Annonce

Annonce

Svar: Grovmotorik, madsituation, slå og skrige


1. juli 2012

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - dejligt at høre at du har fulgt med på sidelinjen og nu har fået lyst til at skrive selv :)

Marcus lyder til at være en rigtig dejlig dreng i sund og god udvikling. Han har været syg, har problemer med sin grovmotorik, men har responderet rigtig godt på den behandling og hjælp I har givet ham og det er super flot, at han rent faktisk går 20 måneder gammel.

Når man taler om grovmotorik, så handler det om at barnet skal kunne koordinere sin krops bevægelser og skal kunne udføre bevægelser, der er afhængige af de store muskelgrupper. Det handler også om at være så mobil, at man kan bevæge sig fra et sted til et andet - trille, kravle, gå, løbe osv. Der skal være et samspil mellem barnet og de bevægelser barnet har og laver, og de omgivelser barnet er i.

Det betyder at barnet også skal være i stand til at bedømme afstand, retninger, hastigheder osv. f.eks. når barnet skal gå rundt imellem møbler eller skal prøve at gribe eller kaste en bold. Ligesom barnet skal fornemme forskel på at gå i ujævnt terræn eller på mere lige vej.

Et barn med hypotoni vil naturligt have sværere ved disse ting og barnets udholdenhed vil være lille - han bliver hurtigere træt. Det er naturligvis vigtigt at de i vuggestuen er opmærksom på at det ikke nødvendigvis er fordi han ikke har lyst til at være sammen med de andre, at han måske trækker sig, men at det handler mere om at han ikke altid helt har kræfter til deres tempo ... Man siger at børn med hypotoni skal bruge mindst dobbelt så mange kræfter på en bevægelse end andre børn skal.

Du skriver at han finmotorisk og kognitivt er helt med. Det er rigtig dejligt. Det lyder også rigtig fint hvis han kan gå 300-400 meter og derefter bliver træt. Det betyder jo rent faktisk at han bruger kræfter, som går han det dobbelte .. Hvor langt børn kan gå handler også meget om, hvor meget de er vant til det. Nogle børn går rigtig meget og andre børn køres til stort set alt og kan derfor ikke gå. De fleste 2 årige, vil sandsynligvis godt kunne gå et par km. hvis de er vant til at gå. Det er et forsigtigt skøn herfra :)

Jeg tør desværre ikke svare på om han vokser fra sin hypotoni, det afhænger nok meget af hvad årsagen er ...

Med hensyn til spisesituationen, som lige nu er lidt svær for jer, så er der især en ting som springer mig i øjnene og det er at du skriver "jeg spørger om han vil have mad. Han giver udtryk for at det vil han godt og jeg sætter ham i stolen". Jeg vil foreslå at du nu giver ham en åben stol - altså en stol uden bøjle, og sætter fodstøtten ned, så han selv kan kravle op i stolen. Det at det er ham selv, der på egen vilje kan kravle op og sætte sig ved bordet, tænker jeg vil kunne hjælpe jer.

I stedet for at spørge om han vil spise, så gør opmærksom på at det er spisetid "kom Marcus, vi skal spise nu" og lad ham så selv komme og være parat. Det er generelt en rigtig god idé ikke at stille for mange spørgsmål, ligesom det er en god idé at lade ham få fornemmelsen af at det er ham, der styrer måltidet :)

Prøv at tilbyde en tallerken med lidt forskelligt, uden at spørge hvad han vil have og uden at stille spørgsmål til om du skal hjælpe eller ...


Annonce

... ej. Selvom han stadig har brug for din hjælp og hurtigt bliver træt, så er det vigtigt at du giver ham muligheden for at føle sig lidt mere selvhjulpen og styrende. Så prøv at give ham lidt mere madro. Prøv også i løbet af dagen at lade ham selv sidde ved bordet, imens du laver noget andet. Du kan stille en tallerken klar foran hans stol, kalde på ham og fortælle at der er mad, lade ham sætte sig selv op på stolen og lade ham gå igang med at spise, imens du f.eks. tømmer opvaskemaskine, lægger tøj sammen eller lignende. Så du er der, men laver noget andet imens han spiser.

Når han skal i vuggestue, kan det nogle gange være en idé at lade ham få morgenmaden der i stedet for derhjemme ... :)

Med hensyn til at slå, så handler dette sandsynligvis om at han stadig ikke helt har ord nok til at beskrive sine følelser. Selvom han er rigtig god til at bruge babytegn, så kan han ikke sige at han føler sig uretfærdigt behandlet eller lignende.

Det er ofte vrede, der løber af med barnet og netop det at føle sig uretfærdigt behandlet - f.eks. når han får nej, så går han hen og slår sin bror. Det kan være en akut opstået vrede eller frustration, men det kan også være sparet sammen over længere tid.

Børn kan også slå i forsvar. Hvis jeres dreng i en bestemt situation føler sig presset og er bange, så vil mange børn slå for at komme væk.

Børn kan også finde på at slå, hvis de lærer at det er sådan man gør. Det kan være større børn som bruger denne metode, for at få deres vilje. Eller forældre der slår barnet over fingrene for at lære barnet ,at der er ting det ikke må røre ved, hvilket i øvrigt er forbudt! :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Nogle gange kan barnets reaktion blive forstærket, fordi man skælder for meget ud, når barnet forløber sig og derved kommer barnet til at blive holdt i rollen som "den der slår" ...

Nogle børn slår fordi der ikke lyttes til dem. Det kan være en reaktion på at ville have opmærksomhed, at ville ses ...

Det er vigtigt at finde ud af i hvad situationer det sker og så skal du prøve at gribe ind før det sker. Jo mere du kan aflede din dreng og få ham stoppet, jo bedre er det. Hvis han først forløber sig, så er det sværere at få ham væk fra det. Det handler meget om at finde en ny måde at reagere på, så det ikke kun er et spørgsmål om at skælde ham ud og få ham stoppet men også vise ham, hvordan han kan reagere eller hvad han kan gøre i stedet. Så han får redskaber til at løse de situationer, som er svære for ham.

Hvis det så sker alligevel, så er det vigtigt at anerkede både Marcus og den det går ud over. Man kan f.eks. sige til Marcus "Du må ikke slå storebror, det gør ondt" - storebror kan måske sige det selv - så Marcus ser og hører, hvad det er han gør. Ligesom I også skal anerkende den følelse Marcus har "du blev vred, fordi mor sagde nej, det er også dumt". Og I nogle situationer skal I også forklare at det storebror måske gør, som udløser at Marcus slå også kan være forkert "Du tog bilen fra Marcus, så bliver Marcus sur og slår dig" - så begge børn lærer noget af situationen og Marcus stadig føler sig forstået og mødt.

Jeg håber du kan bruge lidt af mine tanker videre, fortsat held og lykke :)

Også rigtig god sommer til jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.

Meget træt 3-årig og reaktion

Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...

Læs hele brevet og Helens svar


15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Flytning med baby

Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Baby zoner ud

Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.

Tumle med baby

Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil lige sige mange tak for dit gode og præcise svar på mit spørgsmål om "Afbrudt søvn efter dagplejestart". Jeg fik lige præcis den vejledning, jeg manglede. Så tusind tak og fortsat god dag.

Kærlig hilsen
Victors stolte mor.


Annonce