Svar: 2,5 år og sover først kl. 22.00
Kære Anne
Tak for dit brev og velkommen til - og tillykke med at du venter dig igen :)
Ligesom vi voksne kan være A og B mennesker, så kan børn også være det. Hos børn kalder vi det lærker og ugler og det kan godt tænkes at jeres datter er en lille ugle. Det betyder at hun er en pige, der har mest energi om aftenen, det er hendes bedste tid på dagen, det er her hun er årvågen, tænker klart, leger godt osv. og derfor vil hun naturligt ikke i seng og sove om aftenen. Ofte vil morgenerne så være svære, her vil hun helst ikke vækkes, det hele vil gå langsomt, hun vil pjevse, virke ked af det og have brug for rigtig meget hjælp om morgenen, det vil være svært for hende at klare særlig meget selv, for morgenen er bare ikke hendes bedste tid på dagen ...
Hos jer lyder det faktisk om om at morgenen går meget godt og også som om at hun vågner tidligt, trods det at hun sover sent ... Så hos jer kan det også godt handle om at hun nu efter 3 måneder, har fået en vane med at det at blive puttet er noget der godt må tage halvanden time eller mere og at det hører med til putteritualet at tulle rundt og lege på sit værelse ...
Det er altid en god idé at se på hele dagens rytme og der er ikke noget hos jer, som jeg umiddelbart vil ændre på der. Det der er vigtigt er at I forsøger at holde fast i nogenlunde samme rytme dag for dag. Når børn kommer sent i seng, kan det nogle gange medføre at hele dagens rytme ændre sig, så alt sker senere og senere og dermed forskubber sig - så hold fast i den rytme I har lige ...
... nu.
Løsningen vil nogle gange være at I bliver hos hende, når hun er puttet. Holder i hånden, sidder der og holder fast i at det er sovetid og at hun skal lukke øjnene og falde i søvn. På den måde kan I nogle gange få hende til at sove, netop fordi I er der og holder fast i at det er det, der skal ske nu og dermed hindrer at hun ikke står op og leger, "luk øjnene skat, sove nu, nat-nat, jeg er lige her" osv.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men de fleste gange vil dette ikke være nok og løsningen vil være at I først putter hende kl 22, hvis det er der hun normalt først falder i søvn. Hun skal stadig op som hun plejer, sove 1.5 time til middag osv. men hun skal først puttes så sent, at I er sikre på at hun er parat til at sove, når hun puttes. Ved at putte hende så sent, så undgå I at hun leger, hun er simpelthen for træt og falder derfor i søvn i løbet af ca 15 minutter. Og netop dette gør at hun stille og roligt begynder at fornemme at det at blive puttet hænger sammen med et ritual, hvor man falder i søvn når man kommer i seng og ikke som nu et ritual, hvor man står op og leger, efter man er puttet.
Herefter så flytter I hendes puttetidspunkt frem, så hun puttes kl 21.45, derefter 21.30, 21.15, 21, 20.45 osv. Stadig samme ritual hver aften. Nogle gange vil I kunne flytte tiden frem fra den ene aften til den anden, andre gange er I nødt til at holde fast den samme puttetid nogle aftener i træk, før I kan ændre på tiden igen. Det er vigtigt at give det tid :)
Jeg håber ovenstående hjælper lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
5. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Tak for dine tidligere gode svar:) Vores dreng er nu 6 måneder...
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Boel-prøve
Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.
Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.