Svar: Natlig uro - endnu!

---

Hej med jer

Der er ingen tvivl om at der sker meget med jeres datter lige nu og at der de sidste måneder har været flere store forandringer i hendes liv. Skift af dagpleje, nye børn i dagplejen, mor er gravid osv. det spiller alt sammen ind og gør naturligt at hun kan have svært ved at sove og svært ved i det hele taget at overgive sig til søvnen.

Alle disse forandringer kan naturligt også gøre at hun om dagen kan have brug for at sove en længere lur og derfor lige nu sover længe i dagplejen og det er naturligvis okay, til en vis grad skal man være fleksibel og det er korrekt at børn som udgangspunkt ikke skal vækkes. Løsningen på at få hende tidligere i seng om aftenen starter ikke med at afkorte hendes dagssøvn, men starter med at I forsøger at putte hende 15 minutter før.

Det vil sige at hvis I ved at hun med sikkerhed kan falde i søvn og sove godt kl 21.30, så putter I hende først kl 21.30. En eller to aftener senere, så putter I hende 21.15, med samme ritual som I plejer, derefter 21.00, så 20.45 osv. indtil I rammer det tidspunkt, hvor I fornemmer at hun normalt vil kunne falde i søvn.

Normalt vil hun, i takt med at hun puttes tidligere og tidligere, naturligt begynde at vågne før af sin middagslur - hun vil altså normalt af sig selv begynde at sove lidt mindre om dagen ... men igen, der er aldrig regler uden undtagelse og derfor kan det være nødvendigt at vække hende fra middagsluren og gør man det, så gøres det ved at fjerne 15 minutter af gangen. Det vil sige at hvis hun plejer at sove 2 ½ time til middag, så sover hun 2 timer og 15 minutter, så 2 timer, så en time og 45 minutter osv. indtil man igen rammer det niveau, som barnet udregnet må have behov for. Så ja, som udgangspunkt skal børn ikke vækkes af deres søvn, men skal have lov til at sove til de vågner - men nogle gange er man nødt til at vække dem stille, blidt og roligt. Og samtidig skal man så sikre sig at barnet får sin søvn på et andet tidspunkt og hjælpe barnet til en rytme, hvor søvnbehovet netop sikres.

For et barn på 2 år vil det ofte være passende at sove 13 timer i døgnet f.eks. fordelt så barnet sover 11 timer om natten og 2 timer i ...

---

---

... løbet af dagen. Dette er et gennemsnit, så nogle børn sover lidt mere og andre lidt mindre. Da jeres datter vågner kl 7, vil det som udgangspunkt derfor være passende at hun puttes kl 20 og sover 2 timer til middag, men hvis hun sover lidt mindre end gennemsnittet er det okay at I putter hende lidt senere.

Du nævner at I har overvejet en juniorseng og det kunne være en god idé selvom hun umiddelbart nok er lidt for lille endnu - ofte er det et godt tidspunkt mellem 2 ½ - 3 år og mange vil i den alder begynde at kravle ud over tremmerne.

---

---

---

Det at hun selv kan søge jer om natten kan give hende den ekstra tryghed og med tanke for at hun også skal være storesøster, så kan det signalere at hun stadig har en plads i familie og stadig kan søge jer, når hun har behov. Hun kan godt føle sig tilsidesat, hvis den lille må sove i soveværelset og hun ikke må ... Modsat, kan I naturligvis også arbejde på at lære hende at sove på værelset og føle sig tryg ved netop at være der lige nu for forhåbentlig at kunne undgå den ekstra uro, som netop ofte kommer ved 2 ½ års alderen. Nogle forældre vælger f.eks. at tage en madras ind på børneværelset om natten i en periode, så man er der for barnet, men stadig holder fast i at det er på værelset at barnet skal sove og ikke får skabt en vane om at komme ud af værelset om natten. Andre vælger at udbygge forældresengen, så den er stor nok til at rumme alle ... :)

At hun lige nu søger far ekstra og efterspørger far hænger ganske givet sammen med at hun allerede mærker forandringer hos jer. Hun mærker at du ikke længere bærer rundt på hende, du kræver mere selvhjulpenhed, pladsen på dit skød er mere trang, mange taler om babyen osv. Og selvom hun ikke forstår hvad det er, så fornemmer hun helt sikkert at der er store forandringer igang - ikke bare på vej, men allerede nu. Og det er dig, der især forandrer dig og derfor vender hun sig mod far og søger ham. Det er helt naturligt menneskeligt og egentlig rigtig godt, for det er jo vigtigt at hun kan bruge sin far, når den lille ny kommer og optager en stor del af især mors tid ...

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---