Annonce

Annonce

Svar: Amning


15. august 2012

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære mor

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver :)

Det lyder for mig som om at din datter har det man kan kalde ammestrejke. Der kan være rigtig mange årsager til dette og jeg vil fortælle dig lidt af disse og så kan du selv vælge til og fra, hvad du tænker kan være en forklaring hos jer.

Nogle gange handler det om at barnet er ved at ændre spiserytme og med den alder din datter har nu, så kan det godt handle om at hendes rytme ændrer sig. Det vil sige at hun måske ikke længere har brug for at spise helt så hyppigt som før og derfor bliver irriteret over at blive lagt for hyppigt til. Da hun nu er begyndt med skemad, vil det være rigtig fint at du to gange dagligt giver hende lidt skemad og vand af kop og så ammer hende før hun skal sove. Der må godt gå 1-1 ½ time imellem skemaden og amningen og det kan gøre at hun igen takker ja til brystet før hun puttes.

Det kan også handle om at hun har rigtig svært ved at koncentrere sig om at spise. Altså at hun rent faktisk er sulten og har brug for mælken, men at der sker så meget omkring hende, at hun ikke kan finde ud af at spise - hvorimod, når hun ammes lige når hun vågner, så har hun overskuddet til at spise, er naturligt også mere tørstig og vil derfor gerne die på dette tidspunkt ...

Nogle børn bliver frustrerede, hvis mælken ikke løber hurtigt nok til, ligesom nogle børn kan blive frustrerede, hvis den løber for hurtigt. Hvis mælken løber for stærkt, så må man lade den første mælk sprøjte ud - du kan fange den i en stofble og så lægge til igen bagefter. Det er den vandholdige mælk som kommer først og i stor fart, så det betyder ikke så meget, at hun ikke lige får det første.

Hvis mælken løber for langsomt til så kan det hjælpe at malke lidt ud, stimulere brystet lidt inden du lægger hende til. Det kan også nogle gange hjælpe at dryppe en lille smule mælk ind i mundvigene på hende, når hun ligger ved brystet, så hun på den måde kan mærke at der er noget at komme efter og derfor tager fat. Du kan købe 1 eller 2 ml sprøjter på apoteket, som du kan bruge til at dryppe lidt mælk i munden på hende imens hun ligger ved brystet. Det kan være lidt udmalket modermælk eller lidt mme.

Nogle kvinder har også glæde af at få en syntocinonspray i en periode. Det er en hormonspray, som fås via recept hos lægen, hvor du skal tage et pust i hvert næsebor inden du lægger til og så sætter det gang i nedløbsrefleksen. Altså så mælken løber hurtigere ud til barnet.

Nogle kvinder har glæde af at stimulere lidt ekstra med en brystpumpe i en periode, fordi det kan være med til at øge mælkemængden lidt og det at mælken flyder let til barnet, at der er rigeligt af det, kan gøre at din datter igen gerne vil tage fat.

Ammestrejke kan opstå langsomt eller akut fra ...


Annonce

... den ene dag til den anden. Man kan opleve ammestrejke, hvis der i familien er sket et eller andet, som giver uro og dårlig eller trykket stemning. Det kan være de lidt store ting, som dødsfald eller skilsmisser, men det kan også være en generelt dårlig stemning, hvor I skændes meget, eller hvor du går rundt og er ked af det. At du er stresset kan også påvirke både mælkemængden og din datter, så prøv ikke at stresse for megt over at hun nogle gange afviser brystet - jo mere roligt du kan tage det, jo bedre er det.

Rent psykologisk kan det nogle gange hjælpe at du selv tager noget at drikke imens du ammer, sørg for at sidde rigtig godt, så du ikke sidder og spænder i kroppen eller prøv evt. at lægge dig ned og amme hende liggende i din seng - ligesom når du ammer om natten.

Det kan også handle om at barnet er ved at få tænder eller at mor er ved at få menstruation... Der kan godt ske nogle ændringer i din homoncyklus som gør at mælken smager anderledes og hun derfor protesterer over brystet. Hun kan også have svamp / trøske i munden, hvilket svier og kan gør at hun ikke vil die - hvis hun har det, er det vigtigt at I begge behandles.

Børn kan også reagere negativt overfor brystet, hvis man som mor pludselig skifter til en anden parfume eller hvis man begynder at tage noget medicin, som giver smag til mælken. Eller hvis man begynder at dyrke sport, begynder at løbe eller lignende og ikke har gjort det før - det kan give mælken en "sur" smag, som hun protesterer over ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Hun kan også begynde at vælge brystet fra, fordi du f.eks. begynder at give sutteflaske. Det er meget lettere at spise af en flaske end det er at spise af et bryst og det kan gøre at nogle børn foretrækker flasken og bliver irriterede på brystet.

Og så er der naturligvis også den mulighed, at hun protesterer mod at ligge ned, fordi hun har ondt i ørerne eller i nakke, skuldre eller andet ...

Prøv at lægge til i forskellige ammestillinger og pas på ikke at presse hende til brystet. Vær opmærksom på, hvor du holder dine hænder - pas på ikke at presse på hendes baghoved, men støt hendes hoved i nakken, eller endnu bedre, - lad hendes hoved blive støttet af ammepuden. Prøv evt at amme hende i tvillingestillingen, hvor hun sidder lidt mere op, når hun dier ...

Du kan også prøve om du kan få hende til at tage fat ved at stå op og amme hende i dine arme, vugge hende og stille og roligt lægge hende til på denne måde. Så må du sætte dig ned, når hun har fået fat ... Det kan nogle gange gøre at barnet tager imod brystet, at starte amningen på denne måde :) På sigt skal du dog ikke stå op og amme, det er alt for hårdt! Så det er kun foro lige nu at få hende til at tage fat.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

7. september 2024 | Amning | 11 mdr.

Søvn og ammestop - 11 mdr.

Kære Helen Jeg har en glad og nysgerrig dreng på 11måneder og 14 dage. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


23. juli 2024 | Amning | 3 mdr.

Vægttab under amning

Kære Helen Så er vores lille datter kommet til verden efter en langvarig men...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2024 | Amning | 15 mdr.

Sut/amme - sove uden bryst om natten

Hej Helen Vi har længe haft udfordringer med vores datters søvn. Hun har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Mange tusinde tak for dit svar, jeg kan helt sikkert bruge det til noget!

Tak fra Karlas mor


Annonce