Svar: Ændret søvn og madrytme
Kære Louise
Tak for dit brev og velkommen til :) Det er godt du skriver :)
Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med din datter lige nu og det er højst sandsynligt det du mærker. Jeg kan naturligvis ikke udelukke at hun kan være ved at blive syg eller andet lignende også spiller ind, men det lyder som det udviklingsspring og de ændringer, som rigtig mange mærker i 3-4 måneders alderen.
Netop i 3-4 måneders alderen ændre børn ofte både spise og sovevaner og det kan være meget frustrerende, for ofte har man netop haft en periode, hvor det gik godt, hvor der var mere struktur på dagen og hvor barnet sov længere lure og nu er det pludselig vendt op og ned på det hele.
Med den alder jeres datter har nu, vil det ofte være sådan at hun begynder at "slatspise" lidt i løbet af dagen. Når du ammer, så har hun svært ved at koncentrere sig om det, hun slipper, tager fat, afviser, smiler til dig, pludrer, tager fat igen, dier og slipper igen. Kommer far eller storebror, så er de pludselig langt sjovere at kikke på og kikke efter, end det er at spise og derfor lader hun sig nøjes med lidt.
Hun er ekstra opmærksom på verden, fornemmer mere og mere tydeligt rummet hun er i, hun fornemmer tydeligt om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmed og derfor reagerer hun naturligt på at I lige nu er på campingtur. Omgivelserne, duftene osv. er anderledes og det registrerer hun og interesserer hun sig for, samtidig med at hun naturligt også får rigtig mange nye stimuli og derfor kan have svært ved at slappe af og koble fra, når hun f.eks. skal sove. Derfor kommer rytmen med at hun både slatspiser og slatsover lidt hele dagen igennem.
Det vil være rigtig godt at du forsøger at skabe en nogenlunde fast rytme for dagen, hvor hun får spist et godt måltid, bliver fyldt rigtig godt ...
... op, har nogle gode aktive vågenperioder, tumles med, pludres med, stimuleres både motorisk og mentalt, hvorefter du så tilbyder mælk igen og derefter putter hende.
Det kan i denne alder være en god idé at amme eller give flaske to gange mellem hver lur, så hun får lidt mælk når hun vågner og tilbydes bryst igen inden hun skal sove næste lur. Det vil for det første øge din mælkemængde og gøre at hun på kortere tid får mere mælk og samtidig sikrer det at hun får mere mælk, som du jo er opmærksom på at hun skal have :) Denne rytme vil også være rigtig god i takt med at hun begynder med skemad, fordi hun så kan få lidt skemad, når hun vågner og så stadig få mælk inden hun skal sove. Det er helt naturligt at mælk indgår som en del af putteritualet.
Det vil være en rigtig god idé at arbejde på at hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Længden af lurene kan sagtens være forskelligt fordelt hen over dagen, det må du prøve at passe ind, som det passer bedst. Det kan være fint nogle dage at kikke lidt på klokken og vurdere om hun skal sove eller måske skal aktiveres lidt mere, så hendes vågne perioder bliver mere aktive perioder, fordi hun så også vil kunne sove lidt længere og bedre bagefter. Hun er ikke længere et spædbarn, men er nu en aktiv lille baby og det er vigtigt at I hjælper hende med at bruge sig selv både motorisk og mentalt i løbet af dagen, så hun på alle punkter føler sig træt og parat til at sove når hun så puttes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du kan læse om de ændringer I oplever lige nu, både i min bog "Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og søvn".
Jeg håber at ovenstående giver lidt idé om, hvad der måske sker hos jer og at du samtidig får lidt ro med på vejen :)
Fortsat held og lykke og fortsat rigtig god sommer til jer alle fire :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...
11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!