Svar: Trøst om natten ved de mange opvågninger
Kære Nadia
Tak for dit brev og dejligt at høre at I har kunne bruge mit sidste svar :)
Det lyder som om at jeres datter er afhængig af brystet for at kunne sove og derfor vågner og søger brystet igen og igen natten igennem. Derfor er det rigtig vigtigt at du forsøger at putte hende, uden brystet. Hun skal stadig ammes og have sin mælk, men hun skal opleve at falde i søvn uden at have brystet i munden. Og det lyder faktisk som om at det virker nu, altså at I rent faktisk godt kan putte hende uden denne afhængighed. Det er rigtig godt, det er jo et fremskridt! :)
Spørgsmålet er så hvorfor hun vågner og søger dig igen og igen, om det er et reelt behov for mælk/væske? Du skal derfor være sikker på at hun indtager både mad og væske nok hele dagen igennem og meget gerne indføre en godnatgrød som del af hendes putteritual, - jvf. tidligere sendt plan.
Det kunne dog også godt være at hun vågner og søger dig, fordi hun mangler din favn, hvilket jeg kan læse at du også er opmærksom på. Når hun kommer op, så vil hun dog naturligt søge brystet også og det er ikke helt nok for hende at være i din favn og for at komme væk fra dette, så kan flasken faktisk være en god idé. Det er nemlig muligt at du eller far giver flasken direkte i sengen, hvor I ønsker hun skal falde i søvn. I kan her elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt, f.eks. ved at komme en lille pude ind under madrassen.
Når flasken gives direkte hvor I ønsker hun skal sove, så undgår i det skift der kan være mellem at være i favn og være i seng og det kan nogle gange gøre at hun så sover bedre og mere sammenhængende efterfølgende. Modermælkserstatning vil som du også selv er inde på ofte mætte lidt mere og kan derfor godt have en effekt og gøre at hun på det sover lidt længere, det kan godt være et forsøg værd. Det er dog vigtigt igen at sige, at hun jo ...
... ikke bør falde i søvn med flasken i munden, for så for I bare skabt en ny søvnassociation, som er svær at komme væk fra og hvor det så ikke er brystet men flasken hun søger hele natten.
Du skriver at I vil flytte hende på eget værelse og det er naturligvis helt fint, hvis du har på fornemmelsen at I forstyrrer hinanden om natten. Det kan sagtens være tilfældet og nogle gange vil hun naturligt vågne, småklynke lidt osv. om natten fordi hun drømmer rigtig meget og det er ikke alle lyde du nødvendigvis behøver reagerer på. Nogle gange skal hun have lov til at komme videre i søvnen og det kan være lettere at komme til dette, hvis I ikke sover sammen ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Modsat, så kan det også nogle gange være en rigtig god idé netop at sove sammen og lade hende falde i søvn ved siden af dig. Så du om natten netop lader hende mærke dig - eller hun kan sove sammen med far, så hun får den tryghed og nærhed hun har behov for, kan beroliges med fysisk kontakt osv. mærke at hun ikke er alene og ikke oplever at blive løftet op, puttet ned osv. men bare sover, hvor hun sover, samtidig med at hun kan mærke dine eller fars beroligende hænder. Det kan være en madras på gulvet i børneværelset eller det kan være at du skal flytte ud af soveværelset et par nætter og lade lillepigen sove på din plads og så lade far tage over om natten ... Far kan give samme ro, nærhed, varme osv. som mor, men kan af gode grunde ikke amme :)
Og så skal I naturligvis også være sikre på at hun ikke har problemer med ørerne og vågner og smågræder, søger jer, brystet osv. hyppigt om natten, fordi det trykker i øret og gør ondt ... eller ondt andre steder. Børn der vågner gentagende gange, små klynker, græder osv. kan godt have ondt - tænder, mave, skuldre, ører, blærebetændelse kan nogle gange være forklaringen ...
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Amning og sex
Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.
Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.
Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.