Svar: Far har svært ved at trøste
Kære Stine
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå det er svært at være far. Det er naturligt rigtig hårdt, hvis man føler sig sat ud på sidelinjen og hele tiden skal have fornemmelsen af at "mor du" og det man selv gør, virker ikke ...
Der er dog flere ting der spiller ind og noget af det første jeg vil sige, er at det jo et eller andet sted er naturligt. Det er mor der ammer, mor der har gået hjemme de første mange måneder og derfor naturligt mor, som jeres dreng søger og falder bedst til ro hos - fordi mor og søn har tilbragt mest tid sammen.
Det betyder dog ikke at far ikke er ligeså vigtig eller ligeså god og det er super dejligt at far nu holder barselsorlov, det giver jo netop mulighed for at de to kan lære hinanden bedre at kende og at far kan komme mere på banen.
Det er rigtig vigtigt at I ser forholdet mellem jer forældre og jeres søn, som noget meget bredt og at det ikke kun handler om at "far skal kunne putte ligeså godt som mor". At far kan putte er naturligvis dejligt, men for at komme dertil er det rigtig vigtigt at far kan alt mulig andet. Og det betyder at putteritualet f.eks. skal bredes ud. Det handler ikke kun om at amme og putte i seng, det starter allerede der, hvor jeres dreng efter aftensmaden kommer i bad, får ren ble og nattøj på osv. Jo mere far gør disse ting sammen med jeres dreng, jo lettere vil han også have ved at putte, hvis mor en dag ikke er hjemme.
Da du ammer, så er det helt naturligt at du indgår som en fast del af jeres drengs putteritual og det er helt naturligt at han skal ammes af mor, når han skal sove. Hvis I vil ændre på dette og far skal kunne ligeså godt som mor, så er løsningen at jeres dreng får en flaske. Det er ikke sikkert at jeres dreng vil acceptere en flaske med den alder han har nu, det kan ...
... godt være at han vil foretrække den ægte vare, men så må det være sådan. Men erstatningen for brystet, som far kan give er en flaske :)
Jo mere far skifter ble, leger med jeres dreng, kører ture med ham i barnevognen, tumler med ham, giver ham mad, spiser sammen med ham, synger for ham osv. jo mere vil jeres dreng naturligt også acceptere at blive trøstet af sin far, når han er ked af det. Så jo mere far gør det hele i de næste tre måneder, jo mere vil forholdet mellem far og søn naturligt styrkes :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og det er også rigtig vigtigt at du medtænker, hvordan du virker. For hvis der har været tendens til at du altid har taget over, så vil det naturligt godt kunne signalere til jeres dreng at mor har styr på det, hvilket far ikke har, og så vil det naturligt kunne gøre ham mere utryg ved far. Derfor er det også vigtigt at du bakker op om at far kan, at du f.eks. holder dig i nærheden når far giver ham mad og siger f.eks. "jeg er lige her, nu giver far dig mad" eller lignende, så han kan spejle sig i mor og se at du synes det er super fint at far fører skeen, at du godkender det og synes det er godt. Hvis du retter på far eller signalerer at far gør det forkert, så vil jeres dreng naturligt kunne mærke dette.
Og det er også rigtig vigtigt at far siger til sig selv at måden han gør det på kan være ligeså god som det mor gør. At far ikke trækker sig, bliver ked af det, såret eller lignende for den vil naturligt signalere usikkerhed overfor jeres dreng og hvis far er usikker, så bliver jeres dreng det også. Børn spejler sig i os forældre og de signaler vi sender og hvis far virker som en fast og rolig klippe, der har helt styr på det, så er sandsynligheden for at jeres dreng vil acceptere far også større :)
Jeg håber I kan bruge dette videre, forstsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Spinalbedøvelse
Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.
Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.