Svar: Skrig og skrål natten igennem

---

Kære Louise

Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres måde at tackle det hele på :) Jeg kan se at du har brugt rigtig mange af de råd jeg har givet andre og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, så du også får fornemmelsen af at det faktisk er helt okay og helt rigtigt at gøre som du gør - mor er ikke for blød :)

Mellemørebetændelse, smerter i ørerne og deraf opvågninger flere gange i løbet af natten kan, som du selv er inde på, sidde i kroppen i længere tid (uger til 1-2 måneder) og det betyder at man sagtens kan opleve, at selvom barnet har fået lagt dræn, er blevet behandlet og alt skulle være okay, så vågner det stadig, fordi det sidder i kroppen at søvnen skal være afbrudt ... I skal naturligvis sikre jer at han er helt rask og I kan også tale med lægen om behov for evt. smertestillende til natten i en periode, hvis I skønner at han kan have ondt ...

Alder, udviklingstrin osv. spiller også ind og mange børn vil i 18-20 måneders alderen have en periode hvor de både har svært ved at overgive sig til søvnen og hvor de også vågner med gråd og skrig om natten. Nogle gange på grund af farefornemmelse og oplevelser om dagen, der er svære at bearbejde, andre gange fordi barnet får natteskræk, som du også har læst om.

Det er vigtigt og helt rigtigt at sørge for gode og trygge sovevaner. Det er vigtigt at man ikke lader barnet græde og ikke trækker tiden ud, så det at komme i seng bliver forbundet med utryghed og ubehag. Er barnet først blive rigtig utryg ved sit værelse og ved sin seng, så tager det ekstra lang tid at få ændret putningen til noget positivt og rart. Det er derfor vigtigt at jeres dreng føler sig fuldstændig tryg ved at skulle sove og hvis løsningen på dette er at du lige nu er hos ham, når han skal sove, så skal du være det. Det kan også være at løsningen er at han falder i søvn i soveværelset i en periode og så er det sådan. Alfa omega er at han forbinder det at komme i seng og blive puttet, at skulle overgive sig til søvnen, med noget rart. Det giver god grobund for gode putterutiner senere hen.

Det fungerer nogle gange at putte barnet i egen seng og så når han vågner i løbet af natten og tydeligt ikke kan beroliges, lade ham komme ind til jer og sove videre. Og når han så sover godt, så flytte ham tilbage til egen seng igen. Det at han flyttes mere eller mindre sovende om natten kan gøre at han faktisk forbinder natten med at sove i egen seng - han falder i søvn i sin seng og vågner ...

---

---

... også i egen seng om morgenen og en periode, hvor man bruger denne løsning kan nogle gange gøre at han så vil være lettere at få til at sove videre i sin egen seng i løbet af natten og altså ikke længere behøver runde soveværelset undervejs.

Andre gange fungerer det langt bedre at have en madras på gulvet i soveværelset og lade ham sove på den i en periode. Andre vælger en stor madras på gulvet i børneværelset, så tremmesengen ikke bruges, men så mor eller far kan være på madrassen sammen med barnet, læse godnathistorie osv. og igen få gjort putningen tryg og når det så igen forbindes med noget dejligt at skulle sove, så puttes han igen i sengen med den historie osv. som han er vant til ...

Der er mange måder at gøre tingene på og I skal gøre det, som I fornemmer vil være bedst for jer og jeres dreng - det der lige nu skal til for at gøre ham mest tryg.

Du spørger hvor lang tid det tager - og det kan være fra et par uger til et par måneder. De fleste børn sover bedre i 24-30 måneders alderen og når de så bliver 2½ år gamle, så kommer der ofte en ny urolig periode ...

---

---

---

Det er helt okay at I "venter til han er ekstra træt, så det bliver en lettelse at komme i seng". Jeg ved godt at mange siger, at hvis man først har puttet barnet, så må man ikke tage barnet med tilbage i stuen, men skal holde fast i det ritual man er begyndt. Men det er jeg ikke enig i. Ingen kan sove på kommando og hvis vi voksne går i seng og ikke kan sove, så ender vi naturligt også med at stå op igen ... :)

Jeg plejer at sige at der kører et søvntog og at det handler om at spring på toget, når det holder ved perron. Togene kører ofte med 20 eller 40 minutters intervaller og hvis man ikke når det ene tog, så er det naturligt dybt frustrerende at skulle vente til næste tog kommer. Så er det bedre at gå i stuen, sætte jer med ham, som I gør og så vente på at søvntoget kommer forbi og så putte ham der, hvor han er parat til at sove. Det er ligesom det skal være. Og at søvntoget nogle gange først kommer kl 21 er okay - så er det så sådan lige nu. Så må han sove lidt længere middagslur :)

Et aftenbad, en godnatgrød, et fast ritual hvor I læser historie, putter med bamse eller lignende vil være rigtig godt. Det vil også være en god idé at tale dagen igennem, så han får bearbejdet nogle af dagens oplevelser og får tømt hovedet for tanker, så han lettere kan sove bagefter :)

Jeg håber at ovenstående giver lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---