Svar: Opdragelse og konflikter

---

Kære Mor

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af, hvordan I tackler forskellige situationer hos jer :)

Det lyder meget fint det I gør. I markerer, når jeres dreng overskrider en grænse, I fortæller ham, at det vil I ikke have. I siger tingene bestemt, men uden at råbe af ham, I holder fast i jeres nej, selvom han bliver ved. I sender ham ikke væk, men holder jer i nærheden, spørger jævnligt om han er klar til at være med igen og han forstår det og siger også selv til når han atter er klar. I bærer ikke nag i situationerne, men anerkender at han nu kan følge reglerne og I fortsætter og hygger jer sammen. Helt overordnet så lyder det du fortæller rigtig fint :)

At jeres dreng siger nej til at stille skoene på plads eller andre ting, at han bliver ved med at komme gaflen op i glasset, selvom I siger nej osv. skal I ses som tegn på en sund og god udvikling. Jeres dreng er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed og viser naturligt mere og mere egen vilje. Han kan rigtig meget efterhånden og har en naturlig uimodståelig trang til at gøre sine egne valg, lysten til selv at bestemme vælder lige nu op i ham. Det er en spændende, men også svær udvikling og det giver naturligt udfordringer i hverdagen, for når han skal foretage egne valg, så er han jo nødt til at være uenig med jer forældre. Han er nødt til at gøre det modsatte af, hvad I vil ... og derfor opstår der dagligt konflikter og netop de situationer, som du beskriver, hvor du beder ham gøre noget og han kategorisk nægter eller gør det modsatte af, hvad I beder ham om.

Nogle gange så kan man med list bede ham om at gøre det modsatte af, hvad I vil have ham til, og på den måde få ham til at gøre det I gerne vil ... Nogle gange virker det rigtig godt og andre gange ikke. Det kan være et forsøg værd.

Det kan også nogle gange være en løsning at gøre det til en leg, lidt konkurrence, hvor du f.eks. siger at han skal nå at gøre noget inden du "tæller til tre" eller hvor I konkurrerer om hvem der mon kan gøre det hurtigst. Fordi det fjerner fokus fra at det skal gøres og sætter fokus på at det er sjovt at gøre .. ...

---

---

... Og konkurrerer I er der naturligvis vigtigt at han lige når at vinde, ellers vi han ikke synes det er spor sjovt. Nogle gange kan det være en god idé hvis I forældre konkurrerer lidt og har det sjovt, fordi han gerne vil være en del af dette ...

Du har fuldstændig ret i at han er i en følsom alder. Han er godt igang med at finde ud af hvem han selv er og hvordan han påvirker andre og derfor skal han naturligvis tales pænt til og anerkendes. Han må ikke føle sig forkert. Men han skal også have grænser og have at vide, når han gør noget forkert og når han f.eks. bevidst slår jer, selvom det ikke er for at gøre jer ondt, så gør han det bevidst - så skal han naturligvis have at vide, at det vil I ikke acceptere.

---

---

---

Og det kan her være en fin løsning at sætte ham på sofaen og forklare ham at I sætter ham der, fordi han slår. Ikke skælde ud, men bestemt, som du selv skriver, så han ved at her gik han over jeres grænse. Nogen kalder også denne metode for en "tænke stol", fordi han får lov til lige at sidde og tænke lidt over, hvad det er han har gjort. Det der er vigtigt er at I hele tiden vurdere, hvordan han reagerer, når I sætter ham væk. Hvis han som du beskriver det, sidder mut og tænker, så er det fint. Ingen problemer, han forstår det godt og kommer igen, når han atter er klar. Så har giver det fin mening at gøre sådan. Men hvis han græder, løber efter jer og tydeligt protesterer mod at sidde der, så er det fordi det ikke er det han har behov for. Så er det derimod vigtigt at I sætter jer med ham, holder om ham, forklarer ham hvorfor I bliver kede af det eller vrede, og hvad han kan gøre i stedet en anden gang.

Man skal naturligvis altid vurdere, hvilke kampe man tager og hvorfor. Nogle gange kan man indgå kompromis og man skal naturligvis vurdere hvor vigtigt det f.eks. er at han selv sætter sine sko på plads ... om du "bare" skal gøre det for ham eller om man kan lave et kompromis der hedder "hvis du sætter mine sko på plads, så sætter jeg dine sko på plads". Men det er altid et skøn fra gang til gang ...

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---