Svar: Bider i ting når han er sur

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er helt normalt at børn i din drengs alder bider, kaster med ting, slår, sparker osv. når verden går dem imod. Det handler om at han mangler ord og derfor reagerer fysisk. Han kan ikke fortælle dig, at han er ked af det, frustreret, vred - han kan kun få afløb for sine følelser ved at reagerer fysisk, altså netop ved at sparke, slå, vride sig på gulvet og græde højt.

Han gennemgår en stor udvikling, der sker rigtig meget med ham nu og i de næste måneder og år. Der er så meget han gerne vil, men endnu ikke mestrer, og når ting er svære, når I hindrer ham i noget, siger nej osv. så bliver han frustreret, fortvivlet og det er her at hans fysiske reaktion så opstår. Det handler ikke om at der er noget galt med ham eller om at han prøver jer af eller lignende, det handler blot om at han er frustreret, - en følelse han stille og roligt skal lære at tackle og det tager tid.

Han er jo stadig ikke så gammel og det er især i 1-3 års alderen at man rigtigt begynder at mærke barnets egen vilje og selvstændighed. Han skal lære hvordan man er sammen med andre mennesker, hvad I synes er rart, hvad I ikke kan lide, hvad han ved sin opførsel gør ved andre. Der vil være tidspunkter med konflikter, temperament og frustration og han skal som sagt lære at tackle de frustrationer der opstår, når han ikke får sin vilje og når ting ikke går som han gerne vil. Han skal vide at det er okay at blive vred og sur, ligesåvel som det er dejligt når han er glad og sjov, men at man godt kan vise vrede og frustration uden at skrige højt, bide, slå eller andet. I stedet må man med ord sige, hvordan man har det.

Det er en alder som kræver rigtig stor forståelse og tålmodighed fra jeres side og samtidig er det også nødvendigt at du sætter nogle grænser og klart viser at du har visse regler for, hvordan man gør ting hos jer.

Med regler og grænser mener jeg at det er vigtigt at du viser din dreng, når han gør noget forkert. Det vil sige at hvis han bevidst forsøger at bide dig eller måske slå dig, så skal du sætte ham fra dig og markere at det vil du ikke have. Ligesåvel som hvis han tager fat i noget, som han ikke må røre ved, så skal du fjerne ham imens du siger nej, smider han med maden, så kan du fjerne tallerkenen imens du siger nej. Når du lader en handling følge med dit nej, så vil han huske det ...

---

---

... bedre.

Du spørger hvordan du skal forholde dig, når han reagerer som han gør og det afhænger lidt af situationen, hvad der er bedst. Nogle gange kan det være en god idé at flytte sig selv. Altså at du sætter dig lidt væk, evt. går ind i et tilstødende lokale, fjerner dig kortvarigt (1-2 minutter) fra ham, for på den måde at vise ham, at du ikke vil være tilskuer til den opførsel han har. Det er her vigtigt at du stadig viser dig tilgængelig og f.eks. siger "jeg går lige ud i køkkenet lidt, du kan komme ud til mig eller kalde på mig" og det kan nogle gange være en bedre idé at flytte sig selv et øjeblik, end at sende barnet væk. Når han så er lidt mere rolig, virker til at kunne tale med dig eller lytte til dig, så skal du naturligvis gå tilbage til ham, tale med ham, holde om ham osv.

Andre gange vil det ikke være godt at du flytter dig, - han vil gå efter dig, kalde på dig, med sit kropssprog vise dig at han har brug for dig og her skal du naturligvis så ikke forlade ham, men være hos ham, tage ham på skødet og tale med ham om den måde han har opført sig på. Det er her rigtig vigtigt at du forsøger at sætte ord på det, som han gør, der er forkert og husker at det ikke er ham der er forkert.

---

---

---

Når han er frustreret og føler at tingene går imod ham, så pumper adrenalinen rundt i kroppen - adrenalin virker lidt ligesom ild - hvis man puster til det så kommer der mere af det, det flammer op, hvis man forholder sig roligt, så går det stille og roligt ud.

Hvis din dreng oplever at du går fra ham eller sender ham på værelset, eller hvis du skælder ham ud, eller ignorerer ham, så føler han sig ikke forstået og det er som at puste til ilden og det hele bliver værre. Hvis du derimod viser ham at du forstår ham, lytter til ham, gerne vil ham, så slapper han mere af og adrenalinen dæmpes og der kommer igen ro på situationen.

Derfor er det rigtig godt at lytte til ham og sætte ord på "sååå, du bliver bare så ked af det, sååå skat" eller lignende, så han hører at du forstår det. Han skal naturligvis stadig have at vide at han ikke må sparke, slå, kaste med tingene osv. men det er vigtigt at han føler at du forstår det og derfor skal du prøve at sætte ord på de følelser du tror han har. Jo mere han føler sig forstået og lyttet til, jo mere rolig vil han være.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---