Svar: Svært ved at lege med andre
Hej med dig
Tak for dit brev og alle dine tanker - og velkommen til :)
Der er ganske givet en sammenhæng mellem de skift din datter har haft og hendes store behov for at have dagplejer nær. Det er svært for din datter at acceptere at dagplejer tager sig af de andre børn eller går ud med de andre og lader hende være alene - sandsynligvis fordi hun har oplevet andre være der, men ikke er der mere. Og det er således en helt naturlig reaktion.
Det bedste dagplejer kan gøre her er at give jeres datter så meget opmærksomhed og nærhed, som der er behov for og som hun har mulighed for at give, når hun naturligt også skal tage sig af de andre børn. Det kan være svært at fordele sol og vind lige, men hun må forsøge at vise jeres datter at hun er der, tale med hende, berolige og betrygge hende, sætte ord på de følelser hun fornemmer jeres datter har, så jeres datter hele tiden føler sig forstået, lyttet til og mødt.
Med hensyn til at jeres datter pludselig kan finde på at hive i de andre børn, tage legetøjet fra dem, skubbe til dem osv. så handler dette sandsynligvis om at hun stadig mangler sprog. Selvom hun måske kan sige mange ting og måske har et godt ordforråd, så kan hun ikke sætte ord på de følelser hun har. Hun kan ikke sige "jeg føler ikke at du ser mig" eller måske bare sige "stop, hold op!" - og når hun mangler ord, så reagerer hun fysisk.
Når hun reagerer fysisk, så skyldes det ofte flere ting:
Det er ofte vrede, der løber af med barnet. Barnet føler sig uretfærdigt behandlet, legetøj der bliver taget fra en eller andet man stoppes i - så slår barnet fra sig. Det kan være en akut opstået vrede eller frustration, men det kan også være sparet sammen over længere tid.
Børn kan også slå, bide, rive i hår osv. i forsvar. Hvis barnet i en bestemt situation føler sig presset og er bange, så vil mange børn bide eller slå for at komme væk.
Børn kan også finde på at slå, hvis de lærer at det er sådan man gør. Det kan være større børn som bruger denne metode, for at få deres vilje. Eller det kan være forældre der slår barnet over fingrene for at lære barnet at der er ting det ikke må, ting det ikke må røre ved ... (det er forøvrigt forbudt!)
Det kan også handle om at barnet pludselig får rollen som "den der bider" og "den der reagerer fysisk". Simpelthen fordi der kommer så meget fokus på barnet og barnets handlinger, at det forstærkes hos barnet. Lidt det som dagplejer har været inde på måske er årsagen hos jer - at hun har fået ekstra skæld ud og fokus, når hun har hevet i de andre børn og det har fastlåst hende i den rolle ...
Nogle børn reagerer fysisk, når og hvis der ikke lyttes til dem. Det kan være en reaktion på behov for opmærksomhed. F.eks. når dagplejer sidder med et andet barn på skødet, trøster, kæler og nusser med det. Jeres datter er stadig så lille at hun naturligt ikke kan forstå dette og kan derfor godt reagere fysisk - f.eks. ved at være efter det andet barn.
Det bedste I kan gøre er at finde ud af, i hvilke situationer jeres datter reagerer ...
... fysisk og så forsøge at undgå at det sker. Det er vigtigt at hun hjælpes før hun når dertil, hvor hun forløber sig. I skal også hjælpe hende med at løse problemerne på en anden måde. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at fortælle hende at det er forkert og skælde ud, det er ligeså meget et spørgsmål om at lære hende nye måder, give hende nye redskaber til at løse de situationer, som er svære for hende.
Derfor er man nødt til at holde ekstra øje med jeres datter og få en fornemmelse af, hvornår det sker og hvorfor det sker. Og derefter så reagere og hjælpe hende inden hun forløber sig og kommer til at slå. Hun skal altså ikke nå at komme derud, hvor hun reagerer sådan, men skal allerede inden have en måde at tackle det på, guides og hjælpes. Det er vigtigt at hun får viden om og lærer, hvad det er hun skal i stedet og ikke længere fokus på det hun gør forkert.
Når jeres datter bliver ked af det og reagerer fysisk når hun hentes, så er det fordi hun har rigtig svært ved at skifte situation. Det er helt naturligt at børn i en periode kan have svært ved at blive afleveret og på samme måde har svært ved at indstille sig på at de nu skal hjem. Og hun har brug for lidt ekstra hjælp, når hun skal skifte situation.
Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - dagplejen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og også når man bliver hentet.
Det bedste du kan gøre her er at tage det så roligt som muligt og acceptere at det er svært for din datter. Det er vigtigt at du sørger for at hun ikke reagerer fysisk overfor et andet barn, men at du i stedet f.eks. sætter dig med hende, holder om hende, eller beder hende vise dig noget af det hun er igang med. Så hun hjælpes til at skifte situation og ikke forløber sig overfor et andet barn. Det er som sagt naturligt at børn har perioder, hvor de har det svært med skift og hos jer kan det sagtens skyldes alderen, men det kan naturligvis ikke udelukkes at de mange skift hun har oplevet også spiller ind ...
Med hensyn til start i børnehave, skal hun så i en 2 års børnehave? Ellers skal hun jo først starte når hun er 3 år og få på den måde næsten et år hos den nuværende dagplejer ... :) Uanset om hun starter nu eller om et år, så vil hun ikke kunne undvære det ekstra skift og I må tage det som det kommer. Og så må I glæde jer over at hun så trods alt kan blive i sin børnehave og ikke behøver skifte igen før hun så skal i skole ... :)
Håber ovenstående hjælper videre, giver lidt forklaring til hvad der sker og også giver lidt ro med på vejen :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
12. januar 2025 | Udvikling | 3 år
Hej Helen Vores datter er nu 3 år og bliver itvivl om hvad der forventes af...
1. december 2024 | Udvikling | 2 år, 11 mdr.
Hej Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi er stødt på et spørgsmål igen,...
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
Viden om børn:
Efterfødselsreaktion
Både mænd og kvinder kan få en efterfødselsreaktion - i Danmark rammes ca. 10-15% af nybagte mødre af en fødselsdepression, og ca. 7% af mændene får en depression i forbindelse med at blive far. Faktisk mener man at tallet for fædre kan være betydeligt højere, måske endda højere end antallet af kvinder der rammes.
Nogle af symptomerne kan være ens for både mænd og kvinder - begge køn kan f.eks. føle skyld, selvbebrejdelse, håbløshed og en følelse af ikke at være en god nok...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder