Annonce

Annonce

Svar: Når børn er bange


17. juni 2012

Kategori:
Alder:
2 år, 10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Og hvor dejligt at høre at du anerkender og møder din dreng så godt, - det er ekstra svært, når han på mange punkter ikke ligner hverken dig selv eller hans far, fordi det naturligt kan være svært at forstå, hvordan han har det ...

I takt med at børn vokser op, bliver mere og mere bevidst om sig selv og deres omverden, så vil børn naturligt også have perioder, hvor de oplever forskellige former for frygt og angst. Jeres dreng er stadig så lille at han ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed og når han f.eks. er bange for teletubbies, så er det sandsynligvis fordi han ikke helt kan gennemskue at det er en "dukke" og ikke mennesker eller andet, som han kan møde i virkeligheden. Børn er ofte bange for det de ikke forstår, netop fordi de ikke kan skelen fantasi og virkelighed.

Børn under 2 år vil naturligt have angst for fremmede, angst for personer som barnet ikke kender. Ligesom små børn ofte også begynder at græde, hvis en griner meget højt, taler med en meget dyb stemme eller lignende og små børn vil ofte også være bange for høje lyde og pludseligt opståede lyde eller ting.

I 2-3 års alderen bliver børn ofte bange for mørke, de bliver bange for små dyr og disse frygtformer kan vare i flere år. Barnet bliver pludselig urolig for at ligge på et mørkt værelse og har brug for en natlampe og en åben dør. Barnet vil i denne alder ofte også have brug for en åben seng, så barnet kan komme ind til mor og far og søge væk fra værelset, hvis og når det vågner af en ond drøm. Små dyr og insekter kan være et problem, et barn i denne alder kan blive fuldstændig panisk over lyden af en flue der summer rundt ...

Angsten for mørke kan fortsætte langt op i skolealderen og det er vigtigt at anerkende at barnet kan være bange for mørke og netop tilbyde lidt dæmpet natbelysning og vished og dermed tryghed om, at man altid kan kalde eller komme ind til mor og far.

Fireårige børn drømmer ofte meget om natten og drømmer ofte om meget konkrete ting, men fantasien begynder også at fylde mere og mere i denne alder. Det er ofte stadig svært for en fireårig at skelne helt mellem fantasi og virkelighed og børn kan i denne alder godt blive bange for ting de har set i TV eller historier de har hørt.

Når børn bliver omkring 5 år, så kan angsten for mørke være sådan, at barnet ikke tør gå ovenpå alene eller ikke tår gå ind et sted, hvor lyset er slukket. Selvom barnet i den alder godt ved, at man bare skal tænde kontakten, så føler barnet angst og behov for at mor eller far går med og tænder lyset.

I 5 års alderen er mange børn også ofte bange for "onde og skrappe" mennesker. De er f.eks. bange for indbrudstyve, bange for at komme til skade, bange for at blive kidnappet og denne frygt kan børn sagtens bibeholde op i 7 års alderen. Børn kan fastslå ud fra udseendet om personen hører til de onde. Og de skrappe mennesker kan være personer som hæver stemmen på en måde, der får barnet til at føle sig skidt tilpas.

Omkring 6 års alderen begynder mange børn at blive bange for overnaturlige væsener, - en frygt for uhyrer, spøgelser, hekse, mumier, vampyrer osv. Det ...


Annonce

... kan være vigtigt at tjekke under sengen for at sikre at værelset er helt 'monsterfrit'.

Og børn vil i 6 års alderen ofte også kunne begynde at være bange for at sove. Barnet smutter ind til forældrene midt om natten eller vægrer sig mod at blive puttet i egen seng på eget værelse og vil gentagne gange bede om at få lov at sove med andre. Børn i denne alder vil ofte også være bange for at være alene i situationer hvor forældrene ikke er inden for synsvidde også selvom man ikke er langt væk - barnet kan f.eks. være utrygt ved at være i et andet værelse end forældrene. Frygten for at være alene og sove alene vil som regel aftage når barnet når 8 års alderen.

Det er altså helt normalt at børn i perioder er bange for forskellige ting og tydeligt søger vores hjælp og støtte, vores sikkerhed for at der ikke sker dem noget.

Når jeres dreng er bange for forskellige maskiner og høje lyde, så kan det være en god idé at gå med ham, vise ham hvad det er for en maskine, hvor larmen kommer fra og tale med ham om det positivt. Det er rigtig vigtigt at du bevarer roen og anerkender hans følelser og netop viser barnet at lyden ikke er farligt, det er en god lyd og hvad lyden betyder. Nogle børn er f.eks. også bange for lyden af ambulancer eller andre sirener. Det gode ved denne lyd er f.eks. at andre bliver opmærksomme på at give plads, så de der har brug for hjælp, kan få hjælp. Så fokus er på dette og ikke på at nogen er syge.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Det er naturligvis vigtigt at du er ærlig overfor din dreng, men når det er sagt, så skal du stadig være det på en måde, hvor han kan føle sig tryg. Det er rigtig vigtigt at du ikke gør ham ekstra utryg med dine forklaringer eller handlinger. Hvis din dreng f.eks. ikke vil sove i sit værelse, fordi han er bange for at nogen skal komme ind til ham eller er bange for teletubbien på væggen, så er det fint at berolige ham med et "jeg er her og passer på dig" og naturligvis også fjerne billedet, som han ikke bryder sig om. Men det vil f.eks. ikke være nogen god idé at du begynder at vise ham at du har låst alle døre, sat hasper på alle vinduer osv. og på den måde guider ham rundt i huset, fordi det vil signalere at det er rigtigt - der er noget udenfor, som vi skal være bange for ...

Det er også rigtig vigtigt at du hjælper ham med at aflæse andre. Når du oplever at han bliver bange for andre mennesker, - det kan være nogen som "roder ham i håret", "trykker ham på maven" eller lignende, fordi de synes han er sød - så er det vigtigt at du anerkender, at han ikke bryder sig om det, at det er grænseoverskridende, men samtidig også forklarer at de "fremmede" gør det, fordi de godt kan lide ham. Du kysser ham og krammer ham og det kan man ikke gøre med fremmede, men nogle voksne viser at de gerne vil snakke med en, netop ved at rode en i håret ... Jo mere du kan forklare tingene så han forstår det, jo bedre er det - igen fordi børn bliver bange for det de ikke forstår :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - at du har fået lidt idé om, hvad børn bliver bange for og hvorfor og at du også har fået lidt redskaber til at hjælpe din dreng lidt videre :)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Sure morgener - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....

Læs hele brevet og Helens svar


17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Flytning - 2.5 år

Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.

Datter vil bæres

Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...

Læs hele brevet og Helens svar


16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Mødregruppe

De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.

Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.

Det kan være en stor glæde at mødes med andre...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit råd om uld til min søn, det var nok det bedste råd jeg nogensinde har fået :) Der blev godt nok kigget mærkeligt på mig, da jeg begyndte at lede efter uld i butikkerne, så det måtte hentes hjem fra Danmark til sidst.

Hilsen mor fra udlandet


Annonce