Svar: Vågner for tidligt
Kære Mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som en god plan at forsøge med en rytme hvor jeres datter sover ca 13 timer i døgnet og det vil være rigtig godt, hvis I kan sikre hende mindst 1.5 times middagssøvn - gerne mere. Så det at hun lige nu ofte sover mellem 1.5-2.5 time til middag lyder super fint og godt.
Hun har en alder, hvor hun godt kan drømme mere og samtidig er hun aldersmæssigt på grænsen til at være bevidst om at I stadig er der, når hun ikke kan se jer. Jeg tænker derfor at hun tidlig morgen godt kan vågne af en drøm, søger jer for at få lidt ro og det vil være en rigtig god idé at tage hende over til jer og med jeres nærhed hjælpe hende til at sove lidt videre.
Vi har alle en cirkadisk rytme, det vil sige et indre ur. Den cirkadiske rytme styres af mange ting og den følger ofte et bestemt mønster - niveauet af hormoner er forskelligt efter tidspunktet på døgnet, vores kropstemperatur varierer, hvornår vi går på toilettet følger et bestemt mønster. Det samme gør vores appetit, blodtryk osv. Det er altså ikke tilfældigt hvornår vi føler os trætte, udhvilede, sultne osv.
Lys har stor betydning for vores cirkadiske rytme. Lys fortæller os noget om hvornår vi skal være vågne og hvornår vi skal sove. Derfor er det rigtig godt med dæmpet belysning, nedrullede gardiner osv. når det er sengetid. Og når man har et barn der vågner meget tidligt så kan det nogle gange være en god idé at sætte et mørklægningsgardin op. Det kan gøre at solens stråler holdes ude af rummet og I kan være heldige at hun så kan sove måske 20-30 minutter længere:)
Aktiviteter, hvornår vi laver noget, at der sker noget omkring os osv. er med til at bestemme hvornår vi er vågne.
Mad vi spiser har betydning. Visse måltider hører bestemte tidspunkter til, samtidig med at mad er vigtigt i forhold til at vi føler os mætte og trætte. Det hele hænger sammen.
Det er også sådan at der er individuelle forskelle, det vi kalder A og B mennesker eller hos børn ofte betegner som Ugler og Lærker.
Ugler (B): kan ikke lide at stå op, de elsker aftener, - aftenen er den bedste tid på dagen, der er der de er mest årvågne, aktive, effektive – der tænker de bedst, der arbejder de bedst.
Lærker (A): Falder ofte let i søvn om aftenen, de er trætte sidst på dagen, har svært ved at koncentrere sig – det er dejligt at komme i seng. For lærkerne er morgenen den bedste tid på dagen – de vågner, de er udhvilede, de føler sig friske – de elsker at komme op og starte dagen og de vågner ofte kl 05 ...
Jeres datter kan naturligvis godt være en lille lærke, der har sin bedste tid på dagen om morgenen. Og til en vis grad er I måske nødt til at indstille jer på at hos jer, så starter dagen tidligt og til gengæld har I aftenerne fri ...
Når det er sagt, så kan vi naturligvis godt være enige om at vågne kl 5 er meget tidligt og det kunne være dejligt, hvis hun kunne sove bare lidt mere ...
Det er vigtigt at I forsøger at strække tiden hvor I står op. Tager hende over til jer og prøver at få hende videre i søvnen, få hende til at slappe af om morgenen. Det er ...
... vigtigt at I ikke giver hende noget at spise kl 5, men venter til det normalt vil være passende at få morgenmad, så hun ikke vænner sig til at spise tidligt. Så vil hun netop vågne tidligt fordi hun er sulten, hendes indre ur vil fortælle hende, at det er spisetid og hun skal vågne ...
Det vil være en rigtig god idé at give hende en godnatgrød som en del af hendes putteritual, så hun bliver mættet lidt ekstra før hun kommer i seng. Det kan være en god idé at give aftensmad, komme hende i bad, give hende grød og så putte hende i seng. Det kan være med til at mætte hende lidt ekstra og gøre at hun ikke vågner helt så tidligt fordi hun er sulten.
Det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at hun sover og spiser lidt sent i løbet af dagen - så hele hendes rytme ændrer sig. Det virker ikke kun at putte hende en time senere i seng, - hele dagens rytme er nødt til at blive ændret. Og måske vil det hos jer i en overgang, være nødvendigt at lade hende tumle rundt en time om morgenen og så putte hende igen, så hun får en ekstra morgenlur, fordi hendes middagslur så naturligt også vil ligge lidt senere og hendes puttetidspunkt om aftenen dermed også ændre sig ...
Det kan være bedre at hun sover lidt ekstra om morgenen end at hun powernapper om eftermiddagen på vej hjem fra dagpleje. Gør hun det? Oplever I at hun når at falde i søvn i bilen eller bag på cyklen, når hun hentes? Hvis hun gør det, så kan det være årsagen til at hun vågner meget tidligt ...
En plan for dagen kunne se således ud:
Tidlig morgen 05 - forsøge at få hende videre i søvnen og hvis det ikke lykkes, så putte hende til en ekstra lille morgenlur, når hun så er parat til det, dog ikke for sent.
Morgen 7: Havregrød, letmælk af kop
Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Frokost 11.30: Rugbrød med forskelligt pålæg, suppleret med kogte grøntsager, pastaskruer, 1/2 hårdkogt æg osv. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop.
Puttes til middagslur kl 12.30-13 - hvis hun har sprunget morgenluren over og vågner tidligt, så vil hun sikkert sove før - men hvis I kan få hende til at sove lidt længere, så vil hun kunne puttes lidt senere og det vil være godt, fordi eftermiddagen så ikke bliver for lang for hende.
Eftermiddag 15.30-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med rugbrødsdrys, revne æbler, mysli eller lignende. Vand af kop.
Før aftensmad - tilbydes lidt grønt osv. at gumle på og maden gøres klar
Aften 17.30-18: Familiemad. Helt almindelige børnevenlige retter med ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, kartofler sovs. Vand eller letmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten
Godnatgrød og puttes til natten ca 19-19.30
Hvis hun skal have en ekstra lur så er det således bedst at det er om morgenen og ikke om formiddagen. Den må ikke ligge så sent, at den gør at hun ikke sover middagslur - derfor er det godt, hvis I med jeres nærhed og ro kan prøve at få hende til at sove lidt videre hos jer - uden for meget aktivitet.
Håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...
31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...
20. december 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger - del 3
Kære Helen. Jeg tillader mig lige at følge op på dit seneste svar. Vi...
17. december 2024 | Sovevaner | 23 mdr.
Vil kun sove med mor, og har derfor svært ved at sove i vuggestuen
Hej Helen. Længe har jeg tænkt på at skrive ind. Vores dreng på lige knap 2...
17. december 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Kære Helen Her går det stadig ikke godt med hverken nattesøvn eller lure om...
Viden om børn:
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.