Svar: Slut med flaske til natten
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Jeg synes det er en god løsning at skære mere og mere ned i mængden af mælk i flasken, så hun får mindre og mindre og så vil jeg foreslå stille og roligt at erstatte flasken med lidt lun mælk af en kop i stedet. Hun må altså stadig gerne få lidt mælk i en overgang, men det bør være af en kop og stille og roligt kan hun så få vand, hvis hun er tørstig.
Hun bør få mælk først og børstet tænder bagefter. Så på den måde kan det være fint at give mælk i stuen, gå på badeværelset og børste tænder og så blive puttet. Modsat, så kan det faktisk også nogle gange forvirre og gøre barnet ked af det, hvis putteritualet med mælk, godnatlæsning osv. foregår i stuen og således adskilt fra sengen. Det at skulle sove er jo altid forbundet med adskillelse fra forældrene, så når man vælger at lave halvdelen af ritualet i stuen, så er der en risiko for, at jeres datter oplever det at skulle flytte over i sin egen seng, som noget der ikke er helt så rart og trygt. I forlader jo det hyggelige, det rare for at komme i seng og I signalerer derved, at nu slutter det dejlige, og i stedet starter "den forfærdelige" separation. Nogle børn har svært ved dette, andre har ikke og hos dem går det super netop med hygge i stuen først - I er her nødt til at prøve jer frem :)
En måde at gøre det på hos jer kunne evt. være at give hende en kop lun mælk i stuen, putte lidt og så børste tænder, give hende vand i sengen og der samtidig læse lidt for hende, synge lidt, holde lidt i ...
... hånden osv. På den måde vil I på sigt lettere kunne "komme til at springe mælken over" i stuen og så gå direkte til det I plejer med vand, historie og godnatsang i sengen ...
Jeres datter begynder at have en alder, hvor hun kan forstå at noget er slut. Det kan være mælkekartonen der er tom, historien der slutter og klappes sammen, eller tallerkenen der er tom, der er ikke mere mad, det er slut. Hun begynder også at kunne forholde sig til at noget smides i skraldespanden og så er det væk. Derfor vil det være en god idé at tage hende med i processen, når flaskesutterne bliver gamle og klistrede og skal smides ud. Lad hende selv være med til at smide dem ud, og så er det slut med flasken - i stedet kan hun så få lidt at drikke af en kop. Og nye sutter skal jo ikke købes - det er slut, og så er det sådan det må være:)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun vil naturligt om aftenen spørge efter sin flaske, pege på skabet, hvor hun ved den er osv. Og så tager I flasken frem, viser hende at den er i stykker, den dur ikke uden sut, husker hende på at sutten er smidt ud og det er slut. Og så skal I naturligvis rumme den fortvivlelse hun føler, og samtidig også tilbyde et alternativ - mælken af kop, putte med hende osv. som hun plejer. Det hele er præcist som det plejer at være, mælken tilbydes nu bare af en kop.
Hvis hun ikke rigtig bliver fanget af godnathistorie og bøger, så prøv at digte en lille historie der handler om hende selv, som hun bare skal sidde og lytte til :)
Håber I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Ultralydsscanning - gravid
Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.
Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.