Svar: Sove i sin egen seng - 12 mdr.
Kære Susanne
Tak for dit brev og velkommen til :)
Din dreng har det der hedder et søvnassociationsproblem og hos jer handler det om at han er afhængig af dit bryst og af at ligge tæt ved dig, for at kunne falde i søvn og for at kunne komme igennem søvnens forskellige stadier om natten.
Det er helt naturligt at børn i de første måneder falder i søvn ved brystet og i favn, det er tryg og minder om tiden i livmoderen. Stille og roligt skal barnet dog lære at sove uden denne afhænghed og i takt med at skemaden fylder mere og mere, skrues amningen tilsvarende ned. Samtidig indføres nye ritualer for putning - først om dagen og senere om aftenen.
Som det er hos jer lige nu, så sover din dreng uden brystet om natten og han er således i stand til dette. Derfor er det en god idé at du nu holder fast i at han rent faktisk godt kan og de ritualer han har om dagen skal nu overføres til aften og nat.
Du bør ikke amme ham mere end to gange i døgnet - netop to gange vil være rigtig fint for jer begge lige nu og stille og roligt trapper du så ned til kun at amme en gang, - inden du putter ham om aftenen.
Du bør ikke give ham sut eller flaske med den alder han har, han kan sagtens lære at sove uden dette og det vil kun give nye vaner, som vil være svære at komme fra. Hvis han vågner om natten og søger dig, må du trøste og berolige ham, give ham nærhed osv. og er han tørstig kan han få lidt at drikke, men ikke længere bryst om natten.
Det er vigtigt at han får både mad og væske nok hele dagen igennem og en dagsplan ser således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand eller letmælk af kop
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, eller varm mad. Der bør være kød, fisk, grøntsager, kartofler, ris, pasta osv. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop letmælk og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og moset mad, udgangspunktet er det I andre spiser. Vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Godnatgrød - det kan være havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød, vand af kop.
Ammes og puttes ca kl 20
Sen aften eller en gang om natten: Ammes x 1 - men denne amning bør stille og roligt også helt forsvinde.
Som du kan se indgår der rigtig mange måltider hele dagen igennem og det er vigtigt at du sørger for at få fyldt din dreng godt op, så han ikke søger brystet fordi han er sulten eller tørstig.
Derudover så er det meget vigtigt at du arbejder på at han om aftenen ikke længere falder i søvn med dit bryst i munden. Du må gerne lave en overgang, hvor han stadig sover i din seng og falder i søvn hos dig, - men uden brystet i munden. Han skal stille og roligt mere og mere på afstand af dig og når han kan sove uden brystet, så er næste skridt at putte ham i egen seng. Du kan med fordel tage tremmerne af hans seng og koble hans seng til din - på den måde kan I stadig ligge ved siden af hinanden, men også på afstand. Du kan berolige ham med en hånd, men han ...
... lærer samtidig at sove i egen seng. Når han kan dette, så kan han få tremmerne på og flytte på eget værelse.
Det lyder for mig som om at du er nødt til at tage små skridt af gangen, men samtidig skal du også holde fast i at det er bedst for ham ikke længere at sove med brystet i munden hele natten. Han får rigtig meget mælk fra dig på denne måde og det er dejligt og hyggeligt, men det er ikke bedst for ham - for mælken lægger sig omkring hans tænder og giver grobund for huller, du risikerer at han indtager så meget mælk at det påvirker hans trivsel og ikke sikrer ham nok næring og det er også vigtigt for ham at sove igennem om natten og ikke få afbrudt søvnen hele tiden, fordi han skal søge dig .. han har ligeså meget brug for at sove sammenhængende, som du selv har :)
Og nej, det sker ikke uden protester og gråd. Det er helt naturligt at han vil blive ked af det, når du pludselig fjerner amningerne / brystet fra ham, som er det han kender bedst og altid har fået. Det er en god idé at trappe gradvist ud og sætte noget andet i stedet stille og roligt, men det er ikke sket hos jer og derfor er der naturligt flere amninger, som skal væk på en gang nu og det er hårdt. Han forstår det jo ikke og kan ikke finde ud af hvorfor han nogle gange må få brystet og andre gange ikke må. Derfor vælger nogen også at stoppe amningen helt, for ikke at forvirre barnet, men som du beskriver det, så tænker jeg at nedtrapning må kunne lykkes.
Når han græder, så må du være der for ham, trøste og berolige. Du kan også lade far tage over, da han ikke dufter af mælk og derfor ikke forvirrer på samme måde som du gør. I kan vælge at lade far og søn sove sammen i soveværelset i 3 nætter og lade far tage nætterne og at du så sover et andet sted. Når jeg skriver 3 nætter, så er det fordi man ofte vil fornemme en ændring efter netop 3 nætter. Ikke at han vil acceptere at undvære brystet helt efter dette, men I vil kunne fornemme at han kommer lettere videre i søvnen uden brystet.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det vil være en god idé at give ham en putteklud som han kan sove med. En slags substitut for mor og for mors bryst. De fleste børn er mellem 12-18 måneder, når de tager en sådan til sig. På sigt vil det også være en rigtig god idé at hele putteritualet bliver lavet om, så han får bad, godnatgrød, tilbydes lidt lun mælk, får børstet tænder og derefter puttes med godnathistorie og sang, kærtegn osv. og således sover uden at blive ammet og kan puttes af både mor og far. Men I er nødt til at starte med at få skruet amningerne om natten ned, få dem fjernet og så lære ham at sove uden at han falder i søvn med brystet. Det er første skridt.
Du skriver at du har min bog om børn og søvn - tak :) Læs kapitel 6 om børn der skal lære at sove uden bryst om natten og læs kapitel 7 om udvikling og gråd, når barnet skal sove og læs kap. 15 om søvnassociationer. Så er du hjulpet videre på vej også selvom aldersangivelserne ikke passer hos jer, så er principperne stadig de samme :)
Jeg håber at jeg har fået givet dig et kærligt skub til at komme videre. Der er kun dig til at tage beslutningen om at det er nu, din dreng fravælger ikke brystet, så skal der ske en ændring, er du nødt til at vælge at det er sådan nu ... :)
Rigtig meget held og lykke! :) Rigtig god sommer.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Tidlig født
Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.
Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.
Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.
Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.