Svar: Generthed og børnehavestart mm.

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt at høre at din datter har det godt og at hun som udgangspunkt trives i børnehaven. Det er helt naturligt at hun har det svært med både at skulle sove, træne renlighed og i det hele taget finde ud af at være i børnehave. Det er mange nye og store krav på en gang og jeg kan godt forstå hun synes det er svært. Det er dog meget flot at hun faktisk i en alder af kun tre år kan sætte ord på det og fortælle dig at hun f.eks. ikke er parat til at træne renlighed i børnehaven endnu. Og det er naturligt vigtigt at anerkende hende for dette.

Mange børn vil have brug for middagsluren selvom de fylder 3 år, men det er også i 3 års alderen at mange begynder at springe den over .. Jeg synes du skal prøve at lade pædagogerne vurdere det og tænker at det en overgang kunne være rigtig fint, hvis du og de ikke kræver at hun skal sove, men derimod fortæller hende at hun ikke behøver sove, men bare skal slappe af. At hun stadig får mulighed for en hvilepause vil være rigtig godt. Nogle gange vil hun måske ikke kunne sove og kommer så op igen efter ½ time og andre gange vil hun falde i søvn, og så er det rigtig fint at hun så får sovet lidt. Jeg tænker at det lige nu skal være lidt fleksibelt på denne måde.

Med hensyn til toilettet og renlighed, så er jeg tilhænger af at man ikke tager bleen af for hurtigt, men bruger buksebleer, der kan trækkes op og ned som et par underbukser. Det vil være en rigtig god idé at indføre faste toilettider, så hun altid tisser som det første om morgenen, når hun står op, som det sidste inden hun går i seng og også tisser inden I kører hjemmefra, før hun løber ud på legepladsen og leger osv. Det er derfor rigtig fint at hun får ble på i børnehaven og jeg vil foreslå dig at du f.eks. indfører en toilettid før I kører hjem. Så hun sammen med dig går på badeværelset og tisser i børnehaven og netop med din tilstedeværelse bliver tryg ved at bruge toilettet der. Når hun er i børnehaven alene behøver hun ikke bruge toilettet hvis hun ikke vil. Og derhjemme skal I naturligvis bruge toilettet, når hun nu kan.

Med hensyn til afføring, så lyder det rigtig fint at du går med hende og holder om hende, forklarer og betrygger de første mange gange, til hun er helt tryg ved det og tør give slip på afføringen. Når hun er på toilettet i løbet af dagen derhjemme, så prøv at opfordre hende til at prutte, så hun naturligt presser lidt og der måske kommer lidt afføring. Dette for at hun skal opleve at det ikke er farligt, men helt okay. Du må godt kræve at det foregår på toilettet, hvis hun siger at hun vil gøre det på gulvet eller andre ...

---

---

... steder, så er det helt okay at du siger, at sådan gør man ikke - mor og far og alle andre gør det på toilettet, så det skal hun også gøre. At stille mås krav er ikke det samme som at du så skal skælde ud, hvis hun ved et uheld kommer til at tisse eller lave et andet sted ... :)

Nogle børn har glæde af belønningssystemer, andre ikke. Lige nu tænker jeg at I kan nå langt med lidt faste toilettider og hviletid i stedet for krav om at hun skal sove. Og jeg tænker derfor at du skal forsøge disse ting først. Hvis det så ikke virker, så kan belønningssystemet måske komme på banen senere ...

Med hensyn til generthed, så tænker jeg at det er vigtigt at skelne imellem generthed og usikkerhed. Alle bliver usikre en gang imellem og det er helt naturligt. Da vi alle er forskellige, så vil nogen være mere tilbageholdende end andre, når de f.eks. er i store forsamlinger. Og det er derfor helt normalt at din datter lige nu er lidt tilbageholden, når hun møder ind i børnehaven.

---

---

---

Det er også sådan at børn jo ligner deres forældre. Både på den måde, at det at være genert kan være arveligt, men også på den måde at børnene spejler sig i os voksne. Hvordan var du selv som barn? Hvordan reagerer du på hendes generthed? Prøv derfor også at tage udgangs punkt i dig selv, når du vil hjælpe hende.

Man kan let komme til at sammenligne børn, på den måde at du f.eks. kommer til at sige "du kan da også løbe hen og lege ligesom den anden pige". Måske kommer du også til nogle gange at kalde hende genert "lad nu være med at være så genert" eller siger måske til venner, bedsteforældre eller andre, som henvender sig til hende "hun er jo lidt genert". Det er rigtig vigtigt ikke at gøre dette, fordi hun hører det og automatisk så begynder at opfatte sig selv genert. Og hun skal ikke have en rolle som "den generte".

Det er derfor en rigtig god idé hvis du kan huske en episode, hvor du selv har været genert eller som barn måske har været det. Det kan også være forskellige situationer, hvor du som voksne føler dig usikker. Hvis du kan fortælle om episoder, hvor du selv synes det kan være svært, hvor du måske selv bliver helt rød i kinderne og har svært ved at svare, så fortæl hende om det. Det vil hjælpe hende til at føle sig forstået og accepteret. Og gør som du allerede gør - svar for hende, når du kan mærke at hun har svært ved det og inddrag hende, vis hende vejen og hjælp hende "jeg ved godt du synes det er svært, men jeg går med dig og er der hele tiden", så du på den måde hjælper hende til at være social og viser hende, hvordan hun kan tage kontakt.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---