Svar: Gå mor
Kære A´s mor
Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :) Jeg vil meget gerne give lidt tanker med tilbage og jeg er helt sikker på, at du ikke gør noget forkert!
Din datter er 22 måneder og det er helt naturligt svært for hende at finde ud af at skifte situation. Det er svært at blive afleveret i favnen hos en anden, et nyt sted og det er svært at blive hentet. Det er svært, når mor kommer, for nu havde hun det jo ligeså godt, så hvorfor skal hun så hjem ...
Det er meget normalt at børn græder lidt, når de afleveres og at de også græder eller protesterer, når de hentes og man taler om at børn har et dobbelt socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener dagplejen og hjemmet mødes.
Når din datter klynger sig til dagplejer og tydeligt markerer at du skal gå - så handler det altså ikke nødvendigvis om dig personligt, men om at selve situationen naturligt er svær. Hun har svært ved det skift. Når det er sagt, så får hun jo også en reaktion fra dig, som er ret spændende at udforske. Hun bliver jo mere og mere bevidst og har en alder, hvor hun begynder at finde mere og mere ud af hvem hun selv er og hvordan hun kan påvirke andre. Hun bliver mere og mere bevidst om hvordan hun med sine handlinger kan få nogle reaktioner hos f.eks. dig.
Og hun får en reaktion, for hun mærker at du bliver påvirket af det. Hun mærker at du føler dig afvist, hun mærker at du bliver ked af det. Hun aflæser dig rigtig godt og din reaktion er spændende at udforske. Ikke fordi hun bevidst vil gøre dig ked af dig, det ønsker hun ikke, det forstår hun ikke, men hun ønsker at lære og finde ud af, hvad det hun gør, gør ved dig ...
Derfor er det vigtigt at du signalerer at du er glad for at se hende og at I som den største selvfølge i verden skal hygge jer sammen og have det dejligt. At det er det du vil med hende, når du henter hende. Og det er vigtigt at du ikke trækker dig fra hende og lader dig afvise, men at du i stedet giver hende ekstra meget fysisk kontakt og nærhed - f.eks. kilder hende. Siger "skal du være fræk din lille bølle, så kiiiillder jeg dig" eller lignende og på den måde overdænger hende med ekstra fysisk kontakt, kys og kram. Så hun får modsatte effekt af hvad hun lige nu får :)
Vi elsker vores børn og der er ikke grænser for hvad vi vil gøre for dem. Og det er så hårdt, når vi mærker at vores børn skal løsrive sig. Det er rigtig svært og noget vi skal vænne os til som ...
... mødre og du vil opleve det mere og mere de næste mange år. Når du afleverer din datter til dagplejer, så sker der en løsrivelse og det er en proces I skal igennem, - det at hun skal lære at finde trøst og ro hos en anden, hos sin dagplejer, når du ikke er der, - det er svært, men det er vigtigt at hun kan.
Det bånd der er mellem dig og din datter skal du løsne lidt. Hun er nødt til at kunne finde trøst og ro hos sin dagplejer, hun er nødt til at knytte sig til hende, når du ikke er der. Og det er okay. Du skal derfor prøve at sige til dig selv, at du ikke fjerner båndet mellem jer, men at du løsner det lidt, for at hun kan udforske verden, lære og undersøge lidt mere på egen hånd.
Børn har brug for tilknytning til voksne, børn har brug for faste omsorgspersoner, som de kan søge, når de har brug for hjælp. De har brug for en person der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og det vil ofte være mor og far.
Barnet har også sekundære tilknytningspersoner / omsorgspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en bedsteforælder, en dagplejer eller en pædagog i vuggestuen. Barnet vil naturligt knytte sig til sine sekundære omsorgspersoner og vi kunne trøste sig af dem osv. og du vil kunne se og mærke at de holder af hinanden, men det vil være på en anden måde end det bånd, der er mellem barn og forældre. Det er dog vigtigt og godt for barnet at kunne bruge sine tilknytningspersoner, både de sekundære og de primære, når barnet har brug for ro til at kunne møde verden.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Dagplejer skal naturligt behandle alle børn ens og ikke favorisere et barn mere end et andet. Og hvis du synes det er meget problematisk, så bør du naturligvis tale med hende om det. Hvis du synes den kontakt der er mellem dagplejer og din datter er grænseoverskridende, så er du nødt til at melde det ud. Du kan også overveje at tale med den tilsynsførende pædagog omkring det ... :)
Når det er sagt, så lyder det dog som om at hun er meget sød og meget omsorgsfuld og at din datter på den måde er et rigtig dejligt sted, hvor hun bliver mødt og set. Og det er som udgangspunkt jo rigtig dejligt ...:)
Jeg håber at du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)
Stort knus herfra :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Tænk forebyggelse, når du skifter ble – og undgå rød numse
Hudproblemer hos de små er desværre et udtalt problem, men ved at bruge korrekt og forebyggende hudpleje ved hvert bleskift kan du skånsomt, naturligt og nemt undgå, at din baby får rød numse.
Derfor får blebørn nemt røde numser
Hvis din baby har rød numse, er du ikke alene. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Frysning af babymad
Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.
Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.
Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.
Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.