Annonce

Annonce

Brev:

Vred på mor


4. september 2012

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Vred på mor

Hej Helen,

Nu skriver jeg så igen - min datter er lige blevet et år i sidste uge og har nu været vuggestuebarn i næsten en måned - dog er det kun 2 uger siden, at min mand gik på arbejde igen. Så vidt jeg kan forstå er det en meget almindelig overgang hun har fået - hun har været ked af det nogle gange, men aldrig vildt meget, og pædagogerne siger at hun plejer at være glad og legesyg. Hun har også været syg nogle gange selvfølgelig. Desværre er vi lige nu havnet i en personale-omrokering, men da de nye pædagoger er fra de nærliggende stuer kender min datter dem lidt i forvejen.

Det var min mand som afsluttet barselsperioden og sørgede for indkøring i vuggestue, som har været fint nok. Min datter har altid været glad for sin far, og har lyst op i ansigtet f.eks. da han kom hjem fra arbejde, og da min mand overtog barslen kunne man virkelig se, at hun blev farsyg. Det synes jeg er helt forståeligt, når nu han var hendes primær kontaktperson i hverdagen. Farsygen hænger stadig fast nu, efter hun er startet i vuggestue, og jeg går ud fra, at hun periodevis vil skifte lidt mellem forældrene?

Nå - men - lige indenfor de sidste par uger reagerer hun meget afvisende overfor mig. Hun holder fast i mig når vi kommer til vuggestuen og kravler hen til mig og vil op når jeg henter hende, men derhjemme duer jeg ikke, og især hvis hendes far er der. Så kaster hun sig over ham så snart han kommer hjem. Hvis jeg lige skal tage hende fordi min mand skal et eller andet, rækker hun ud efter ham og hyler. Det nyeste er så, hvis min mand holder hende og jeg kommer for tæt på hende, f.eks. hvis vi alle synger eller laver ansigter, så slår hun mig i ...


Annonce

... ansigtet og/eller skubber mig væk. Det er meget underligt, hun griner lidt når hun gør det, men ikke rigtig og min mand og jeg har lidt svært at fortolke, hvorfor hun gør det. Hun ser nærmest halvt genert, halvt sur ud.

Indtil nu synes jeg ikke jeg har taget hendes farsyge personligt, men jeg ved ikke hvordan jeg skal tackle det generelt. (Altså, når hun slår mig får hun at vide at det må hun ikke, man må ikke slå, man må gerne ae, osv. "Ae" forstår hun godt, hun kan også sige det og gøre det samtidigt.) Men nu begynder jeg at blive en lille smule ked af det og er lidt nervøs for, om der er noget jeg har gjort?

Jeg ved bare ikke, hvad det skulle være. Der er mange ting min datter hidser sig op over, bl.a. at skulle have tøj af og på, få skiftet ble, få vasket ansigt, blive sat på gulvet, osv. Det eneste, som jeg gør, som min mand ikke gør, er at give hende bad og vaske hendes hår. (Sidespørgsmål: hun hader at have vand hældt over hovedet, men hun hader også at få blive "tippet" bagover i badekarret og få skyllet håret på den måde - hun prøver direkte at flygte fra badekarret - hvis bare hun kunne lade være med at smøre mad i håret kunne vi være ligeglade - har du nogle gode råd?)

Min anden tanke er, hvad med alle de forandringer vi har været igennem, om hun bare har rigtig meget brug for nærhed hos sin far lige nu, og hvis jeg kommer for tæt på fysisk når hun sidder hos ham, så føler hun truet, at jeg vil tage hende væk. Det er ikke så rart at tænke, at ens datter føler sig truet hvis man kommer for tæt på! :-(

Har du nogle ideer på, hvad det kan skyldes og hvordan vi skal gribe det an? Og måske vigtigste - går det over?!

Mange tak

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar


12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.

Farsyg

Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...

Læs hele brevet og Helens svar


9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2

Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar


12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.

Slår hovedet ind i ting

Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Graviditet uden for livmoderen

Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.

Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.

Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...

Læs mere i Babylex

Slik

Vær altid opmærksom på hvad I selv spiser. Barnet lærer af at se på jer og det I gør. Jeres vaner omkring slik, vil således smitte af på jeres barn.

Nogle tilbyder kun slik til festlige lejligheder, andre har en fast ugentlig slikdag. Der er ingen grund til at tilbyde jeres barn slik hver dag.

Babyer har heller ikke behov for slik og interesserer sig måske ligeså gerne for et sundere alternativ, som en brødskorpe eller et dejligt frisk bær.

Ifølge...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Alleførst: Tusind tak for dit sidste svar - det er virkelig guld værd med professionelt svar og en "second opinion" :)

Med venlig hilsen
Natasha, mor til pige 4 måneder


Annonce