Annonce

Annonce

Svar: Svært ved at falde til ro om aftenen - 3 mdr.


6. september 2012

Kategori:
Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tusind tak for dit brev og dine søde og pæne ord til mig om mine svar og måde at vejlede jer forældre på - tak!:)

Når børn bliver 3-4 måneder gamle, så ændrer de ofte både spise- og sovemønster. Din datter er nu langt mere opmærksom på verden, hun følger mere og mere bevidst med i hvad der sker omkring jer, hun bruger sig selv mere fysisk og mentalt, drejer hovedet bevidst efter ting, skelner tydelig mellem om hun er hjemme eller ude, om hun er i favn hos mor eller en fremmed osv. Alt dette gør at hun meget let lader sig forstyrre, når hun skal spise. Hun ammes, spiser, slipper - kigger efter ting, tager måske fat igen, slipper og gider så alligevel ikke mere, det er sjovere at lege og være opmærksom på verden.

Når dette sker, så kan man let komme ind i en rutine, hvor barnet mere eller mindre slatspiser, slatsover, slatspiser og atter slatsover - hele dagen igennem og derfor kan det være en rigtig god idé at arbejde på at barnet får lidt mere mad. I første omgang handler det om at barnet skal have mere mælk, at barnet skal ammes lidt hyppigere - det vil øge mælkemængden og give barnet mere ro i maven - og forhåbentlig bedre søvn.

Derfor er det en rigtig god idé at arbejde på en rytme, hvor hun får mælk inden hun skal sove. Mælk skal indgå som et fast del af hendes putteritual. Og ja, nogle gange vil det være sådan at hun både får lidt mælk når hun vågner, men så får en tår at sove på, når hun så skal sove igen. Også selvom der måske ikke er gået mere end 1-1.5 time siden hun blev ammet sidst.

Du kan gøre det, at du ammer hende fra det ene bryst, når hun vågner, lader hende spise det hun viser behov for der, og herefter leger I, tumler I, pludrer I osv. Så skal hun skiftes og gøres klar til putning, du ammer hende her fra modsatte bryst og lader hende spise det hun har lyst til. Ofte vil hun blot tage toppen og det er helt fint, så falder hun til ro og du kan derefter putte hende. Næste gang du så ammer, så starter du der, hvor hun tog toppen sidst, leger, skifter hende og tilbyder så modsatte bryst inden hun igen skal sove.

Det at amme hende fra begge bryster mellem hver lur vil for det første øge din mælkemængde og samtidig vil det sikre hende en lidt længere søvn, fordi hun lige får lidt ekstra mælk. Og når hun puttes, så skal du prøve at gøre det lige der, hvor hun næsten sover helt - ikke er vågen.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende ...


Annonce

... fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun må gerne være svøbt og du må gerne prøve med en sut og klud, som du allerede har. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.

Puttes hun i barnevognen, så tril den lidt frem og tilbage eller kør hende en tur, så hun på den måde lulles i søvn med lidt vugggende bevægelser. Det er helt okay.

Med den alder din datter har, vil det være naturligt, at hun nogle gange kun er vågen en time og så skal sove igen, men andre gange kan hun godt være vågen i 2-2½ time før hun skal puttes.

En plan for dagen kan se således ud:

Tidlig morgen: Ammes og sover lidt videre, vågner ofte også med en ekstra amning og dagen begynder

Formiddag: Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost: Ammes og puttes til middagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Eftermiddag: Ammes og puttes til dagens 3. lur

Aften: Ammes - spiser ofte hyppigt i løbet af aftenen og tanker op til natten. Tidspunktet for putning afhænger af hvor sent den 3. lur ligger. Mange børn er meget vågne om aftenen i denne alder og går meget sent i seng - f.eks. kl 22.

Sen aften: Ammes, spiser mere eller mindre i søvne

Midt nat: Ammes.

Hvis hun først på natten kan sove 4-6 timer uden mælk, så lyder det som om at hun er fyldt rigtig godt op om aftenen og hun må gerne sove et så langt søvnstræk. Det er rigtig dejligt for jer alle. Det betyder dog også at hun naturligt så vil spise hyppigere hen mod morgenstunden, fordi hun har sprunget et natmåltid over :) Så det du fortæller lyder helt normalt.

Det er en god idé at arbejde på en rytme med tre lure om dagen og behovet for mælk inden søvn holds ved. I takt med at hun bliver gammel nok og parat til skemad, så vil rytmen være sådan, at hun får skemad og vand af kop, når hun vågner og så får mælken inden hun skal sove. Så på den måde er planen også lavet, så den vil have god virkning i forhold til tiden fremover.

Jeg vil anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor jeg netop beskriver denne alder og deres vågenperiode om aftenen osv.

Håber du her er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump

BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. januar 2025 | Sovevaner | 11 mdr.

Putte til nat

Hej Helen, Jeg har længe fulgt med her i din brevkasse, og nu har jeg selv...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Gode råd til søvnvaner

Hej Helen Vores søn, Matteo, er lige blevet 9 måneder gammel, og han har på...

Læs hele brevet og Helens svar


11. januar 2025 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

2.5 år og søvnens tigerspring

Kære Helen Det er ved at være et stykke tid siden sidst, men nu er jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. januar 2025 | Sovevaner | 6 mdr.

Rutiner og rytme

Hej Helen. Herhjemme snakker vi om, hvordan og hvorledes en rutine for en...

Læs hele brevet og Helens svar


31. december 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Vågner efter sut om natten

Hej Helen! Jeg kan ikke forstå at min søn Milo på 9 måneder stadig ikke...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Moderkage

Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.

Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen..

Jeg er så glad for du ikke er længere end et tryk på powerknappen væk... tak for din brevkasse!!

Jeg har virkelig brug for dine råd og viden.

Hilsen
Thilde, mor til Louie 7 måneder


Annonce