Svar: Potte træning
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Når jeg nogle gange anbefaler at man tager bleen af barnet, så gør jeg det ud fra at barnet skal være opmærksom på at det tisser, at der foregår noget dernede, som man skal lægge mærke til. Det betyder at man f.eks. kan udnytte sommeren og lade barnet løbe rundt i haven med et par underbukser, badebukser eller lignende og når barnet så pludselig tisser, så kan man sige "nu tisser du skat" og på den måde hjælpe barnet til at blive opmærksom på, hvad der sker.
Når jeg anbefaler at man ikke tager bleen af for hurtigt, men i stedet indfører faste toilettider, så er det for at undgå for mange uheld og give barnet en følelse af at det går godt, at barnet kan. Barnet får en succesoplevelse af at have en tør ble og hvis der er kommet noget i bleen, så skiftes den bare og det var fint at forsøge. Hvis man tager bleen af og barnet tisser i bukserne, så vil det aldrig være en succes, så vil det altid være et nederlag - og for mange nederlag er synd. Især når de kan undgås ved at man hjælper barnet på toilettet.
Og det er rigtig vigtigt at hjælpe barnet, for det er helt naturligt at børn glemmer at de skal tisse, når de er fordybet i en leg eller ikke kan nå toilettet, når de pludselig mærker at de skal tisse og at der derfor sker uheld. Og derfor er det vigtigt ikke at lade barnet styre det selv, men at vi som voksne tager ansvar for at hjælpe. Derfor er det også vigtigt at I ikke spørger "skal du tisse?" eller siger "husk lige at tisse inden du går ud ..", men at vi tager barnet i hånden og siger "Kom vi skal lige ud at tisse inden vi kører" eller lignende, så det er noget vi skal og noget vi naturligt gør - det er en helt naturlig regel, som gælder både voksne og børn. Vi tisser alle sammen før vi kører op for at handle - sådan er det bare.
Nogle gange kan det være en god idé at indføre et belønningssystem, hvor barnet får et lille stykke slik eller måske en lidt sundere model, hvor ...
... man giver et klistermærk, en stjerne eller lignende på et stykke papir og når papiret er fyldt ud, så udløser det en lidt større ting, en tur i zoologisk have, i biografen eller lignende. Og andre gange er belønningssystemer ikke særligt gode.
Et belønningssystem kan være godt at bruge der, hvor barnet tydeligt fysiologisk har styr på sin vandladning og afføring, men ikke rigtig tør give slip og derfor har brug for en eller anden belønning til lige at komme over den sidste hurdle, for at det skal lykkes. Det kan være det, som lige giver det sidste skub i den rigtige retning.
Men det er jo et eller andet sted vigtigt at det ikke er vingummien eller guldstjernen der får ham på toilettet, men at han kan mærke tissetrang eller fornemmer reglerne for toiletbesøg - altså hvad er det der kommer i fokus her - hvorfor går han på toilettet, fordi han får slik eller fordi han rent faktisk fornemmer at han skal tisse ... Det er derfor vigtigt at du ikke logger med belønning og f.eks. siger "hvis du går ud og tisser, så får du en vingummi ...".
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du spørger hvordan du skal komme væk fra belønningssystemet og her kunne idéen med stjerner på et papir måske være en idé og når han er helt renlig, så kan I stoppe med belønninger.
Du siger at han måske bliver forvirret over at han nogle gange har ble på og andre gange ikke - og umiddelbart tænker jeg, at det at han jo har ble på, ikke betyder at han så ikke skal på toilettet. Han skal stadig tisse på toilettet, han skal stadig have faste toilettider - du skal opfatte det som om at han ikke har ble på og bleen skal bruges som et par underbukser der trækkes op og ned. Så bleen udelukker ikke toiletbesøg, den er en ekstra sikkerhed og når han så gentagende gange har nået toilettet og bleen hele tiden er tør, så er det fint at fjerne den helt.
Og ja - det tager tid, for mange børn går der flere måneder med at træne renlighed før de mestrer det :)
Håber du kan bruge denne uddybning videre :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:
12. december 2024 | Renlighed | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Endnu engang kunne jeg godt tænke mig at høre dine tanker om en...
2. november 2024 | Renlighed | 3 år, 10 mdr.
Hej Helen. Jeg har en kæmpe udfordring med min søn på 3 som bliver 4 til...
30. september 2024 | Renlighed | 5 år
Kære Helen. Vores dreng F. er lige fyldt 5 år. Han smed bleen for ca. 2 år...
23. juli 2024 | Renlighed | 2 år, 7 mdr.
Hej Helen! Mange tak for svaret på mit sidste spørgsmål! Nu står vi...
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.