Annonce

Annonce

Svar: Morgenmad og at hoppe


7. juni 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Ms mor

Hvor er det dejligt at høre at det går så fint hos jer :)

Det lyder som om at du allerede har forsøgt en del om morgenen. Både at starte med morgenmaden og også at trække tiden, så han bliver klædt på først og spiser bagefter .. og igen af delene synes rigtigt at fungere. Der kan naturligvis godt være tale om at han lige nu har en periode hvor han bare ikke er så sulten om morgenen og det skal der også være plads til, men han siger trods alt "morgenmad" som noget af det første, når han vågner, så et eller andet sted, så må han have behov for noget at spise ...

Hvad spiser I andre? Med den alder han har, kan du godt prøve at give ham lidt af den morgenmad I selv får. Det er fint at forsøge med minifras, havregryn, yoghurt, boller osv. Prøv også med lidt æg, pølser, skinke eller lignende måske i weekenden, hvor I har lidt mere tid ...

"Morgenmaden er dagens vigtigste måltid" siger man og så bliver vi naturligt frustrerede, når vi har børn, der ikke spiser mest om morgenen. Prøv ikke at lade dig gå på af det, men sørg for at servere noget, som du fornemmer han normalt godt kan lide og lade ham så spise det han viser behov for.

Prøv at give ham en bolle og lidt frugt med, som han kan spise om formiddagen. Det undrer mig hvis de ikke serverer mellemmåltider i vuggestuen, men hvis det er sådan så må du give ham lidt med hjemmefra, som han naturligvis så skal kunne spise. Det er fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsens anbefalinger at børn får et mellemmåltid om formiddagen. Der bør ikke gå mere end 2-3 timer imellem små børns måltider. At spise hyppigt er nødvendigt for at sikre dem energi nok til at udvikles og trives.

Nogle børn har det godt med at starte dagen med lidt frugt og du kunne derfor godt forsøge at give ham frugt om morgenen og så følge efter med lidt brød, en portion havregryn, minifras eller lignende. Du kan også forsøge at lave en lille tallerken med lidt forskelligt på - f.eks. ½ bolle med smør, et par stænger ost ved siden af, lidt frugt og bær ved siden af. Så du appellerer til lysten netop ved lidt variation og også ved at medtænke farver. Det giver ham også mulighed for at starte med det han nu har lyst til, f.eks. frugten og når han så har spist lidt af det, så får han måske naturligt lyst til også at spise lidt af bollen :)

Med hensyn til at hoppe, så er det helt rigtigt at de fleste børn i 2-3 års alderen vil begynde at kunne løfte begge ben fra jorden. Nogle kan når de er to, andre først kort inden de fylder tre - de normale rammer er meget vide.

Det er rigtig godt at du har købt en madras og en trampolin, så I kan træne det at hoppe :) Det er også rigtig godt med forhindringsbaner, små bakker osv. Super!

Den bedste måde at støtte ham på, er at hjælpe ham med at hoppe nedad. Det vil sige f.eks. at hoppe fra madrassens kant og ned på gulvet. Hold ham i hænderne ...


Annonce

... og støt ham i hoppet. Det kræver stor styrke og koordination og bestemt også mod, at turde hoppe. Når han først tør og føler det okay, så vil han synes det er rigtigt sjovt at begge føder kan lette fra jorden.

Næste skridt vil ofte være at hoppe stående fra et punkt til et andet - altså på samme overflade. F.eks. kan du lægge to vaskeklude ved siden af hinanden på madrassen på gulvet og med dig i hænderne, skal han så prøve at hoppe fra den ene til den anden klud. Og stille og roligt så prøve at gøre det uden at holde ved dig.

Dt tredie skridt vil f.eks. være at hoppe over stregerne mellem fliserne. Igen starte med at holde dig i hænderne og hen af vejen vil han gøre det helt selv. Prøv også det at hoppe fra vejen og ind i en vandpyt, det giver lidt ekstra spænding at skulle hoppe ind i vand.

Så begynder du at kunne komme små puder rundt på gulvet og han kan hoppe fra den ene til den anden. Du skal naturligvis sikre dig at puderne ikke glider, - det skal være sikkerhedsmæssigt forsvarligt, han må ikke kunne falde og slå sig hårdt. Det er vigtigt at han føler sig sikker og kan gøre det sikkert.

Hvis han har svært ved at forstå det at hoppe, så vis ham det ved at du forsøger at hoppe som en frø. Det vil sige at du står i stående position, bukker ned i knæene, laver det der kaldes "squat", før armene tilbage og idet du strækker benene føres armene frem og samtidig laver du et lille hop..


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Prøv at hjælpe ham med at tælle "1-2-3 hop! imens du holder ham i hånden. F.eks. ved en kantsten (naturligvis et sted, hvor der ikke kører biler), hvor han springer ned på vejen med dig i hånden og imens du tæller. Det kan være en god øvelse og give lidt idé om, hvad det at hoppe er.

En tur i svømmehallen kan være en idé, hvor du hjælper ham med at hoppe i vandet, hoppe på en madras der flyder, hvor du holder ham omkring livet eller hvor han måske tør hoppe fra kanten og ned i bassinet til dig, hvor du naturligt har fat i ham.

Ros ham for hvert forsøg han gør, så det hele opleves positivt og sjovt. Han skal nok blive bedre for hver dag, hvis I øver lidt dagligt. Stille og roligt kan I udvide, så han hopper fra en lidt højere, men stadig sikker højde. I stedet for at hoppe fra kantstenen hopper han måske fra en træstub et trappetrin eller lignende, der lige er lidt højere.

Og husk så også at når han lærer at hoppe og har fået modet på det, så er det sandsynligvis nødvendigt at sætte grænser for, hvor og hvornår han må springe rundt ...

Hvis du oplever at han ikke rigtigt kan finde ud af det, mangler styrke i sine ben eller i øvrigt er bekymret, så skal du naturligvis kontakte jeres læge igen. Og der sker heller ikke spor ved at du igen kontakter fysioterapeuten. Dog er det sandsynligt at jeres dreng lige skal have lidt ekstra tid og det er helt okay :)

Håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.

For hurtig motorisk

Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Modermælkserstatning

Modermælkserstatning gives til børn, der ikke ammes eller tilbydes udmalket modermælk - og modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælken mest muligt, og børn udvikler sig og trives rigtig godt på modermælkserstatning.

Modermælkserstatninger har et højere indhold af protein, mineraler og vitaminer, end man ser i modermælk. Det skyldes, at barnet ikke kan optage næringstofferne helt på samme måde. Modermælkserstatning...

Læs mere i Babylex

Bøvse

Når babyer spiser, sluger de ofte en masse luft. Derfor har mange brug for at bøvse efter et måltid.

Den nemmeste måde at dit barn kan komme af med luften på er hvis du lægger barnet op mod skulderen og klapper eller stryger forsigtigt på ryggen. Hold barnet så højt, at barnets arme bliver løftet, så har luften lettere ved at komme ud.

Du kan også sidde med barnet foran dig på dit skød eller lægge barnet på din underarm og gå lidt rundt.

Spædbørn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce