Brev:
Lære at tage sutten om natten og døgnrytme
Hej Helen.
Tak for dine svar på mine spørgsmål tidligere, de har hjulpet mig godt.
Nu er min pige 6 måneder, hun er 8 kg tung og 70 cm lang - triller fra ryg til mave, og vil meget gerne sidde selv (kniber dog med balancen).
Jeg synes det er svært at få nok mad og mælk i hende i løbet af dagen - hvorfor hun spiser en del hos mig om natten (har været hver 2. time men nu prøver vi at holde det nede til hver 3. time). Når hun har fået skemad går der lang tid før hun er villig til at die hos mig, og ofte kan hun ikke "nå" begge ting på en vågenperiode (der er 2-3 timer) - og dette til trods for at hun ikke tager mere end max 1/2 dL mad ad gangen.
Hun har den sidste uge undertiden kunnet nøjes med 2 lure dagligt hvilket så gør hun går tidligt i seng. Hun har typisk ikke så meget appetit om morgenen hvilket gør at hun først kommer i gang med at spise ordentligt efter formiddagsluren - hvor hun så er så sulten at hun ofte ammes istedet for at få skemad - og så kommer ind i en rytme hvor hun ammes efter, eller midt i, en lur fremfor før.
Efter at have haft svært ved skemaden igennem en måneds tid har hun nu nemmere ved det - spiser dog ikke mere end 1/2 dl af gangen. Hun er vild med alt hun kan gumle på selv, men når hun får bidt et stykke af fx melon eller agurk spytter hun det ud - klumper er ikke et hit hos hende. Hun er faktisk rigtig god til at drikke af kop. Desværre er hun blevet forstoppet efter at være kommet i gang med skemaden - og jeg er i gang med laktulose, svesker/abrikoser og grøntsagsmos fremfor grød.
Hendes dagsrytme er nogenlunde således:
Vågner kl. 6, vil ofte ikke die her - tilbydes morgenmad (grød og/eller frugtmos) ved 7-tiden som hun kun tager 1-2 skefulde af.
Lur kl. 8 (kan undertiden trækkes til 8.30) i ca 1,5 time. Ammes forinden - spiser ikke meget. Vil derimod gerne ammes når hun vågner 9.30.
Frokost ...
... omkring kl. 11 - grøntsagsmos og frugt/agurk i hånden, går OK.
Lur 12.30 i ca 2 timer, ammes forinden - og hvis hun ikke vil tage noget så efter 45 minutters søvn hvor hun konsekvent altid vågner og skal hjælpes videre i søvnen.
Vågner ved 15-tiden, får ofte en ammetår og da hun først igen vil sove efter 3 timer ender det efterhånden med at hun puttes for natten ved 18-18.30 tiden. Hun får grøntsagsmos ved 16.30-tiden og ammes kl. 18 (eller 45 minutter inde i nattesøvnen, hvor hun jo vågner).
Vil ammes kl. 21/22, 01 og 03/04 samt undertiden kl 05. Vi prøver at holde cirka 3 timer imellem, så når hun vågner før lulles hun videre i søvnen med sutten.
Hun spiser således ved brystet (og næsten altid begge sider) 6-7 gange i døgnet, og tilbydes nu 3 måltider hvor hun kun spiser godt ved 1-2 af dem og da max 1/2 dL.
Måske har jeg svært ved at vænne mig til hun nu er ældre og spiser sjældnere - og amningen kl. 21/22 er jo ikke et stort problem da jeg endnu ikke er gået i seng der. Når hun ikke vil die om formiddagen, ender jeg med at forsøge at lægge hende til en masse gange og det skaber frustration hos både mig og hende. Skal jeg nøjes med amning om morgenen for at få gang i hendes væskeindtag tidligere på dagen?
Et lille tillægsspørgsmål: Hun vågner konsekvent efter 45 minutters søvn og skal have sutten, men sover oftest videre uden problemer. Når hun lægges til natten vågner hun efter 45 minutter, 1,5 time og også undertiden efter 2 timer og 15 minutter - og igennem natten skal hun ofte have sutten ind imellem amningerne. Hvornår vil hendes søvnrytme ændre sig (blive mere "voksen"? Og hvordan, hvis om muligt, kan vi vænne hende fra at skulle have sutten når hun kommer op i den overfladiske søvn?
Håber du kan hjælpe med at få styr på dagsrytmen og har et godt råd angående søvn/sut, på forhånd tak for hjælpen.
Med venlig hilsen
Julie
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.