Svar: Sutteafvænning eller ej
Kære Betina
Tak for dit brev :)
Det lyder som en rigtig god idé at I nu begynder at lave lidt små regler omkring brug af sut. Det er vigtigt at William ikke har den i munden hele tiden, fordi den kan påvirke hans sprog og også tandstilling og han lyder faktisk til at kunne undvære den en stor del af tiden.
Jeg synes I skal prøve at lave en plads til sutten. Et fast sted, hvor den lægges om morgenen, når han står op. Den vaskes, gøres klar til næste brug og lægges i en skål, æske eller lignende. Så han ved hvor den er, hvor den hører til. Han kan få den når han skal sove til middag og efter middagsluren lægges den på sin plads igen, hvor den så ligger til om aftenen, hvor han skal sove. Der må naturligvis gerne være flere sutter, alle sutter ligger der - det er sutternes plads. Hvis han i løbet af dagen har brug for sin sut, så vil han kunne tage jer med hen til sutternes plads, pege og bede om en sut - og I må så vurdere, om det er et reelt behov og han skal have lov til at have den kortvarigt, eller om I skal sige nej og holde fast i at sutten ligger der nu og han får den, når han skal sove. Og så naturligvis tilbyde ham et alternativ.
Han skal ikke afvænnes fra sin sut, men I må på denne måde gerne have lidt regler omkring brugen af sut.
Eksemplet, hvor han smider med sin sut, selvom han er ked af det, så tænker jeg at det ikke er sutten han har brug for. På engelsk kalder man sutten for en pacifier og sutten skal ikke bare bruges for at "lukke munden på barnet". Der er en grund til at han er ked af det, utilfreds, vred osv. og løsningen er derfor ikke nødvendigvis at give ham sutten, men i stedet fortælle ham at I forstår ham, at I godt ved at det kan være svært at være ham lige nu. Han har en alder, hvor han rigtig gerne vil mange ting og også mestrer mange ting, men der er også meget han stadig ikke kan og han vil få anfald af fortvivlelse.
Det får han ofte, når verden ikke helt vil som han vil og det er ofte ting, der i jeres øjne virker som bagateller. Det kan være situationer, hvor han gerne vil have dig med og du ikke kommer med det samme, det kan være fortvivlelsen over at du giver ham mælk af den blå kop, fordi han gerne ville drikke af den røde, eller at du giver ham æblet skåret i både, når ...
... han gerne ville have det skrællet eller ...
Og løsningen på dette er ikke at give ham sutten, for det vil gøre ham endnu mere fortvivlet og frustreret - og derfor smider han den. Løsningen er i stedet at du sætter ord på, viser ham at du forstår det, lytter og anerkender, men samtidig også holder fast i at nu er det sådan og sætte ord på, så han hører at I forstår ham "jeg kan godt forstå du synes det er dumt at .. " og "du bliver bare så ked af det, sååå skat" - så I lader ham have de følelser han nu engang har.
Eksemplet hvor William sutter på sin hånd i stedet - det er svært at vide, hvorfor han har gjort det. Måske har det været spændende i fjernsynet og han har haft brug for at sutte for at berolige sig selv .. Måske har han været bevidst om at han ville kunne få en særlig reaktion fra jer og det har været interessant at undersøge ... Hvis I oplever det igen, så giv ham lidt frugt, et stykke agurk, en gulerod eller andet som han gumle på, så I holder fast i at det ikke er tid til at bruge sutten, men også anerkender hans behov for at sutte på et eller andet og derfor tilbyder noget mere hensigtsmæssigt end hans hænder og fingre.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og ja - hvis I fjerner sutten for tidligt, så kan I naturligvis godt risikere at han vil begynde at sutte på fingre i stedet, fordi han stadig har et suttebehov der skal dækkes. Derfor skal han også stadig have lov til at have sin sut, han er kun 2.5 år gammel og det er helt normalt at han har brug for sutten. Men I må som sagt gerne have lidt regler omkring brug af sutten, så han ikke har den i munden hele tiden.
Bamsen skal bruges sammen med sutten, både når han puttes og når han generelt trøstes. Han skal have den med sig i vuggestue og puttes med den der - sammen med sutten. Og stille og roligt vil det så være bamsen der er der hele tiden og sutten der på sigt forsvinder.
Han skal ikke slippe sutten helt før han virker parat og de fleste børn slipper ikke sutten før 3 års alderen. Og lige nu hvor I skal flytte og han skal starte i ny vuggestue, vil det være synd at fjerne sutten fra ham. Han må gerne have den - men som sagt ikke hele tiden :)
Håber I kan bruge dette videre og læs også gerne min artikel "Når børn bruger sut", som du finder i min artikelsamling her på siden.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
4. januar 2025 | Opdragelse | 4 år, 2 mdr.
Kære Helen Vi ved ikke hvordan vi bedst hjælper vores ældste datter på 4 år....
10. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.
Hej Helen, Nu skriver jeg i desperation til dig igen :-) Vi er...
5. december 2024 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Hej Helen Her går det efterhånden rigtig godt med at være blevet...
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.