Svar: Mælk og søvn - 11 mdr.
Kære usikre
Hvor er det flot at I er gået fra alle de natlige amninger og ned til kun at amme 3 gange - det er rigtig fint og bestemt et skridt i den rigtige retning :)
Nogle børn bliver meget forvirrede og derfor meget kede af det, hvis man tillader amning inden putning men ikke ellers. De forstår ikke, hvorfor de må ammes der og kender jo naturligt ikke klokken og hvorfor de ikke må ammes på andre tidspunkter. Andre børn vil trives fint med at amningen er en del af putteritualet og denne amning kan i nogle familier bibeholdes rigtig længe og barnet lærer at sove fint uden brystet i øvrigt. Hvordan det vil være hos jer, må tiden vise.
Du må prøve at vurdere, hvilken amning du skønner hun bedst kan undvære - den sen aften eller den tidlig morgen? Og så starte med at trappe denne ud. Det gør du ved at afkorte den mere og mere, så hun tilbydes brystet, men så du lirker brystet ud af munden på hende igen og igen. Samtidig med at du gør dette, så skal du indføre et nyt ritual, hvis hun ligger ved siden af dig i sengen, så kan du stadig give hende nærhed, fysisk kontakt osv. Du kan lægge din hånd på hendes hofte og vugge hende lidt imens hun ligger ved siden af dig, du kan holde hende i hånden osv. Så du stille og roligt på sigt kan nøjes med at kærtegne, give nærhed, holde i hånd osv og ikke behøver give hende brystet.
Far kan også tage over om natte, da han jo kan give samme tryghed og nærhed som du kan. Nogle gange er det derfor en løsning at mor flytter ud af soveværelset og far og lillepigen sover sammen. Hun kan putte sig ind til ham, tumle rundt på ham osv. og han er der, giver hende tryghed, nærhed. Hun kan blive tilbudt lidt vand, hvis hun er tørstig, men ammes bliver hun ikke.
Måske synes du det vil være lettest at fjerne den tidlige morgenamning først (eller natteamningen), fordi du føler at det giver dig lidt ro at vide, at hun har fået mælk sen aften, så hun behøver ikke mælken om morgenen. Og du kan efter den sen aftenamning overlade nætterne til far.
Måske synes du at det vil være lettere at fjerne den sene aftenamning først, fordi hun ikke spiser så meget der, men til gengæld så hjælper amningen om morgenen til at hun og også du/I får sovet lidt længere og får startet dagen på en god måde.
Når amning nummer to skal fjernes, så gør du det samme. Forsøger at erstatte med noget ...
... andet end brystet og beroliger og betrygger, evt lader far tage over.
Når det er tid til at fjerne aftenamningen inden putning, så vil jeres datter i stedet kunne få en godnatgrød og lidt lun mælk af en kop. Og så vil I kunne læse godnathistorie for hende eller synge en sang. Det vil være rigtig fint at I introducerer et nyt putteritual samtidig med at hun ammes og når det ritual så fungerer, så erstatter I amningen med mælk af en kop og senere vand af en kop. Så I på en måde kommer til at "glemme" amningen, og ritualet er i øvrigt som det plejer at være.
Det vil være rigtig fint at far begynder at komme lidt på banen nu og at I indfører et ritual som kan fungerer rigtig godt for far og datter sammen, fordi du naturligt med skiftende vagter ikke altid vil være hjemme og far og datter skal derfor have deres rutiner og ritualer :)
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Med hensyn til lure og hvor lange de skal være, så er det for tidligt at nøjes med kun en lur. De fleste børn er mellem 12-18 måneder før de kan nøjes med at sove en gang dagligt og netop når hun er begyndt i vuggestue, så vil hun naturligt have behov for de afbræk som lurene giver hende i løbet af dagen. Det vil være rigtig godt hvis hun kan sove 1.5 time til middag og I må gerne trille hende i barnevognen eller lægge jer sammen med hende, når hun skal sove middagslur og når I er hjemme og kan gør det, simpelthen for at holde fast i at hun skal sove og få påvirket hendes indre ur til at fornemme behov for det.
Jeg tænker at hun har brug for søvnen, men at hun lige nu har rigtig svært ved at sove fordi der sker meget nyt i hendes liv. Hun er stadig en meget lille pige og hun oplever rigtig meget af verden, får mange stimuli og indtryk hele dagen, som hun naturligt har lyst til at udforske, men som hun også har svært ved at slippe. Nogle børn bliver ekstra trætte og sover derfor ekstra meget, andre børn kan næsten virke lidt stressede og kan derfor ikke sove - men det betyder ikke at de ikke skal hjælpes til at sove.
Hendes rytme vil ændre sig i takt med at hun køres ind i institutionen og vænner sig mere og mere til det nye liv, den nye hverdag og det vil sandsynligvis også gøre at hun ikke er så træt om morgenen, som du oplever hende lige nu. Så på den måde vil tiden også ændre tingene lidt hos jer ...
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Fladt baghoved
Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter, hvordan barnet lejres. Det kan give barnet en flad eller skæv hovedfacon, - dette kaldes lejringsbetinget skævhed af kraniet.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn altid lejres på ryggen, når de skal sove, fordi dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på, at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side, hver gang det sover, da dette kan medføre, at barnet får en skæv...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!