Svar: Lære at falde i søvn selv - 6 mdr.
Kære Gunver
Tak for dit brev :)
Det er vigtigt for mig at sige, at når jeres dreng er født 14 uger før tid, så er det helt naturligt at han har brug for ekstra hjælp til at sove, bruge for ekstra meget nærhed og har behov for at I hjælper ham med at koble fra, så han kan overgive sig til søvnen. Og det er meget vigtigt at I lytter til dette og ikke forsøger at presse igennem, at han skal kunne sove for sig selv for enhver pris.
Når det er sagt, så er det naturligvis også helt okay at I vil arbejde på at han begynder at kunne sove uden at være i jeres favn på en "hoppebold" og at han stille og roligt lærer at sove mere for sig selv og stille og roligt også lærer at sove uden at være i bevægelse.
Det er realistisk at arbejde på at han kan lære at sove i sin seng, men det er ikke realistisk, at I skal kunne putte ham og gå fra ham og han så skal kunne falde i søvn alene og uden gråd. Og det er rigtig vigtigt at I prioriterer at give ham den nærhed han har behov for, når han skal sove. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går. Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Det er et helt reelt behov for at mærke jer og være jer nær.
Der er to ting i den måde han falder i søvn på nu:
- Det ene er at han føler sig omsluttet af jeres arme, ligger tæt på jeres krop, mærker jeres nærhed, vejrtrækning, varme osv.
- Det andet er at han er i bevægelse. I vugger ham, hopper med ham og luller ham på den måde i søvn.
I skal derfor forsøge at finde en erstatning for disse ting og det betyder at I stedet for at være i jeres favn, så skal I give ham fornemmelsen af at være omsluttet på en anden måde. Det kan f.eks. være ved at putte ham i en sovepose - en voksipose, duni-duo, sleebee, drømmepose osv. De fås i mange kvaliteter og farver.
Fornemmelsen af at I er der, jeres tøj ved ansigtet osv. kan skabes ved at putte ham med en klud der dufter af jer og jeres nærhed, varme osv. kan være der stadig, fordi I er der for ham, men kan også nogle gange med held erstattes af hverdagslyde, hjertelyde osv. som man f.eks. kan downloade eller få som app.
Bevægelse er han vant til og bevægelse kan skabes ved at putte ham i barnevognen og trille ham en tur, når han skal sove. På den måde lærer han at sove uden at være i favn og er så stadig i bevægelse, og stille og roligt kan vognen så bevæges mindre og mindre og bevægelse trappes ud. Det er ofte en god idé at tage et skridt af gangen, så han først lærer at sove uden at være i favn og derefter lærer at sove med mindre bevægelse.
Bevægelse kan også skabes ved at putte ham i en slyngevugge eller lignende, hvor han ligger i en lille hule og vugges, det kan skabes ved at I monterer brio-bedrockers på hans tremmeseng, så I kan bevæge ham lidt imens han ligger der. Det kan også skabes ved at I med jeres hænder beroliger og luller ham til ro i sengen, hvor han ligger. Vipper han stille og roligt frem og tilbage med jeres hænder, nærhed.
Det er en god idé at forsøge at arbejde på en fast plan i løbet af dagen, fordi dagens rytme naturligt også spiller ind på nattens rytme. Derudover har det betydning for hans indre ur og fornemmelsen for at ...
... have behov for at skulle sove. Det er vigtigt at han føler sig parat til at sove, når han puttes - at tidspunktet passer - og det er ofte lettere at ramme det rigtige tidspunkt, hvis dagene kører nogenlunde stabilt. Det vil sige hvis han starter dagen til samme tid hver dag, spiser på samme tidspunkter, sover lure på faste tidspunkter osv.
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Tilbydes frugtmos, frisk frugt i hånden og får ofte også flaske her
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Powernappen springes evt. over
Aften 18: Grøntagsmos med kød eller fisk, suppleres med agurk, ristede rugbrødsbjælker, eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20. tidspunktet afhænger meget af om han sover 2 eller 3 lure dagligt og hvor sent den sidste lur ligger
Sen aften 23-24: Flaske og begynder herefter at kunne sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig.
At sove igennem betyder at han kan sove 5-6 timer uden at få mælk - det kan være fra midnat og til næste morgen tidlig, eller det kan være fra kl 20 til 02, hvor han så får flaske og sover videre til 05/06. Det er helt fint.
Mælken er stadig vigtig og indgår som en fast del af hans putteritual. Stille og roligt skal han lærer at sove uden mælk og i første omgang sker dette om formiddagen. Det betyder at formiddagsflasken forsvinder og erstattes af et lidt større mellemmåltid og han puttes uden sin flaske der. Og så er det på samme måde vigtigt at han lærer at falde i søvn uden flasken i munden.
Det betyder at han skal puttes når han er døsig. Altså ikke vågen, men lige der hvor han næsten sover, men ikke sover helt. Han skal lige misse med øjnene, registrere hvor han bliver lagt og fornemme at han ligger i sin seng, smiler til dig og triller om på siden og falder helt i søvn. Det kan nogle gange være en god idé at give ham flasken i sengen, så han ikke oplever det skift der er mellem favn og seng, som gør ham utryg, men så han får lov til at blive liggende. Det kan derfor være en god idé at I f.eks. skifter ham og putter ham og så giver ham flasken der hvor I ønsker han skal sove - i sengen eller i barnevognen. Ligger han f.eks. i en voksipose, så kan I også vælge at give ham flasken i den, så han skiftes, puttes i soveposen og derefter får flaske og så flyttes - posen holder så sammen om ham og gør ham rolig.
Det er vigtigt at I eleverer hans hovedgærde så han ikke ligger helt fladt, når I vil give ham flasken liggende. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et håndklæde eller lignende ind under madrassen.
Så det handler meget mere om at I putter ham til fast tidspunkt og til det rigtige tidspunkt, hvor han tydeligt er parat til at sove og derfor kan overgive sig til søvnen med "håndpålæggelse", mælk og ro - end at I lægger ham i seng, går fra ham, lader ham græde osv. Og det handler meget om at få lært ham at sove uden at være i favn først og derefter prøve at lære ham at sove uden at være helt så meget i bevægelse, så I tager det stille og roligt og et skidt af gangen, som han nu viser sig parat til.
Læg også min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor I kan læse meget mere uddybende om det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.