Svar: Vender om på maven om natten
Kære trætte men glade mor
Risikoen for vuggedød er op til 10 gange højere, hvis barnet sover på maven i stedet for at sove på ryggen. Hvis barnet sover på siden er der dobbelt så stor risiko for vuggedød. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen at børn fra fødslen lægges til at sove på ryggen.
Derudover skriver Sundhedsstyrelsen "Når spædbarnet selv kan vende sig og også gør det i søvne, må barnet gerne sove videre på maven".
Sandsynligheden for vuggedød er meget lille med den alder din dreng har nu og som udgangspunkt vil jeg gå ud fra at han sagtens kan trille rundt, løfte hovedet fra madrassen osv. og naturligt skifte stilling under søvn, som han har behov for. Men, der er jo ingen garantier og så længe du ikke har set ham trille fra mave til ryg og er i tvivl om, hvorvidt han kan det, så synes jeg det er fint at du hjælper ham med at komme om på ryggen, når han sover.
Det er helt naturligt at han lige nu ligger meget uroligt om natten. Det handler både om at han drømmer ekstra meget, alt hvad han oplever om dagen skal bearbejdes i drømme og han kan derfor sagtens småklynke, ligge og virrer med hovedet, slå ud med armene osv. under søvnen. Han bruger også sig selv mere og mere motorisk og får sig naturligt lagt i nogle stillinger som han ikke helt kan komme væk fra. Han får sparket dynen af sig osv. og har naturligt brug for din hjælp til stillingskift og hjælp til at få dynen på sig igen, så han igen kommer videre i søvnen.
Mæthed skabes hele dagen igennem og det lyder faktisk lidt som om at din dreng ikke drikker helt nok om dagen. Det er rigtig fint at du sørger for at holde mængden af skemad på et niveau, hvor han også vil have plads i maven til mælken, netop for at sikre ham væske nok, så han ikke behøver søge det om natten. Det er her en rigtig god idé at give ham skemad, når han vågner af en lur og så tilbyde ham mælk inden han skal sove næste lur, på den måde går der naturligt ofte måske 1.5 time imellem det ene og det andet og derved vil han naturligt også have plads i maven til begge ting.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Tilbydes øllebrød og hver anden dag grøntsagsmos og stille og roligt begyndes med kød eller fisk i grøntsagsmosen. Du kan lave mos selv eller du kan købe mos fra glas eller frost, ...
... hvis du synes det fungerer bedre. Vand af kop og suppleres også gerne med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop og ammes også stadig her
Powernapper evt. eller også springes den nogle dage over
Aften 18: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk. Hvis du har lavet kartoffelmos til ham, så er det måske derfor han ikke er så glad for grøntsagsmos. Nogle børn får kvalme af kartoffelmosen i starten - så prøv i stedet med andre former for grøntsager og igen - lav mosen selv eller prøv med mos fra glas, så I kommer igang og han lærer at spise det :) Vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, prøv at amme ham fra begge bryster så han fyldes godt op eller suppler ham med en flaske. Det kaldes også for et drømmemåltid. Herefter skal han så lærer at sove uden mælk til næste morgen tidlig kl ca. 05 ..
At sove igennem, når man er 6 måneder gammel betyder at man kan sove 5-6 timer uden at få mælk, mere kan du ikke forlange og det er som sagt vigtigt at han fyldes op med både mad og mælk/væske hele dagen igennem, hvis han skal kunne undvære det midt nat :)
Hvis han afviser brystet meget i løbet af dagen, så kan det være en god idé at du forsøger med en flaske imens han ligger i sin barnevogn. Det kan også være en god idé at du lægger dig og ammer ham i soveværelset f.eks. inden hans middagslur så han får lov til at fylde sig rigtig godt op på denne måde.
Det er korrekt at børn der ligger meget i "bananform" kan have problemer med nakke, skuldre osv. Så hvis din dreng gør dette, så få jeres læge til lige at tjekke ham igennem.
Det er ikke korrekt at grøden kan erstatte hans behov for brystet. Han har stadig rigtig meget brug for mælk. Han vejer næsten 8 kg og vil have brug for at få godt en liter mælk dagligt og derudover den vand han kan drikke af en kop. Og så skal han have skemad derudover.
Det kan være en fordel at give ham jern om formiddagen, sammen med lidt frugt og du kan forsøge om ikke dette gør en forskel hos jer. Han skal have jern hver dag, da han som udgangspunkt ammes. Hvis du oplever at han får ondt i maven af Glycifer, så må du købe en anden type jern. Det kan være smagsneutrale jerndråber eller du kan købe babyfer, der drysses på frugtmosen og gives med en ske.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Køkkenhygiejne
Når man laver mad til småbørn er god køkkenhygiejne særligt vigtig. Små børns forsvar overfor bakterier er mindre end voksnes, og derfor får børn lettere ondt i maven eller får en maveinfektion.
- Undgå at sprede bakterier mellem madvarer. Hold f.eks. rå grøntsager adskilt fra råt kød, så der ikke kommer jordbakterier på kødet, og så der ikke kommer bakterier fra kødet på grøntsagerne.
- Hold også rå madvarer adskilt fra mad, der er klar til at blive spist. Det...
Mekonium - den første afføring
Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.
Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.