Svar: Blefri - 3 år, 6 mdr.
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at jeres datter fysiologisk er helt parat. Hun mærker både vandladning og afføringstrang og hun kan fint holde sig indtil hun når toilettet. Hun holder sig også tør om natten og hendes blære lyder til at rumme en vis mængde urin. Det er rigtig godt.
Mentalt, lyder det dog som om at hun skal have lidt støtte og derfor er det naturligvis uheldigt at hun får skæld ud af en pædagog .. godt at du har taget hånd om det med det samme. Det lyder for mig som om at hun lige skal over den sidste hurdle med at turde give slip på sin afføring, hvilket for mange børn er svært.
Jeg vil foreslå at I indfører faste toilettider og det er her vigtigt at I ikke spørger om hun skal tisse, men siger til hende "kom vi går lige ud og tisser før vi kører" eller lignende. Det er på samme måde vigtigt at I er obs på at hun rent faktisk går på toilettet, hvis I siger "du skal lige huske at tisse før du løber ud og leger" og bruger den tid der er nødvendig for at "blive færdig", før hun så går ud. Det er vigtigt at hjælpe hende med at prioritere tiden på toilettet, da hun naturligt gerne vil lege og lave alt mulig andet.
Når hun sidder på toilettet, så vil det være en rigtig god idé at opfordre hende til at prutte. Det er sjovt at prutte og når hun gør det, så vil der godt kunne komme lidt afføring med, måske vil der være lidt brunt på papiret, når hun bliver tørret, som I kan vise hende og dermed betrygge hende i at hun sagtens kan, det er helt naturligt og ikke svært.
Det er bedst, hvis I kan få hende til at lave afføring på ...
... toilettet og det vil være rigtig godt at I forsøger at holde hendes mave lidt ekstra igang lige nu. Det er vigtigt at afføringen ikke føles svær at komme af med. Hun skal naturligvis ikke have tynd mave, men afføringen skal være lidt blød, så det ikke gør ondt eller er ubehageligt at presse. Prøv derfor at give hende lidt ekstra frugt, svesker, koldskål, krydret mad osv. som kan sætte lidt gang i maven.
Hvis hun har tendens til hård mave, så bliver det værre, hvis hun går og holder sig og så vil det igen være sværere at komme rigtigt på toilettet og hun vil holde igen og få mere hård mave - det er en dum cirkel.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hvis hun er rigtigt ked af at komme på toilettet og kræver at få ble på og have afføring i den, så kan I godt en overgang give hende bleen på. Men det vil her være en rigtig god idé at hjælpe hende med at blive fortrolig med toilettet, ved at kræve at hun så sætter sig og har afføring i bleen, men på toilettet. Hun skal altså ikke gå om bag sofaen og lave i sin ble, hun skal sidde på toilettet. Derfra er det lettere at komme på toilettet uden ble.
Læs også bøger for hende om afføring, så det bliver så naturligt som muligt og så det også bliver lidt interessant. Det kan være "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller "Gæt en lort" af Sebastian Klein. Det kan også være en bog om kroppen, hvor det gennemgås hvordan maden vi spiser kommer igennem mave, tarmene osv. og ud som afføring. Så det hele bliver naturligt og ikke længere er mystisk, farligt eller andet.
Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Cykelstol
De fleste børn vil fra ca. 9 måneders alderen sidde så stabilt, at de begynder at kunne sidde i en cykelstol monteret på en voksencykel.
Vælg en stol som har justerbare fodstøtter og remme til at spænde fødderne fast, så barnets fødder ikke kan komme i klemme i hjulet. En frakkeskåner på hjulene, kan være en god idé at sikkerhedshensyn.
Cykelstolen skal være spændt fast til cyklens stel. Det er ikke sikkert nok, hvis den kun er spændt fast til bagagebæren.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.