har han tisset i haven, de dage, hvor det har været varmt. Han har endda bedt om at få bleen af, så han kunne gå ud og tisse i sit hjørne. Han har en enkelt gang eller to tisset på toilettet også. Vi har ikke anskaffet os en potte endnu.
Afføring laver han kun i bleen, men han fortæller os det. ”Jeg skal ned fra stolen, for jeg skal lave lort”, ”Nu kommer lorten”, ”Jeg er ikke færdig endnu” osv. Han virker ikke som om, at det ...
... generer ham at gå rundt med en lort i bleen dog.
Han har været igennem en fase, hvor han gerne ville se lorten, hver gang vi skiftede, og det gør han også indimellem nu.
Nå men vi tænker, at det er flere tegn på, at vi måske skulle fokusere på at tilbyde potte og lade ham løbe bar over sommeren, så han evt. kunne smide bleen. Hvad tænker du om hans tegn?
Og så er der jo det, at sut og ble ikke så gerne skulle forlades samtidig, kan vi læse os til hos dig. Vores sundhedsplejerske har sagt, at der er et vindue til at smide ble ved 2 ½ år, og at vi skal gribe den nu, for ellers vil der gå længe, fordi hans blære bliver sløv eller hvad det var. Er du af samme holdning?
Umiddelbart har vi mest lyst til at komme af med sutten, fordi den irriterer os lidt. Men ikke mere end, at vi også får lidt ondt i maven over tanken om, hvor ked af det, han nok vil blive. Vi tror, at det bliver et stort savn.
Vi har en 3 ugers ferie forude. Og vi har 14 dage nu, hvor vi kunne prøve at få kørt hans bamse i stilling, så den følger med sutten hver gang. Med henblik på at erstatte sutten med bamsen, som vi kan se, du anbefaler.
Den ene uge er min mand dog bortrejst, så jeg kan få svært ved at finde overskuddet til at få bamsen med hver gang – og det er også svært at drosle ned på sutteforbruget, når man er alene med to børn.
Hvor travlt tænker du, at vi har med ble og sut?
Kan vi bare tage den med ro og give os selv lidt luft over sommeren til at komme ovenpå, og så skyde sut og bleprojekterne? Eller skal vi slå til på begge eller et af områderne?
Mange hilsner
mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.