Svar: Svigermonster

---

Kære søde du

Tak for dit brev og alle dine åbne og ærlige tanker :)

Jeg kan godt forstå at du er både frustreret og ked af det. Det lyder ikke som den bedste start og det havde både været rart og også rimeligt, hvis både din kæreste og din svigermor havde givet dig mere opbakning, med den svære start du og jeres lille dreng har haft.

Når det er sagt, så er jeg dog helt sikker på at din kæreste ikke har allieret sig med din svigermor mod dig. Han er en rigtig god far, I har været sammen i mange år og der er ingen tvivl om at I elsker hinanden.

Når man bliver mor, så er det naturligt en følsom periode i ens liv og når der er problemer med barnet, amning osv. så skal der ikke ret meget til før "tingene vælter" og du har haft en svær start. Det har din kæreste dog også og han har helt naturligt et stort ønske om at alt skal være godt. Han ønsker at du, han og jeres lille dreng skal have det så godt som muligt og i dette ligger også et ønske om eller et behov for at vide at ens forældre synes det er godt. Det betyder at din kæreste naturligt lige nu har et ønske om at han mor også synes det er en fin lille familie han har lavet. Jeg tænker at ligesom mange måske søger deres fædres anerkendelse for deres job og karriere, så søger mange deres mødres anerkendelse for at være en god forældre.

Mange er så heldige at få denne anerkendelse fra deres forældre automatisk og er man særlig heldig, så får man den betingelsesløst ... men når man ikke får anerkendelsen fra sine forældre automatisk, så er en måde at få anerkendelsen på, at "dele små hemmeligheder". Det er lidt de samme mekanismer der går igang, når man f.eks. er i en skoleklasse, hvor man "udleverer" andre for at "komme ind i varmen". Og jeg tænker at når din kæreste har vist din mor det filmklip med dig, så handler det om at han søger sin mors anerkendelse. Så handler det om at han har brug for at hans mor ser ham som en god far, ser dig som en god mor og ser den lille familie han har skabt eller er igang med at skabe ....

Jeg tænker at din kæreste er igang med en meget stor proces lige nu. Man kan sige at han står ved en skillevej og han har brug for din hjælp og støtte her. Hverken du eller han kan lave svigermor om - hun er som hun er, det ændrer sig aldrig.

Din kæreste er nødt til at komme ti en ny afklarethed omkring sin mor. Han er nødt til at gennemtænke, afprøve og finde ud af hvad det koster hendes anerkendelse og han er også nødt til at overveje om han nogensinde vil få den ...

Han har tidligere adskillet sig fra sin mor af flere omgange. Han lyder til at være det man kalder for en mønsterbryder eller et mælkebøttebarn. Han har formået at komme ud af sin sociale arv. Han har taget en uddannelse, han arbejder hårdt og han har brudt med den sociale arv han har med sig og opvækst, som han selv har haft.

Men det er først nu, hvor han er blevet far at han rigtigt skal adskille sig. Nu hvor han selv er ...

---

---

... blevet far bliver det tydeligt, hvad det er han er vokset op med og han skal have tid til at gå igennem denne proces, for det tager tid. Og du skal naturligt være der for ham - ligesom han skal være der for dig - I er nødt til at hjælpe hinanden og I er nødt til at tale om tingene jævnligt.

Du skal holde fast i at han er en rigtig god far, at du elsker ham højt og at han har valgt dig. Han vil dig og han vil jeres lille familie mere end noget andet. Det er jeg helt sikker på.

Du har naturligt stadig ret til og også krav på at blive behandlet med respekt og helt generelt må jeg sige, at når I besøger farmor, så sker det på hendes betingelser. Når hun besøger jer, så må det ske på jeres betingelser.

Jeres dreng skal ikke passes af en kvinde der ikke er i stand til at passe på sig selv. Han skal ikke passes i et hjem fyldt med røg, hash og kaos. Det er jeres ansvar og I har ret til at sige nej til dette. Hvis svigermor bliver sur, eller fornærmet, så må det være sådan. Det er ikke jeres drengs tarv at være der. I kan komme på besøg og hun kan besøge jer en gang imellem og det er rigtig godt at han ved hvem farmor er, kender sin baggrund, sin historie, men passe ham alene skal hun ikke.

---

---

---

At du føler at farmor er efter dig, bevidst kalder jeres dreng et forkert navn osv. er naturligt sårende og også provokerende. Og jeg kan godt forstå du bliver oprigtigt ked af det. Jeg tænker dog, at det handler om at I jo har skabt et fint og trygt lille hjem. Du er en rigtig god mor, din kæreste en rigtig god far og I har styr på det. I gør det godt og når farmor ser dette, så gør det ondt indeni. Det er svært for din svigermor at se dette, fordi det viser hendes egen utilstrækkelighed. Det bliver pludselig synligt for hende, hvor meget hun selv har svigtet. Og farmor retfærdiggør sig selv ved at "latterliggøre" det hun ser.

Jeg tænker altså at din svigermor, for at kunne holde sig selv ud, er nødt til at retfærdiggøre sig selv og det går ud over dig. Det er rigtig hårdt og naturlig svært for dig. Det du og din kæreste nu skal gøre er at gøre op med det - og det tager tid. Det er en proces. Stille og roligt skal I finde ud af, hvordan I gør og I vil se at det I gør er rigtigt, det er godt. I er gode forældre og det skal I holde fast i. I får ikke svigermors / farmors anerkendelse, med mindre I er forældre på samme måde, som hun har været mor - og det ønsker ingen af jer. Din kæreste er mønsterbryder og du selv opvokset på en helt anden måde.

Din kæreste skal sige til sig selv, at hvis han vil være den far, som han ønsker at være, så vil det gøre ondt på hans mor. Du skal kunne sige til dig selv, at når du gør tingene anderledes, når du stiller krav eller siger din svigermor imod, så gør det ondt på din svigermor. Og det skal I så kunne acceptere og I må sige til jer selv at "det må hun så rode med".

Jeg håber du kan bruge mine tanker videre :)

Rigtig meget held og lykke og stort knus fra mig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---