Svar: Klæder sig ud som pige
Kære Eva
Tak for dit brev og din åbenhed og ærlighed. Jeg tror som du, at der er andre forældre der oplever det sammen, men at det er et stort tabu og derfor er det rigtig godt at du skriver og fortæller din historie :)
Børn skal naturligt som en del af deres udvikling lege forskellige roller og her også lege det modsatte køn. Børn er nødt til at lege med hvad det vil sige at være det modsatte køn, ligesom de også skal lege deres eget køn. Det er gennem legen at børnene får kønsidentitet og derfor er det naturligt at børn leger med "kønsroller".
Og det er rigtig dejligt at I er så åbne i jeres familie og lader jeres dreng lege de lege han leger. Det lyder umiddelbart som om at I gør det rigtig godt, anerkender ham og er meget omsorgsfulde og åbne i jeres tilgang til ham og hans behov for at lege.
Jeg tror bestemt ikke man kan sige noget om hvorvidt han bliver homoseksuel eller ej, men jeg kan godt forstå du har tanken. Men er det ikke lige meget? Det er jo stadig jeres dreng og I vil naturligt stadig elske ham ligeså højt. Det allervigtigste er at I altid er der for ham og han kan komme til jer, uanset hvad og jeg synes det er så dejligt at I netop ikke er fordomsfulde, men giver ham plads.
Jeg tror jeres dreng på mange måder er et meget rummeligt menneske og det er rigtig vigtigt at anerkende dette. Og et eller andet sted er der jo ikke noget at sige til at han kan blive ligeså fascineret af strutskørt, pailletter og glimmer som piger i den alder er. Mange børn, mange drenge, vil naturligt i børnehavealderen have en interesse for piger og den verden og det er okay. Nogle klæder sig ud som pige, nogle vil have langt hår, andre går med neglelak, hårspænder og hårbøjler.
Nogle drenge oplever at blive drillet i børnehaven, hvor andre får lov til at være som de er og I skal naturligvis være opmærksomme på hvordan der generelt reageres på ham og hvad meldinger I får fra børnehaven. Det lyder dog som om at jeres dreng selv godt fornemmer, hvor og hvornår det er okay at "lege pigelege". ...
... Du fortæller at han gør det hjemme, men aldrig når I er ude og du fortæller også at han leger "drengelege", hvor han slås og leger mere vildt, har drenge legetøj osv.
I skal naturligvis vurdere hvor jeres grænser går og hvad I synes er okay. Du må godt med den alder han har stille lidt krav, hvis du synes det er nødvendigt, f.eks. omkring hvorvidt han går nøgen rundt. Hvis du synes det er upassende at han går rundt med bar numse, så må du godt sige til ham at han nu er så stor, at han skal tage et par underbukser eller badebukser på. Det er helt okay at have nogle regler, som han skal agere indenfor. På samme måde hvis du oplever at han rører sig i skridtet, får rejsning eller lignende, så må du gerne forklare ham at det er helt okay, men at det er noget man gør, når man er sig selv og ikke ved bordet eller når man er sammen med andre.
Jeg tænker også at det måske vil hjælpe dig at tale med en børnepsykolog. Ikke fordi jeg tænker at der er noget galt i det jeres søn gør, men mere fordi en psykolog er uddannet i at gennemskue de forskellige mekanismer og måske kan give jer en forklaring på hvad det handler om, ligesom du også vil kunne få lidt redskaber til hvordan du / I støtter jeres dreng bedst.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Der er i alle kommuner en PPR afdeling, hvor man kan kontakte en børnepsykolog.
Og så tænker jeg også at du med den alder han har, godt kan prøve at tale med ham om, hvorfor han gør det. Hvad betyder det f.eks. for ham at have din badedragt. Ligesom du også kan prøve at spørge lidt ind til, hvad det giver ham at klæde sig ud, om han oplever at de andre drenge og piger også gør det - og hvorfor / hvorfor mon ikke det .. Du fortæller jo at han havde en idé om at far ville grine af ham - hvad handler det om .. Hvis du kan prøve at få ham til at sætte lidt ord på, hvad det er han leger og hvorfor, så vil det måske også give dig lidt mere viden om, hvad det er han søger og hvad det hele betyder, og måske vil det også give dig lidt ro :)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
21. august 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej igen Helen Og som altid tak for dine meget grundige svar! Hvor er det...
Viden om børn:
Erstatning - modermælk
Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.
Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.