Svar: Døgnrytme
Kære Pernille og Claus
Tak for jeres brev og velkommen til - og tillykke med den lille dreng. Og dejligt at høre at I har købt min bog om børn og søvn - tak for det! :)
Jeres dreng har det man kan kalde for "en sen søvnfase", hvilket betyder at han vågner sent og sover sent hele dagen igennem. Det er der i og for sig ikke noget i vejen med, det må han gerne, hvis I alle trives godt på denne måde - men der kan dog også være nogle fordele i at han ikke står alt for sent op, netop fordi det tidspunkt dagen starter på, naturligt har betydning for hvordan resten af dagens rytme bliver.
Derfor tænker jeg umiddelbart at det vil være helt okay at I vækker ham om morgenen, hvis han ikke vågner af sig selv og at han således starter dagen senest kl 8, så formiddagsluren ikke kommer til at ligge senere end kl 10 ...
En dagsplan lavet ud fra jeres angivne tider kunne derfor se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre, vågner og starter dagen med en lille flaske igen omkring kl 7.30-8, hvor han så kommer op, leger og er aktiv
Flaske og puttes til formiddagslur 9.30-10
Frokost 11.30: Tilbydes små smagsprøver af grød og vand af kop, når han vågner. Stadig meget små mængder, max ½ dl.
Flaske og puttes til middagslur kl 13-13.30. Put ham gerne i barnevognen og gå en tur med ham, så han på den måde holdes sovende.
Eftermiddag 16.30-17: Flaske
Og sover sin 3. lur som ofte er en powernap.
Aften 18: Tilbydes her små smagsprøver af grøntsagsmos, dette måltid introduceres normalt først, når grøden til frokost fungerer godt. Vand af kop.
Har evt behov for at spise lidt mindre, men mere hyppige mælkemåltider i løbet af aftenen og det er okay. Det kan også være at han powernapper lidt under et aftenmåltid .. Flaske gives derfor efter behov.
Flaske og puttes til natten 21-22 som nu
Først på natten f.eks. kl 01 evt. behov for endnu en flaske... men sover han igennem som nu er det lige nu også helt okay ... Det lyder som om at det lige nu fungerer. I skal dog være opmærksomme på at han godt på sigt vil kunne have brug for et ekstra måltid sen aften - i takt med at han bliver ældre, vil han begynde at kunne sove en lur mindre i løbet af dagen og hans puttetidspunkt rykker sig derfor frem. På sigt vil det derfor være rigtig fint med flaske f.eks. kl 20, 23.30 og 05 ...:)
Det kan som sagt hjælpe jer til en mere fast rytme, at starte dagen på nogenlunde samme tidspunkt hver dag og det vil være okay at vække ham stille, roligt og nænsomt. Når han vågner med gråd, så skyldes det sandsynligvis at han vågner direkte op af den dybe søvn ...
... - det er som regel noget børn vokser fra.
De fleste børn vil i 4 måneders alderen trives med 15 timers søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan at han sover f.eks. 10 ½ time om natten og sover 4 ½ time samlet i løbet af dagen ... Dette er et gennemsnit og nogle børn sover mindre, andre sover lidt mere.
I kan godt hjælpe jeres dreng til at sove. Blandt andet ved at have genkendelige ritualer, fordi det forbereder ham på hvad der skal ske og at det er sovetid. Det er en god idé f.eks. at lade mælk indgå som en fast del af putteritualet. Og det er også en god idé at holde lidt øje med klokken, så han bliver puttet nogenlunde til samme tid hver dag, hele dagen igennem. Det er med til at påvirke hans indre ur og dermed hans fornemmelse for træthed og vågenhed.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle har rigtig stor glæde af en slyngevugge, for andre fungerer det ikke - der er desværre ikke nogen faste regler her. Generelt kan man sige at børn der tydeligt viser behov for at blive skærmet, som har brug for at føle sig svøbt og omsluttet og som har brug for at blive vugget, for at kunne falde i søvn vil kunne have glæde af en slyngevugge. Nogle har glæde af den i mange måneder og den giver stor stor ro, når barnet skal sove. For andre er glæden kort, - ofte fordi mange børn på et tidspunkt begynder at have brug for at skifte stilling, de vil gerne trille om på maven og sove videre der - og kan blive irriterede over at være i slyngevuggen. Nogen oplever det svært at skifte fra slyngevugge og til tremmseng, derfor har jeg også denne problemstilling med i min bog om børn og søvn :)
Nogen har glæde af at bruge en voksipose, slee-bee, duni-duo, drømmepose osv. De fås i mange forskellige kvaliteter og priser. Det at kunne putte barnet i en sovepose kan være det trygge og genkendelige, barnet kan føle sig omsluttet og posen kan bruges uanset om barnet sover hjemme eller hos andre, og den kan med fordel bruges i barnevognen. Barnet kan f.eks. puttes i posen indendøre og kan derefter flyttes ud i barnevognen, hvor man så kan trille en lille tur og lulle barnet til ro. Igen gælder at nogle børn bruger denne i mange måneder og falder fuldstændig til ro, hvor andre børn vil protestere - det vil hellere kunne sidde op i barnevognen, kikke på verden osv. når de skal sove og vil ikke puttes i en sovepose.
Så nogle børn trives derfor bedst med en sovedragt, en dyne og måske et lille ekstra tæppe, når det bliver koldere i vejret ... der er desværre ingen faste regler, I er nødt til at vurdere, hvad der mon vil passe jer og passe jeres dreng :)
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
31. oktober 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
7.5 mdr. og sover meget dårligt
Kære Helen Vores dreng er nu 7.5 måned gammel, og han sover utroligt dårligt...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 8 år, 2 mdr.
Kære Helen Vores datter, som fyldte 8 år i august, har rigtig svært ved at...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
6. oktober 2024 | Sovevaner | 11 mdr.
Dreng 11 mdr vil ikke længere puttes af far
Kære Helen Vi står i en lidt presset situation, da vores dreng på 11...
Viden om børn:
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.