Annonce

Annonce

Svar: Vågner en time efter putning


9. juni 2012

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Marlene

Tak for dit brev :)

Nogle børn vil vågne 45-90 minutter efter de er faldet i søvn. Nogle vil sætte sig op, kalde, rumstere rundt, andre vil blive liggende, småklynke græde lidt i søvne. De har brug for hjælp til at komme videre i søvnen og ofte brug for bryst eller flaske, hvilket får dem til at slappe af, de bliver fyldt lidt ekstra op med mælk og derefter sover de så fint.

Det er altså et fænomen man ser hos nogle børn og det er ikke problematisk, hvis man bare sørger for at være der og hjælpe barnet videre i søvnen - og man må godt amme eller give flaske, hvis det er det der skal til og barnet så efterfølgende sover godt.

Når det sker efter 45 til 60 og nogle gange 90 minutter, så handler det ofte om at barnet der skifter fra et søvnstadie til et andet. Og selve dette skift er svært for barnet, men når man så er der, giver mælk og luller barnet til ro, så kommer barnet videre i søvnen og det er godt.

Det kan også nogle gange handle om at barnet vågner fordi det savner bryst eller flaske og netop for barnet er vant til at falde i søvn med bryst eller flaske i munden. Det handler om søvnassociationer.

Det er helt naturligt at små børn bliver ammet og falder i søvn ved brystet, men stille og roligt skal de lære at sove uden denne afhængighed og det kunne gode lyde som om at det er der I er nået til nu :)

Vi har alle brug for søvnassociationer, det vil sige faste ritualer, som vi forbinder med at skulle falde i søvn. Det er for voksnes vedkommende f.eks. ofte at læse en bog og for små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

De gode søvnassociationer er gode fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne. Det er problematisk hvis din dreng er afhængig af at få bryst for at kunne sove, fordi man så risikerer at han vågner med 45-90 minutters mellemrum hele natten igennem og skal have brystet for at kunne sove videre.

Det lyder ikke som om at det er tilfældet hos jer. Det lyder som om at han om aftenen søger brystet en ekstra gang og det må han gerne. Om aftenen er din mælk mere koncentreret og det betyder at han ved at die hyppigere får mere koncentreret og dermed mættende mælk i maven. Det sover han godt ...


Annonce

... på og det skal han have lov til. Det er altså kun hvis han begynder at søge brystet igen og igen og ikke kan sove uden, at du skal begynde at ændre vaner. Hvis det lige nu fungerer med den ekstra aftenamning, så er det helt fint.

De fleste børn vil i 9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet og når de er 10-12 måneder vil det ofte være passende med 2 amninger. Det vil ofte være en god idé at trappe ud af amningerne en for en og starte med at fjerne amningerne om dagen. De to amninger der bibeholdes indtil 1 års alderen vil ofte være amningen aften og sen aften eller en amning aften og en gang i løbet af natten.

Du beder om råd til at komme lidt væk fra amning og hos jer vil det, ud fra den dagsplan du har sendt, være en idé at du forsøger at springe formiddagsamningen over og i stedet erstatter med et mellemmåltid. På den måde kan du stille og roligt lære at ham at sove uden at få brystet og når det fungere på det tidspunkt så er det også lettere at indføre på andre tidspunkter af døgnet.

Jeg forestiller mig at du stille og roligt kan arbejde på en dagsplan der ser således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 8.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur uden amning

Frokost 11: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden osv. Og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk, så han får mad nok. Vand af kop.

Mellemmåltid ca kl 13: En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler eller lignende. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Ammes og puttes til middagslur ca kl 14, som nu

Før aftensmad: En tallerken med lidt forskelligt grønt, ½ bolle, lidt ost eller lignende. Vand af kop.

Aften 17.30-18: spiser som jer, almindelige børnevenlige retter, kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød

Ammes og puttes 19.30-20

Sen aften eller en gang i løbet af natten: Ammes igen.

Har han brug for en ekstra amning i løbet af aftenen er det som sagt helt okay. Det kan også være at et bad og en godnatgrød vil gøre at han ikke søger brystet, det kan også være et forsøg værd.

Du skriver at han nogle gange vågner så meget op, at I ikke kan få ham videre i søvnen og derfor tager ham med i stuen. Hvis det sker selvom I indfører godnatgrød, prøver at lære ham at sove uden at have brystet i munden osv. så er det helt okay, sådan må I gerne gøre. Det er her vigtigt netop ikke at kæmpe med ham, så han begynder at opleve det at skulle sove som noget der ikke er rart. Så hellere tage ham med ind i stuen og vente på at han bliver træt igen.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3

Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.

Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen

Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...

Læs hele brevet og Helens svar


17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Vågen mellem hver søvncyklus

Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Dagtilbud til børn

Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.

Dagtilbud omfatter:

- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn

- Børnehaver for 2-6-årige

- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper

- Fritidshjem

- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.

Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.

Hvis I ønsker at få jeres barn...

Læs mere i Babylex

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annonce